KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om de forventede omkostninger ved transport og lagring i forbindelse med CCS, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

11. maj 2021

J nr.

2021 - 1711

Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget har i brev af 13. april. 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål 330 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).

Spørgsmål 330

Vil ministeren redegøre for de forventede omkostninger, herunder også statsfinan-

sielle og samfundsøkonomiske, ved transport og lagring i forbindelse med CCS,

herunder ved 1 mio. ton, 2 mio. ton, 3 mio. ton og 4 mio. ton, samt hvilke forudsæt-

ninger der lægges ind i beregningerne?

Svar

Mit ministerium er lige nu i gang med det strategiarbejde, der skal understøtte ud-

viklingen og udbredelsen af teknologi til CO

-fangst og

–lagring.

I den forbindelse

vil de forventede omkostninger ved teknologien blive belyst nærmere.

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som oplyser følgende, ud fra det

eksisterende videngrundlag:

”Omkostningerne

til transport af CO

er senest opgjort i forbindelse med Energinet

og Energistyrelsens ”Teknologikatalog for transport af energi og CO

opdateret

marts 2021. De nedenstående regneeksempler er udarbejdet med udgangspunkt i

teknologikataloget og en række antagelser beskrevet nedenfor. Transport- og lag-

ringsomkostningerne for CO

afhænger af en række forhold, som fx transportform

og placering af lageret. Derudover er mange af komponenterne til transport og lag-

ring af CO

ikke teknologier, som er brugt i Danmark før, så omkostningerne kan

kun vurderes med stor usikkerhed. Det bemærkes, at størstedelen af omkostnin-

gerne relateret til CCS vedrører fangst af CO

. Der spørges kun til transport og lag-

ring af CO

, og det er alene disse dele der besvares her.

Økonomiske omkostninger

De direkte tekniske omkostninger, dvs.de omkostninger, som transport- og lag-

ringsaktører skal afholde, er opgjort til 280-880 mio. kr. pr. år afhængigt af, hvor

meget, der lagres, jf. tabel 1. Der er stordriftsfordele i både transport- og lagrings-

delen, så omkostningerne stiger ikke proportionalt med den lagrede mængde.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

Link: https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/teknologikata-

loger/teknologikatalog-transport-af-energi-og

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om de forventede omkostninger ved transport og lagring i forbindelse med CCS, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 1. Regneeksempler for omkostninger til lagring og transport

Kr./ton CO

Mængde, mio. tons pr. år

Mio. kr. pr. år

280

520

680

880

280

260

230

220

Kilde:

”Teknologikatalog

for transport af energi og CO

” og egne beregninger og vurderinger.

Som minimum må der regnes med, at de samfundsøkonomiske omkostninger er

10-15 procent større end omkostningerne i tabel 1. Ekstraomkostningerne stammer

fra det velfærdstab, der opstår når staten skal opkræve skatteprovenu til dækning

af støtte til f.eks. infrastruktur til transport og lagring af CO

. Det bemærkes, at der

er væsentlig usikkerhed forbundet med disse opgørelser, da fordelingen af omkost-

ninger samt de samfundsøkonomiske omkostninger vil afhænge af hvorledes virke-

midlerne til dækning af omkostningerne indrettes. Herudover vil samspillet med

EU’s kvotesystem påvirke de samfundsøkonomiske omkostninger for Danmark.

Antagelser

Det er i eksemplerne ovenfor antaget, at lastbiler, rør, skibe og lagringskapacite-

terne er udnyttet tæt på optimalt, hvilket trækker de beregnede omkostninger

nedad. Det er desuden antaget, at investeringsomkostningerne afskrives over hele

den tekniske levetid for de anvendte anlæg, der er antaget at være 30 år. Der er

anvendt en diskonteringsrente på 3,5 procent, hvilket er standard for samfundsøko-

nomiske beregninger, men må forventes at være mindre end private aktørers krav

til forrentning. En privataktør må derudover forventes at have et relativt højt afkast-

krav for at dække sig ind mod risikoen for, at der ikke bliver efterspørgsel på CO2-

lagring. Denne risikopræmie er ikke medregnet ovenfor. Det er i beregningseksem-

plet antaget, at der skal sejles omkring 500-600 km til et lager i et udtjent gasfelt i

Nordsøen.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2