Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. marts 2021
J nr.
2021- 853
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 18. februar 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 258 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål 258
Hvordan forventer ministeren, at placeringen af Hesselø Havvindpark vil påvirke fi-
skeriet i området, og hvilke tiltag kan der tages for at tage videst muligt hensyn til
fiskeriet og miljøet, og hvilke overvejelser har regeringen i den forbindelse?
Svar
Energistyrelsen har oplyst mig følgende, som jeg hermed skal videregive:
”I
svaret til MOF alm del spm. 362 findes en beskrivelse af, hvordan påvirkning af
miljøet og fiskeriet i området for Hesselø Havvindmøllepark er blevet vurderet i for-
bindelse med den indledende screening forud for den politiske beslutning om pla-
cering af parken, og af hvordan de følgende mere detaljerede vurderinger vil blive
foretaget i forbindelse med de kommende miljøvurderinger. Miljøvurderinger vil
overholde de gældende danske regler i miljøvurderingsloven og vil dermed sikre, at
EU’s direktiver
om miljøvurdering, SMV-direktivet og VVM-direktivet efterleves.
Hesselø Havvindmøllepark vil kun blive gennemført, hvis EU’s krav til miljøbeskyt-
telse kan overholdes.
I tillæg til kravene til miljøvurderingerne gennemfører Energinet også supplerende
marine forundersøgelser, herunder en opgørelse af landinger og værdien af fiskeri i
området, hvilket skal kunne understøtte en vurdering af fiskernes mulighed for at
udnytte fiskeressourcen, herunder afspejlet i økonomiske tab på kort og lang sigt.
Fvsa. hensyn til fiskeriet, så indgår der i svaret til MOF alm del spm. 362 en beskri-
velse af reglerne for fiskeri i havvindmølleparker samt beskrivelse af reglerne om
erstatning til erhvervsfiskerne, hvis havvindmølleparken under anlægs- eller drifts-
fasen forårsager ulemper eller hindrer fiskeriet. Svaret indeholder også en beskri-
velse af den dialog, der pågår mellem Energistyrelsen og Danmarks Fiskerifor-
ening, samt Energistyrelsens drøftelser med de potentielle bydere på Hesselø Hav-
vindmøllepark om mulighederne for bedre sameksistens mellem havvind og fiskeri
inden for gældende lovgivning.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
www.kefm.dk
Side 1/2