Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2368036_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. april 2021
J nr.
2021 - 1310
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 10. marts 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 286 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 286
I regeringens Klimaprogram vurderes det, at power-to-x kan reducere CO2-udled-
ninger med 3,5 mio. ton. Hvornår forventer regeringen at begynde at indregne
denne støtte til power-to-x-initiativerne i den egentlige finanslovsplanlægning?
Svar
”Metodenotat
om de tekniske reduktionspotentialer i Klimaprogram 2020”
peger på,
at PtX repræsenterer et teknisk reduktionspotentiale i 2030 på mellem 0,5 og 3,5
mio. tons CO
2
-ækvivalenter ift. 70%-målet. 3,5 mio. tons CO
2
-ækvivalenter er såle-
des det høje skøn, svarende til at omstille 25 pct. af indenrigstransport (vej, luft og
sø) til PtX.
At der er tale om et teknisk potentiale betyder, at fortrængningspotentialet er esti-
meret på baggrund af, hvad der er teknisk muligt. Hvorvidt potentialet er rentabelt
at indfri indgår ikke i estimatet.
Indfrielsen af potentialet for PtX afhænger af en række forhold. Således vil både
teknologiudviklingen, markedets efterspørgsel efter e-fuels, markedsprisen på fos-
sile brændstoffer og de generelle rammevilkår i form af både national og internatio-
nal regulering have indflydelse på, hvorvidt PtX udbredes som alternativt brændsel
og dermed fortrænger brugen af fossile brændsler i Danmark.
Der findes allerede en række puljer og tilskudsordninger til fremme af PtX. Med kli-
maaftalen for energi og industri af 22. juni 2020 aftalte et bredt flertal i Folketinget
en tilskudsordning gennem statsligt udbud til PtX. Her er der afsat min. 750 mio. kr.
og op til 1,5 mia. kr. Dertil er der i en PtX-særpulje under EUDP-ordningen afsat 17
mio. kr./år i 2020 og 2021, jf. FL20. Af den samlede EUDP-bevilling i 2021 er
mindst 100 mio. kr. ligeledes øremærket til PtX og CCUS, jf. aftale om forsknings-
reserven. Sidst er 40 mio. kr./år i 2022 og 2023 afsat til dansk deltagelse i et euro-
pæisk storskalaprojekt (IPCEI) om brint, jf. Eksportpakke II.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvornår regeringen vil påbegynde indregning af støtten til power-to-x-initiativerne i den egentlige finanslovsplanlægning, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2368036_0002.png
Yderligere statslig støtte til PtX kan være et virkemiddel til at fremme PtX i Dan-
mark. Det konkrete støttebehov vil afhænge af den teknologiske udvikling og mar-
kedsudviklingen og prioritering heraf i finanslovplanlægningen vil bero på en samlet
tværgående vurdering.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2