Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. maj 2021
J nr.
2021-771
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. april stillet mig følgende
spørgsmål 327 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 327
Ministeren oplyste i forbindelse med besvarelsen af KEF alm. del
–
samrådsspm. H
den 11. marts 2021, at ministeren ikke har undersøgt muligheden for en delvis
elektrificering med begrundelsen, at Nordic Sugar på forhånd afviste det som en
mulighed. Kan ministeren bekræfte, at hvis der indføres en CO2-afgift på niveau
med Det Miljøøkonomiske Råds (1.200 kr.) eller Klimarådets (1.500 kr.) anbefalin-
ger, vil det være selskabsøkonomisk mere fordelagtigt med en delvis elektrifice-
ring? Kan ministeren yderligere i forlængelse af sin kommentar opliste, på hvilke
andre områder regeringen vil frasige sig muligheden for at stille klimakrav til virk-
somheder, hvis virksomhederne bare siger, at de enten vil lukke eller ikke teknisk
kan leve op til kravene?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet angående CO2-afgift for Energistyrelsen, som har op-
lyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Energistyrelsen
har ikke regnet på en delvis elektrificering, eftersom en delvis
elektrificering ikke fjerner behovet for en samtidig gasforsyning, der kan levere re-
sten af den fornødne energileverance til Nordic Sugars sukkerfabrikker.
Ser man på indførelsen af en CO2-afgift ved en fuld elektrificering og under anta-
gelse om, at CO2-afgiften indfases lineært fra 0 kr. pr. ton i 2020 til 1.500 kr. pr. ton
i 2030 og derefter fastholdt til 1.500 kr., er den selskabsøkonomiske omkostning
ved fuld elektrificering omkring 320-340 mio. kr. Dette kan ses ift. at den selskabs-
økonomiske omkostning ved en gasforsyning med 100 pct. fossil gas under samme
antagelse er ca. 260 mio. kr.
Uden at have regnet på delvis elektrificering, vurderes det teoretisk set muligt at
med en indfasning af CO2-afgift som nævnt, vil en mindre grad af elektrificering
kunne resultere i en reduktion af den selskabsøkonomiske omkostning, når man
sammenligner med en situation, hvor der kun bruges naturgas. Dette forudsætter
dog samtidig, at nogle af de potentielle væsentlige investeringsomkostninger til til-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/2