KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om kommentar til materiale fra 92-gruppen og Globalt Fokus ifm. foretræde for udvalget om Danmarks globale klimaindsats med fokus på regeringens globale klimastrategi 'En grøn og bæredygtig verden", til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

10. marts 2021

J nr.

2020 - 5469

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. februar 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål 250 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 250

Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra 92-

gruppen og Globalt Fokus i forbindelse med foretræde den 11. februar 2021 om

Danmarks globale klimaindsats med fokus på regeringens globale klimastrategi "En

grøn og bæredygtig verden", jf. KEF alm. del - bilag 190.?

Svar

Lad mig først og fremmest takke for det gode samarbejde med danske NGO’er på

det globale klimaområdet. Regeringen sætter stor pris på den løbende dialog og de

indspil, som vi løbende modtager på både minister- og embedsmandsniveau. Jeg

er derfor også glad for at få mulighed for at kommentere vedlagte materiale.

For så vidt angår regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats

”En Grøn

og Bæredygtig Verden”

vil jeg gerne kvittere for den positive modtagelse, som stra-

tegien har fået på tværs af interessenter. Med strategien har vi sat retningen for

Danmarks samlede internationale klimaindsats på tværs af udenrigs-, udviklings-,

og handelspolitik, relevante sektorpolitikker samt eksport- og investeringsfremme.

Hvis vi skal lykkes med en global grøn og bæredygtig omstilling, kræver det politisk

opbakning på højeste niveau i alle lande og helhedsorienterede løsninger, der går

på tværs af sektorer og interessenter.

Men den langsigtede strategi kan ikke stå alene, og derfor ledsages den af en

række konkrete indsatser, som er beskrevet yderligere i regeringens klimaprogram

fra september 2020. Der vil også fremover årligt i regeringens klimaprogram frem-

lægges konkrete initiativer på det globale område.

I forhold til

FN’s Klimaforhandlinger er det

vigtigt, at vi opnår et godt resultat på

COP26. Regeringen arbejder generelt for robuste rammer for den globale indsats

og for at sikre, at parter og interessenter forpligter sig til at gøre mere. Vi har

mange fælles interesser med det kommende britiske COP-formandskab, og vi vil

sikre tæt samarbejde med briterne på både forhandlings- og handlingssporet for at

opnå et ambitiøst resultat.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om kommentar til materiale fra 92-gruppen og Globalt Fokus ifm. foretræde for udvalget om Danmarks globale klimaindsats med fokus på regeringens globale klimastrategi 'En grøn og bæredygtig verden", til klima-, energi- og forsyningsministeren

Verden har brug for en fælles ramme for den globale klimaindsats, så vi kan opnå

de fælles mål og løbende evaluere vores indsats.

Derfor skal vi bl.a. have de udestående elementer af Parisaftalens regelsæt på

plads. I den forbindelse arbejder Danmark

–

primært gennem EU - for at sikre

nogle robuste regler for Parisaftalens markedsmekanisme om handel med karbon-

kreditter. Vi skal have en mekanisme, som sikrer løbende øgede globale ambitio-

ner, klare rapporteringsregler, der sikrer mod snyd med kreditter og så begrænset

overførelse af kreditter og projekter fra Kyoto-protokollens markedsmekanisme som

muligt. Vi arbejder også for at få etableret fælles tidsrammer for nationale klimabi-

drag og klare retningslinjer og formater for parternes rapporteringer, så vi kan måle

og evaluere vores fælles indsats. I tillæg til dette er det bl.a. vigtigt at have fokus på

forhandlingerne om klimatilpasning og videnskabens rolle. Der er også en løbende

dialog på tværs af regeringen omkring sammenspillet mellem klimatiltag og natu-

rens rolle, herunder i relation til biodiversitetskonventionen.

