KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om kommentar til materiale fra European Energy og Bette Energy ifm. foretræde den 25/3-21 om nettilslutningssaftaler og om tarifbetalingers sandsynlige effekter for den grønne omstilling, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

22. april 2021

J nr.

2021-1383

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 25. marts 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål 316 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 316

Ministeren bedes kommentere det materiale, som European Energy og Better

Energy anvendte i forbindelse med foretræde for udvalget den 25. marts 2021 ved-

rørende nettilslutningssaftaler og om tarifbetalingers sandsynlige effekter for den

grønne omstilling, jf. KEF alm. del - bilag 245.

Svar

I materialet fra European Energy og Better Energy er der på sidste side oplistet ti

spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

1. I lyset af den aktuelle uklarhed, vurderer ministeren, at det er muligt at forlænge

overgangsordningen for udligningsordningen?

Den overgangsordning, som forligskredsen indgik en aftale om kort før jul, er tænkt

som en midlertidig ordning, der bygger bro mellem et gammelt udligningssystem og

et nyt tarifsystem med det formål at beskytte forbrugerne mod prisstigninger i over-

gangsperioden.

Jeg kan forstå, at Forsyningstilsynet d. 24. marts 2021 har taget Dansk Energis

standardtilslutningsaftale til efterretning, og at de omtalte uklarheder dermed er mi-

nimeret. I det lys vurderer jeg ikke, at der behov for at kigge nærmere på mulighe-

derne for at forlænge overgangsordningen.

2. Kan ministeren bekræfte, at der i 2019 blev gennemført en dispensationsordning

for VE-udviklere på biogasområdet, der allerede havde foretaget betydelige, irre-

versible investeringer ifm. nettilslutning? Eftersom VE-udviklere i dag har ligeså lidt

indflydelse på nettilslutningstilspunkt som VE-udviklere havde i 2019, vurderer mini-

steren, at det ville være hensigtsmæssigt med en lignende dispensationsordning?

Det er korrekt, at der eksisterer en ordning, hvor man på biogasområdet har kunnet

opnå pristillæg for elektricitet fra anlæg, som anvender biogas eller forgasningsgas

fremstillet ved biomasse, selvom de er sat i drift efter den 1. januar 2020, hvor

denne mulighed ellers ophørte.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om kommentar til materiale fra European Energy og Bette Energy ifm. foretræde den 25/3-21 om nettilslutningssaftaler og om tarifbetalingers sandsynlige effekter for den grønne omstilling, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Jeg mener dog, det er vigtigt at skelne mellem pristillæg til biogas på den ene side

og geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for sol- og

vindenergi på den anden side.

Som det fremgår af

Klimaaftale for energi og industri mv.

af 22. juni 2020 er der

enighed om, at opstilling af vedvarende energi i stigende grad kan opføres uden

støtte, hvorfor det for sol- og vindenergi giver mening at sende prissignaler, der vil

bidrage til en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig VE-udbygning.

3. Kan ministeren bekræfte, at et flertal af EU-lande ikke anvender nettilslutningsbi-

drag og/eller indfødningstariffer, og om det vil have en negativ effekt på danske VE-

producenters konkurrenceevne at indføre det i Danmark?

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) skriver i

en rapport om distributionsnettariffer fra december 2020

, at 10 ud af alle EU’s

medlemslande har en indfødningstarif i distributionsnettene, mens 11 medlems-

lande har en indfødningstarif i transmissionsnettet.

Rapporten indeholder ikke oplysninger om anvendelsen af tilslutningsbidrag i med-

lemslandene, men fokuserer alene på den løbende betaling for brug af distributi-

onsnettene. Det fremgår imidlertid af rapporten, at ACER i forbindelse med udar-

bejdelsen af rapporten

er stødt på forskellige definitioner af begrebet ”tariffer”, og at

dette bl.a. ses at omfatte en betaling for netforstærkninger og betalinger for tilslut-

ningen. Det er derfor ikke uset, at der opkræves en form for tilslutningsbidrag

blandt EU´s medlemslande.

Da flere af EU’s medlemslande omkring os også opkræver indfødningstarif, er det

ikke min forventning, at en indfødningstarif i distributionsnettene vil medføre en

større forringelse af danske VE-producenters konkurrenceevne.

4. Er ministeren enig i, at klimaaftalens beslutning om at påføre elproducenterne en

større andel af nettilslutningsbidrag og indfødningstariffer alt andet lige vil forsinke

den grønne omstilling af Danmark?

Tiltagene i klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 vurderes at bi-

drage til en mere omkostningseffektiv grøn omstilling, fordi elproducenterne, ud fra

princippet om omkostningsægte tariffer, i højere grad vil komme til at bidrage til de

omkostninger, de giver anledning til. Det er vanskeligt helt at undgå usikkerhed i

forbindelse med overgangen til det nye tarifsystem med tilslutningsbidrag og ind-

fødningstariffer. Jf. mit svar på spørgsmål 1 er det dog mit indtryk, at der arbejdes

på at minimere den usikkerhed, der kan opstå i overgangsperioden.

https://www.acer.europa.eu/Official_documents/Acts_of_the_Agency/Publica-

tion/ACER%20Report%20on%20D-Tariff%20Methodologies.pdf

Side

2/5

5. Er

det ministerens forståelse, at der med “en større andel af omkostningerne i

nettet” skal forstås, at elproducenterne skal betale for samtlige udgifter, de giver

anledning til i forbindelse med nettilslutning af nye VE-anlæg?

Den konkrete betaling for nettilslutning vil bero på en tarifmetode, som branchen

skal udvikle, og som Forsyningstilsynet skal godkende.

Når det er sagt, fremgår det af klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni

2020, at ”tiltagene

skal bl.a. dække netselskabernes og Energinets omkostninger i

forbindelse med udbygningen af vedvarende energi, som hidtil har været dækket af

udligningsordningen.”

Ved tiltagene forstås i denne sammenhæng lovgivning, der muliggør indførelsen af

geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter

på både distributions- og transmissionsniveau.

Det fremgår også af klimaaftalen, at

”ændringerne vil understøtte, at en større del

af omkostningerne i nettet, som udbygningen af vedvarende energi giver anledning

til, afholdes af producenterne selv.”

Jeg mener derfor, at spørgsmålet allerede er behandlet i klimaaftalen.

6. Ministeren bedes kommentere på Klimarådets anbefaling om at udarbejde en ny

kompensationsmodel for transmissionsprojekter, der kan

sikre folkelig accept i lokalområderne af etablering af yderligere højspændingsled-

ninger.

Energinet yder erstatning til ejerne af boliger, der ligger tæt på en nyetableret luft-

ledning. Erstatningen gives for at kompensere for forringelsen af boligens værdi

som følge af ledningen og er baseret på en aftale mellem Energinet, SEGES

(Landbrug & Fødevarer) og Dansk Energi.

Det er vigtigt, at borgere bliver kompenseret for tab, der følger af etablering af luft-

ledninger, men en gentænkning af modellen for kompensation er ikke noget, vi kig-

ger på lige nu. Til gengæld har regeringen sammen med Venstre, Dansk Folke-

parti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Liberal Alliance indgået en aftale om kabellægning i efteråret 2020, der betyder, at

Energinet fremover skal kabellægge det teknisk mulige af nye 400 kV-net og kabel-

lægge eksisterende 132-150 kV-luftledninger i takt med, at de skal reinvesteres.

Den øgede kabellægning skal medvirke til, at den udbygning med infrastruktur, der

er en forudsætning for den grønne omstilling, bliver så skånsom som mulig for bor-

gere og natur.

Side

3/5

7. Vil ministeren begrunde, hvorfor Danmark vælger metodeanmeldelse i stedet for

lovgivning, når det gælder indfødningstariffer?

