Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. april 2021
J nr.
2021-1188
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. marts 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 291 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V).
Spørgsmål 291
Vil ministeren forholde sig til muligheden for at pålægge Energistyrelsen at fast-
sætte rammerne for én fælles SBBU (skift af bredbåndsudbyder) for bredbånds-
markedet?
Svar
Med den seneste ændring af teleloven i 2020 er der givet mulighed for, at Energi-
styrelsen kan fastsætte regler om skift af udbyder af internetadgangstjenester. For-
målet med sådanne regler er at sikre, at slutbrugerne på en tryg og enkel måde kan
skifte udbyder.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at bemyndigelsen ikke forventes udmøntet,
hvis udbyderne indgår en brancheaftale om skift af udbyder af internetadgangstje-
nester.
Siden teleudspillet fra 2018 har telebranchen arbejdet frem mod en aftale om enkle
processer for udbyderskift. Den 26. marts 2021 har branchen imidlertid meddelt
Energistyrelsen, at man nu i brancheregi har indstillet arbejdet med at forsøge at
opnå enighed om en brancheaftale om skift af bredbåndsudbyder.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om skift af udbyder vil herefter blive udmøntet
af Energistyrelsen. Formålet med reguleringen vil - i overensstemmelse med lovbe-
mærkningerne - være at gøre det let for slutbrugerne at skifte udbyder samt sikre
konkurrence på området til fordel for slutbrugerne. Sagen vil blive drøftet med tele-
forligskredsen, inden de endelige regler fastsættes.
Det kan være hensigtsmæssigt at etablere én fælles organisation eller lignende til
at håndtere udbyderskift, men dette er ikke forudsat i lovgivningen. Det afgørende
er, at slutbrugere sikres mulighed for trygt og enkelt at skifte udbyder.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1