Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. november 2020
J nr.
2020-4710
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 20. oktober 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål nr. 27 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ruben Kidde (RV).
Spørgsmål 27
I regeringens Klimaprogram 2020, jf. 2019-20, KEF alm. del
–
bilag 467, indeholder
tabel 2 (side 15) en oversigt over tekniske reduktionspotentialer for en række klima-
tiltag. Vil ministeren oversende en tabel, hvoraf det fremgår for hvert år fra 2021 til
2030, hvor store reduktionspotentialer hvert af de 10 klimatiltag skønnes at kunne
udløse? Altså en tabel med 10 x 10 tal for reduktionspotentialerne.
Svar
Jeg har stillet spørgsmålet videre til Energistyrelsen og Miljø-, og Fødevareministe-
riet. Energistyrelsen har oplyst mig følgende:
”Det
vurderes overordnet set ikke muligt at angive teknologiernes tekniske redukti-
onspotentialer for hvert år fra 2021 frem mod 2030 grundet de meget store usikker-
heder forbundet hermed. Der er en række forskelligartede problemstillinger forbun-
det med udbredelsen af teknologierne, hvilket generelt vurderes vanskeligt at over-
komme i stort omfang på kort sigt.
Udfordringerne er beskrevet for grupperinger af teknologierne i underafsnit herun-
der, som også indeholder vurderinger af hvornår i tidsperioden reduktionspotentia-
lerne forventes at kunne realiseres. I disse vurderinger er der ikke taget højde for
omkostningerne ved at indfri dem, som kan være betydelige. Der er ligeledes ikke
taget højde for tiden, det vil tage at udforme de nødvendige rammevilkår (herunder
analyser m.v.) til at sikre en omkostningseffektiv realisering af de nævnte tekniske
reduktionspotentialer.
Der henvises i øvrigt til metodenotatet bag regeringens Klimaprogram 2020, som
uddyber forudsætningerne bag beregningerne af de tekniske reduktionspotentialer
og opstiller de relevante forbehold.
1
I det følgende tages udgangspunkt i samme til-
gang, og vurderingerne er behæftet med samme usikkerhed, og der skal tages
samme forbehold, som vurderingerne for 2030 i regeringens Klimaprogram 2020.
1
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/4
https://kefm.beru.dk/Media/8/1/Metodenotat%20om%20tekniske%20reduktionspotentia-
ler_19okt2020.pdf