Det følger af EU-reguleringen, at det er den regulerende myndighed, som i Dan-

mark er Forsyningstilsynet, der fastsætter eller godkender transmissions- eller di-

stributionstariffer eller deres metoder eller begge dele i overensstemmelse med

gennemsigtige kriterier.

I Danmark er overholdelsen af disse regler sikret ved, at branchen udvikler tarifme-

toderne, og Forsyningstilsynet godkender dem.

8. Vil ministeren forklare, hvad regulator vil gøre for at fjerne risici for, at netselsk-

abernes egeninteresse påvirker prissætning på tariffer? I forlængelse heraf bedes

ministeren redegøre for, om regeringen påtænker at lade § 73 b i elforsyningsloven

udgå.

Hvad angår Forsyningstilsynets metodegodkendelsesproces og deres tilgang til

metoderne, må jeg henvise til Forsyningstilsynet, der er uafhængig tilsynsmyndig-

hed på området.

Det er min vurdering, at der er synergier forbundet med at bibeholde den adgang,

som brancheorganisationerne har til at udvikle standardiserede vejledninger. Arbej-

det med godkendelse af tarifmetoden bliver mere smidigt for Forsyningstilsynet, når

de kan koncentrere sig om en standardmetode. Derudover letter det byrden for

mindre aktører, når de ikke skal afsætte ressourcer til at udvikle deres egne tarif-

metoder, men at de kan læne sig op af en metode, som branchen har udviklet i fæl-

lesskab.

Jeg gør mig derfor ikke overvejelser om at fjerne bestemmelsen i § 73 b i elforsy-

ningsloven.

9. Hvilke sanktioner gælder, når netselskaber ikke lever op til deres forpligtelser

over for forbrugerne, herunder tidsfrister, godkendelser, mv.?

I elforsyningsloven og i regler, der er fastsat i medfør af den, er der fastsat kontrol-

elementer, som sikrer, at netvirksomhederne lever op til deres forpligtelser.

Ift. forbrugerne fastsætter Forsyningstilsynet f.eks. regler om frister for netvirksom-

hedernes aflæggelse af reguleringsregnskaber. Reguleringsregnskabet ligger til

grund for fastsættelsen af netvirksomhedernes indtægtsramme, som godkendes af

Forsyningstilsynet.

Det følger desuden af indtægtsrammebekendtgørelsen, at netvirksomhederne skal

opretholde et tilstrækkeligt niveau af leveringskvalitet over for forbrugerne. Såfremt

netvirksomhederne ikke opretholder en tilstrækkelig leveringskvalitet, foretages der

Side

4/5

fradrag i deres indtægtsramme. Såfremt en netvirksomhed opkræver større tariffer,

end indtægtsrammen tillader, kan den straffes med bøde.

Det er også Forsyningstilsynet, som fører tilsyn med, at netvirksomhederne over-

holder disse regler.

Hvad angår tilslutning af producenter, er forholdet mellem producent og netvirk-

somhed desuden nærmere reguleret i de såkaldte tilslutningsbestemmelser, som

ligesom tarifmetoderne skal godkendes af Forsyningstilsynet.

10. Hvad er ministerens kommentar til konklusionen i rapporten fra Europa-Kom-

missionen ”European Barriers in retail energy markets –

Denmark country hand-

book”, hvor det bl.a. fremgår, at industriorganisationer og netselskaber udøver stor

påvirkning på lovgivning og udformning af regler, hvilket skaber uklarhed og bias i

reguleringen, som favoriserer koncernforbundne virksomheder og hæmmer

konkurrencen samt investeringer i grøn omstilling?

Af Kommissionens rapport fremgår brancheorganisationers påvirkning af lovgivning

som en

påpeget

barriere, men ikke som en

påvist

barriere. Så jeg er ikke enig i, at

det bliver kaldt en konklusion.

Jeg vil videre understrege, at det er Folketinget, som laver lovgivningen. Det æn-

drer ikke ved, at vi fra ministeriets side i det forberedende arbejde selvfølgelig ind-

drager den branche og de interessenter, som bliver berørt af reglerne.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

5/5