I forhold til klimafinansiering er jeg enig i, at målet om at mobilisere 100 mia. USD

årligt i offentlig og privat finansiering fra 2020 til udviklingslandenes klimaindsats er

uhyre vigtigt for tilliden i de internationale klimaforhandlinger. Det er blevet udlagt,

at målsætningen om at mobilisere de 100 mia. USD årligt betyder, at Danmark år-

ligt skal give 5 mia. kr. i offentlig klimabistand. Jeg vil gerne gøre det klart, at der

ikke er nogen aftale om en byrdefordeling af målet om 100 mia. USD eller at finan-

sieringen skulle være ren bistand. Målet er et mobiliseringsmål, hvormed midlerne

kommer fra flere kilder, også lån og private investeringer. Ud over de 2,6 mia. kr. i

klimabistand på finansloven for 2021, mobiliserer Danmark klimafinansiering på 3-4

mia. kr. gennem bl.a. IFU og udviklingsbankerne.

Som grønt foregangsland tager Danmark lederskab for at sikre en retfærdig og soli-

darisk grøn omstilling, der skal bringe os i mål med Parisaftalen. For regeringen er

det vigtigt, at det nye klimafinansieringsmål gældende efter 2025 tager højde for de

sårbare landes særlige behov. Vi skal sikre, at finansieringen er tilgængelig og rele-

vant netop for de lande, der har størst behov. Regeringen vil derfor have særligt fo-

kus på finansiering til tilpasning og til de mindst udviklede lande og små østater.

Det gælder om at styrke tilliden og bygge bro mellem parterne i forhandlingerne.

I forhold til spørgsmålet om at vende de finansielle strømme er jeg helt enig i, at

den finansielle sektor spiller en afgørende rolle i forhold til at rejse kapital til de

kæmpe investeringer i grøn omstilling, som skal gennemføres både nationalt og in-

ternationalt for at nå klimamålene. Jeg forventer, at blandt andet pensionsselska-

berne vil være medfinansierende i de danske energiøer, og internationalt arbejder

vi med afsæt i danske erfaringer på at sætte en dagsorden om det vigtige offent-

lige-private samspil, der er nødvendigt for at kunne mobilisere flere private investe-

ringer i storskala-vindkraft og anden grøn energi.

Side

2/3

Vi har i regeringen naturligvis også blik for, at øgede grønne investeringer skal gå

hånd i hånd med udfasning af fossil energi

–

både nationalt, i EU og internationalt.

Netop derfor besluttede regeringen sidste år eksplicit at stoppe for dansk eksportfi-

nansiering til kulkraft, termisk kuludvinding og termisk kullogistik, og Danmark ar-

bejder for, at det samme besluttes i OECD-regi. Regeringen er i gang med at se på

muligheder for at styrke dette fokus yderligere frem mod COP26 og som led i klima-

program 2021.

Hvad angår EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer bemyndiger taksonomi-

forordningen Kommissionen til inden udgangen af 2021 at offentliggøre en rapport

om mulig udvidelse af taksonomien til at omfatte bl.a. økonomiske aktiviteter, der er

til væsentlig skade for miljømæssig bæredygtighed. Kommissionen har anmodet

den såkaldte Platform for Bæredygtig Finansiering om at rådgive herom inden ud-

gangen af andet kvartal 2021. Regeringen ser frem til rapporterne, som kan udgøre

et grundlag for vurdering af behovet for og værdien af en eventuel udvidelse af tak-

sonomien.

Hvad angår graden af eksportfokus i regeringens langsigtede strategi, er det i rege-

ringens optik vigtigt at bringe grønne danske løsninger i spil. Det kan dog ikke stå

alene, og som det bl.a. fremgår af det globale kapitel i klimaprogrammet er eksport

kun ét blandt mange elementer i regeringens internationale klimaindsats.

For så vidt angår Danmarks medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd og ind-

sats i den forbindelse henvises til Udenrigsministeriet.

I forhold til det samlede klimaaftryk for Danmarks import og forbrug vil jeg henvise

til den kommende Global Afrapportering 2021.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3