Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2285869_0001.png
20. november 2020
J.nr. 2020 - 9148
Til Folketinget
–
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget.
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 3 af 9. oktober 2020 (KEF alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om årsagen til, at kommuner og kommunalt ejede selskaber ikke kan få samme lave el-afgift til varmepumper, til skatteministeren
2285869_0002.png
Spørgsmål
Hvad er årsagen til, at kommuner og kommunalt ejede selskaber ikke kan få samme lave
elafgift til varmepumper, som andre kan, og vil regeringen sikre, at det indføres, således
at bliver attraktivt for kommuner at skifte fra fossile brændsler til varmepumper?
Svar
Elafgiften er differentieret i forhold til, hvad forbruget af elektricitet er anvendt til. Der
skelnes mellem tre anvendelsesområder: almindeligt elforbrug, elektricitet anvendt til
rumvarme mv. og elektricitet anvendt til proces. Elafgiftens størrelse afhænger af, hvilken
type af forbrug der er tale om
jf. tabel 1.
Husholdninger, ikke-momsregistrerede erhverv og det offentlige, herunder kommunerne,
betaler for alt elforbrug almindelige elafgift, som udgør 89,2 øre/kWh i 2020. Den almin-
delige elafgift nedsættes gradvist fra 89,2 øre i 2020 til 78,9 øre/kWh i 2025 (2020-priser)
som følge af
Energiaftale 2018.
Momsregistrerede virksomheder har adgang til godtgørelse af elafgift af elektricitet, der er
anvendt til procesformål og opvarmning. Den almindelige elafgift for momsregistrerede
virksomheder godtgøres pr. 1. januar 2021 ned til 0,4 øre/kWh for el anvendt til både op-
varmning og proces. Det bemærkes hertil, at rumvarmesatsen for momsregistrerede virk-
somheder frem til den 31. december 2020, udgør 21 øre/kWh.
Rumvarmesatsen finder endvidere anvendelse for elopvarmede helårsboliger, sommer-
huse og ferielejligheder, der kan opnå en nedsat elvarmeafgift, når forbruget af elektricitet
overstiger 4.000 kWh årligt. Elvarmeafgiften udgør 21,0 øre/kWh i 2020, men nedsættes
pr. 1. januar 2021 til 0,8 øre/kWh som følge af
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.
Der
er tale om en ordning, der bygger på et særligt administrativt grundlag. Det er bl.a. en be-
tingelse, at boligen er registreret som elopvarmet i BBR-registret, og at Energinets syste-
mer har registreret, at det enkelte aftagenummer er berettiget til at modtage elektricitet til
en lavere afgiftssats.
Tabel 1. Elafgiftens satser fordelt på typer af forbrug
Øre/kWh (2020-priser)
Almindeligt elforbrug
El anvendt til opvarmning
- Momsregistrerede erhverv
- Husholdninger
El anvendt til proces
Kilde: Skatteministeriet
2020
89,2
21
21
0,4
2021
89,2
0,4
0,8
0,4
Den danske elafgift sondrer således grundlæggende mellem momsregistrerede virksomhe-
der, der har adgang til lavere satser (elvarmesats og processats), og ikke-momsregistrerede
virksomheder, herunder kommunerne, der ikke har adgang til lavere satser.
Side 2 af 3
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om årsagen til, at kommuner og kommunalt ejede selskaber ikke kan få samme lave el-afgift til varmepumper, til skatteministeren
2285869_0003.png
Momskriteriet til brug for afgiftslempelse for virksomheder er historisk betinget og blev
indført som en praktisk metode til at gennemføre lavere satser for erhverv, da elafgiften
blev indført i 1977. Energibeskatningsdirektivet giver mulighed for at anvende differentie-
rede satser for erhverv og ikke-erhverv. Den danske sondring mellem momsregistrerede
og ikke-momsregistrerede erhverv bliver i relation til direktivet betragtet som en sondring
mellem erhverv og ikke-erhverv
Godtgørelse af elafgift anvendt til procesformål og rumvarme mv. er betinget af, at virk-
somheden tilsvarende har fradrag for moms. I praksis opnås godtgørelse af elafgift via
virksomhedens momsangivelse. En momsregistreret virksomhed betaler dermed den al-
mindelige elafgift af sit elforbrug og søger efterfølgende tilbagebetaling af elafgiften af
elektricitet anvendt til procesformål og rumvarme mv. via momsangivelsen.
Der findes ikke et tilsvarende system for ikke-momsregistrerede virksomheder og kom-
muner, og der vil derfor være en række administrative udfordringer forbundet med at
skulle godtgøre elafgiften for ikke-momsregistrerede virksomheder.
Elafgiften skal endvidere indrettes i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet,
hvor der fastsættes regler for medlemsstaternes beskatning af energiprodukter og elektri-
citet. Direktivet fastsætter minimumssatser og opstiller rammerne for, hvilke differentie-
ringer medlemsstaterne kan foretage. Direktivet giver bl.a. mulighed for at anvende diffe-
rentierede satser for erhvervsmæssig- og ikke-erhvervsmæssigt forbrug.
I dansk sammenhæng anvendes momskriteriet til at skelne mellem erhvervsmæssigt for-
brug og husholdningsforbrug. Det vil give en række administrative udfordringer at ændre
denne skelnen. Desuden vil en ny metode skulle være forenelig med energibeskatningsdi-
rektivet. Det vurderes derfor ikke for nuværende muligt at lempe elafgiften for enkelte
dele af den ikke-momsregistrerede sektor og dermed give den ikke-momsregistrerede sek-
tor, herunder kommuner og kommunalt ejede selskaber, adgang til den samme lave elaf-
gift til varmepumper som den momsregistrerede sektor.
Side 3 af 3