KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 282: MFU spm. om, hvilke typer af energiproducerende anlæg en dansk erhvervshavn må opstille med det formål at producere vedvarende energi, til transportministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Folketinget

26. marts 2021

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. marts 2021

stillet mig følgende spørgsmål (KEF alm. del), som jeg hermed skal

besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

ikke-medlem af ud-

valget (MFU) Kathrine Olldag (RV).

Spørgsmål nr. 282:

Vil ministeren redegøre for, hvilke typer af energiproducerende an-

læg en dansk erhvervshavn må opstille med det formål at produ-

cere vedvarende energi til henholdsvis a) eget forbrug, b) salg til

havnens kunder og c) salg til elnettet?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, der oplyser føl-

gende, som jeg kan henholde mig til:

”Det er havneloven

(lov nr. 285 af 27. marts 2012), der sætter ram-

merne for, hvilke aktiviteter en havn lovligt kan udføre, samt ram-

merne for udbygning af havne. Havneloven definerer også, hvilke

aktiviteter en havn skal beskæftige sig med, og fastlægger, at havne

–

populært sagt

–

skal beskæftige sig med havnedrift, samt at hav-

nens arealer så vidt muligt skal anvendes til havnerelaterede aktivi-

teter. Der er dog specifikke undtagelser fra dette overordnede prin-

cip, for så vidt angår bølge- og vind-energianlæg, jf. nedenfor.

En erhvervshavn kan i henhold til havnelovens § 6, stk. 1 være or-

ganiseret som enten 1) en statshavn, 2) en kommunal havn, 3) en

kommunal selvstyrehavn, 4) et helt eller delvist kommunalt ejet

aktieselskab eller 5) en privatretligt organiseret havn, der ikke er

omfattet af nr. 4.

Det følger af havnelovens § 9, stk. 6, nr. 5 og § 10, stk. 4, nr. 4, at

kommunale selvstyrehavne og helt eller delvist kommunalt ejede

aktieselskabshavne under hensyntagen til en række betingelser kan

”eje og drive

bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduk-

tion herfra”.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 282: MFU spm. om, hvilke typer af energiproducerende anlæg en dansk erhvervshavn må opstille med det formål at producere vedvarende energi, til transportministeren

Side 2/2

Det følger desuden af § 11, stk. 1, at en privatretligt organiseret

havn ikke i medfør af havneloven er begrænset i sin adgang til at

drive virksomhed.

Trafikstyrelsen vurderer i forlængelse af ovenstående, at en kom-

munal selvstyrehavns eller en helt eller delvist kommunalt ejet ak-

tieselskabshavns muligheder for at producere energi med henblik

på salg er isoleret til vind- og bølgeenergi. Der er ikke i havneloven

skelnet imellem salg til kunder og salg til elnettet.

For så vidt angår energiproduktion til eget forbrug, er det Trafik-

styrelsens vurdering, at en sådan ikke må være i konflikt med, at

havnearealer skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige aktivite-

ter, der understøtter søtransport, eller til andre aktiviteter, der for-

udsætter havnenær beliggenhed, jf. havnelovens § 6, stk. 2. Havne-

loven ses dog ikke at være til hinder for, at en havn som et led i

havnedrift, jf. havnelovens § 6a, lovligt kan opstille solcelleanlæg

som en integreret del af en havneaktivitet, eksempelvis solceller på

taget af et pakhus.”

Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet, der oplyser følgende:

”En havn kan sælge sin egenproducerede elektricitet til virksomhe-

derne på havnens areal igennem det kollektive net. I sådan tilfælde

skal der svares tariffer til den lokale netvirksomhed og Energinet

efter gældende regler. Virksomheders, herunder havnes, mulighe-

der for salg af egenproduceret elektricitet direkte til virksomheder

på deres areal uden om det kollektive net forudsætter etablering af

et direkte el-net. En etablering af direkte el-net kræver tilladelse ef-

ter bestemmelsen i elforsyningslovens § 23, men forudsætter, at

der er givet afslag på tilslutning til det kollektive elnet fra den el-

netvirksomhed som har bevilling til at drive netvirksomhed i det

geografiske område.”

Jeg kan henholde mig til det af Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet oplyste.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht