Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2355733_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. marts 2021
J nr.
2021 - 828
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. februar 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 256 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 256
Hvilke muligheder har et spildevandsselskab eller en kommune for at yde tilskud el-
ler lån til borgere, der skal have kloakeret enten ved tilslutning til offentlig kloak eller
separat
– der tænkes specielt på borgere, hvis bolig ligger ”afsides” og som har be-
grænsede muligheder for at opnå lån i bank eller realkreditinstitut?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Den
nuværende regulering indeholder en række tiltag til at hjælpe økonomisk
trængte borgere i forbindelse med tilslutning til kloak eller separering af eksiste-
rende kloak.
Fsva. tilslutning til kloak har økonomisk trængte grundejere adgang til særlige mu-
ligheder i forbindelse med krav om tilslutning til kloak. Det omfatter bl.a. mulighe-
den for at bede spildevandsselskabet om en afdragsordning, hvor selskabet betaler
for etablering på grundejers grund, mod at grundejer afdrager betalingen over 20
år. Husstande med en samlet årsindkomst i 2021 på under 321.564 kr. kvalificerer
til en sådan ordning. Beløbsgrænsen hæves med 42.125 kr. per hjemmeboende
barn under 18 år op til maks. 4 børn. Spildevandsselskaberne er forpligtede til at til-
byde en ordning til husstande, som ansøger herom og lever op til kravene.
Fsva. kloakseparering kan spildevandselskaberne tilbyde at administrere drift og
vedligeholdelse af private ejendommes spildevandsanlæg, mod at ejeren løbende
betaler for udgifterne forbundet hermed. Ordningen er uafhængig af husstandens
indkomst.
Spildevandsforsyningsselskaber og grundejere inden for spildevandsforsyningssel-
skabets forsyningsområde kan således indgå en privatretlig aftale om en drift- og
vedligeholdelsesydelse mod betaling, f.eks. ved en abonnementsordning.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvilke muligheder et spildevandsselskab eller en kommune har for at yde tilskud eller lån til borgere, der skal have kloakeret enten ved tilslutning til offentlig kloak eller separat, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2355733_0002.png
Ved drift og vedligeholdelse kan også reetablering og udvidelse af eksisterende an-
læg omfattes af en sådan aftale, herunder separatkloakering af eksisterende kloa-
kering.
Herudover er etablering af kloak og renseanlæg på egen grund omfattet af det så-
kaldte håndværkerfradrag, dvs. at grundejere kan få fradrag i forbindelse med så-
danne projekter.
Jf. grundskyldslåneloven kan kommunen desuden beslutte at give lån til pensioni-
ster til kloakudgifter. Lånene kan gives efter samme regler som ved indefrysning af
ejendomsskatterne.
Reglerne herfor hører under Skatteministeriet.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2