Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2391090_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. maj 2021
J nr.
2021-1872
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. april 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 332 alm. del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus
Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 332
Hvis man antager, at 60 pct. af Danmarks udledninger potentielt vil kunne
elektrificeres, hvor mange procentpoint vil så være direkte elektrificering og hvor
mange vil være indirekte elektrificering?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Det
skal indledningsvis understreges, at antagelsen om, at ca. 60 pct. af
Danmarks udledninger potentielt vil kunne elektrificeres, er en teoretisk antagelse.
Antagelsen bygger på, at energirelaterede udledninger tegner sig for ca. 60 pct. af
Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, og at alle energirelaterede
udledninger teoretisk set kan elektrificeres.
Elektrificering kan ske direkte ved at overgå fra at anvende forbrændingsmotorer,
kedler mv., som anvender fossile brændsler, til at anvende elmotorer,
varmepumper mv. Alternativt kan elektrificering ske indirekte ved at anvende
elektricitet til fremstilling af VE-brændsler (PtX), som vil kunne anvendes til
udfasning af fossile brændsler i energiprocesser, som det ikke er muligt eller
hensigtsmæssigt at elektrificere direkte.
I praksis er der imidlertid en række begrænsninger og uhensigtsmæssigheder i en
fuld realisering af elektrificeringspotentialet på 60 pct. af Danmarks udledninger,
hvorfor potentialet netop er teoretisk. For det første vil elektrificering ikke altid være
den mest oplagte måde at reducere udledningen fra energiprocesser.
Energieffektivisering og alternative VE-brændsler (fx biogas) vil i nogle tilfælde
udgøre mere oplagte reduktionsveje. For det andet er der en række
energirelaterede udledninger, for hvilke der ikke findes konkurrencedygtige
teknologier til elektrificering på nuværende tidspunkt.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om, hvor mange procentpoint der være direkte elektrificering og hvor mange der vil være indirekte elektrificering, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2391090_0002.png
Som følge af disse ubekendte forhold, kan det ikke fastlægges, hvor stor en del af
det teoretiske potentiale for elektrificering af Danmarks udledninger, der vil skulle
realiseres ved henholdsvis direkte, indirekte elektrificering eller andre tiltag.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2