Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2355256_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. marts 2021
J nr.
2021 - 926
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. februar 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 252 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra medlem Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål 252
Vil ministeren kommentere det EUDP-projekt,
”PowerUp” fra juni 2020, som har un-
dersøgt potentialerne ved at indføre elektriske højtemperatur varmepumper i indu-
strien hos fire store danske industrivirksomheder (Arla, Nordic Sugar Nykøbing,
Equinor Refining Denmark og Dansk Salt Nouryon), og uddybe, hvad ministeren
mener og vil arbejde i retning af for at leve op til Klimalovens mål om 70 pct. reduk-
tion af CO2 i 2030, når der i slutrapporten for ”PowerUp”-projektet
på side 23 i af-
snit 6.4.1. skrives:
”6.4.1 Faktisk CO2 udledning, stigende CO2 pris, og støtteforvridning:
Industriel varmepumpning har i stort omfang mulighed for at komme i spil ved sti-
gende CO2 pris, idet CO2 allokeret til el i forsyningsnettet er kommet ned på et lavt
niveau (i 2019 omkring 135 g/kWh) og forventes fortsat faldende. Der er imidlertid
fare for at varmepumpning, som den uomtvistelige ressourceeffektive teknologi den
er, ikke bliver integreret pga. at faktiske samfundsmæssige udgifter ikke afspejles
hos beslutningstager til implementering af teknologien.
Muligheden og incitamentet for elektrificering af varmeforsyninger forstærkes ved at
hæve afgiften for udledning af CO2. Imidlertid kortsluttes incitamentet af at afbræn-
ding af biomasse-baseret brændsel stadigvæk betragtes som helt CO2-neutralt. I
praksis udledes faktuelt store mængder CO2 (i forhold til varmeproduktion) fra et
biomassefyret anlæg (op mod det dobbelte
af et naturgasfyret varmeanlæg).”? Der
henvises til ”PowerUp, Energiteknologisk Udviklings-
og Demonstrations Program
(EUDP), Område: Energieffektivitet, J.nr. 64018-0556”
(https://weel-sand-
vig.com/wp-content/uploads/2020/10/ws-powerup-dansk-fllesrapport-v3-1.pdf).
Svar
Med klimaloven har vi besluttet, at Danmark skal reducere drivhusgasudlednin-
gerne med 70 pct. i 2030 ift. 1990, og at Danmark skal være et klimaneutralt sam-
fund senest i 2050. Dette er meget ambitiøse målsætninger, som bl.a. kræver
forskning og udvikling af nye og eksisterende grønne teknologier i alle sektorer. Fx
er det også vigtigt at lave forskning og udvikling i elektriske højtemperatur-varme-
pumper ift industriens omstilling af deres højtemperaturprocesser væk fra fossile
brændsler.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om kommentar til det EUDP-projekt, PowerUp fra juni 2020, som har undersøgt potentialerne ved at indføre elektriske højtemperatur varmepumper i industrien hos fire store danske industrivirksomheder, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2355256_0002.png
Regeringens klimaindsats for at leve op til klimalovens målsætninger følger to spor:
implementering og udvikling. I implementeringssporet har regeringen i samarbejde
med erhvervslivet indtil nu reduceret reduktionsmankoen i 2030 med 1/3 fra ca. 20
mio. t. CO
2
e til ca. 13,7 mio. t. CO
2
e. Udviklingssporet består af en række udvik-
lingstiltag, som skal muliggøre reduktioner på sigt bl.a. regeringens grønne forsk-
ningsstrategi. For uddybning vedr. regeringens klimaindsats henvises til Klimapro-
gram 2020 og Klimahandlingsplan 2020.
I Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 fremgår det, at det er aftalepar-
tiernes ambition, at Danmark i 2030 skal have en ensartet CO
2
e-afgift, og at den
bør være et afgørende instrument til at indfri 70 pct.-målsætningen under hensynta-
gen til klimalovens guidende principper. I den forbindelse er der blevet nedsat en
ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO2e-re-
gulering, som bedst muligt understøtter indførelsen af nye teknologier for såvel in-
dustri som landbrug. Ekspertgruppen skal delafrapportere senest ultimo 2021 og
færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022.
I forhold til afbrænding af biomasse så følger Danmark de internationalt aftalte reg-
ler, hvor afbrænding af biomasse i energisektoren regnes som nuludledning. Det
forudsættes, at udledningen i stedet indgår i vækstlandets opgørelse af tilvækst el-
ler fald i skovenes CO
2
-lager og dermed undgås risikoen for dobbelttælling.
Biomasse har hjulpet med at udfase kul, men på sigt skal vi have energiproduktio-
nen over på de typer vedvarende energi, hvor klimabelastningen er lavere, fx var-
mepumper. I overgangsfasen er det afgørende, at den biomasse, som anvendes i
Danmark, er så bæredygtig som muligt. Derfor har regeringen i oktober 2020 ind-
gået en bred aftale om lovkrav til bæredygtighed af træbiomasse. Med Klimaaftalen
for energi og industri af 22. juni 2020 er det endvidere besluttet, at der skal laves en
analyse af konsekvenserne ved på sigt at begrænse forbruget af træbiomasse til
energi.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2