Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 298 (KEF alm. del) stillet 12. marts (omtrykt 23. marts)
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rune Lund (EL).
Spørgsmål nr. 298
”Skal
KEF alm. del
–
svar på spm. 163-166 forstås sådan, at en ejer af en stærkt forurenet grund kan
undgå en forpligtelse til at rydde op ved at sælge grunden til en anden part, uden der er garanti for, at
den nye ejer kan og vil løfte opgaven med hensyn til oprydning?”
Svar
En virksomhed, der ligger på en forurenet grund, kan sælges, men eventuelle forpligtelser overgår til
en ny ejer. Det følger af jordforureningsloven, at en ny ejer overtager ansvaret for den forurening, som
den nye ejer var bekendt med ved ejerskiftet, under forudsætning af, at der er meddelt påbud.
Miljøstyrelsen har som miljømyndighed tinglyst adskillige påbud om jordforurening på A/S Dansk
Shell, som er konstateret under styrelsens løbende tilsyn med virksomheden. Der henvises i øvrigt til
svaret på KEF spørgsmål 164 (alm. del).
Derudover er der regler om basistilstandsrapport for lokaliteter som A/S Dansk Shell, hvorfor den
sidste driftsherre ved en nedlukning af virksomheden skal foretage en oprydning til det
forureningsniveau, der er fastlagt i basistilstandsrapporten.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk