Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2280838_0001.png
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. november 2020
J nr.
2020-4747
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget stillet mig følgende spørgsmål 26 alm. del,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål 26
Vil ministeren oplyse, om Nordic Sugar med projektet bliver bundet til at aftage gas
i en given årrække, eller er virksomheden frit stillet til senere at foretage eksempel-
vis en elektrificering?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Nordic
Sugar vil med projektet ikke være bundet til at aftage gas i en given år-
række, men er stillet frit i forhold til senere at gennemføre f.eks. elektrificerings- og
energieffektiviseringstiltag.
Nordic Sugar agerer i tæt konkurrence med andre sukkerproducenter, og der er
ikke sikkerhed for, at virksomheden fremover er til stede i Danmark. For at sikre, at
aktørerne (Nordic Sugar, Andel og biogasproducenten Nature Energy) forpligter sig
til gasinfrastrukturprojektet, er der foretaget følgende tiltag på transmissionsniveau:
Andel (før: SEAS-NVE) har booket kapacitet i gasledningen 15 år frem i tid.
Hvis Nordic Sugars fabrikker lukker i Danmark, er Andel fortsat forpligtet til
at betale kapacitetstarif til Energinet. Det vil sige, at der er sikret tarifbeta-
linger til gasledningen, selv om sukkerfabrikkerne lukker i Danmark.
Nature Energy har lagt et bindende bud på kapacitet til at transportere bio-
gas i gasledningen. Dvs. at Nature Energy er forpligtet til at betale en kapa-
citetstarif til Energinet i 15 år frem i tid
også selvom Nature Energy ikke
etablerer biogasanlæg på Lolland-Falster.
Der er ikke foretaget sådanne 15-årige kontrakter på distributionsniveau, da gasfor-
brugere tegner kontrakter med den kommercielle gasleverandør og ikke med det
statslige distributionsselskab, Evida.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen