KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om at CO2 besparelser ikke skal medregnes ved klimaprojekter, hvor målet i sig selv er en reduktion af CO2, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

8. december 2020

J nr.

2020-4747

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. oktober 2020 stillet mig føl-

gende spørgsmål 23 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål 23

Regeringen har gentagne gange redegjort for, at CO

besparelser ikke skal med-

regnes ved klimaprojekter, hvor målet i sig selv er en reduktion af CO

. Såfremt na-

turgasledningen til sukkerfabrikken til Nordic Sugar er et klimaprojekt, bør CO

ikke

indgå som en værdi i den samfundsøkonomiske analyse. Er ministeren enig i

dette? Og vil ministeren i forlængelse heraf fremlægge samfundsøkonomiske be-

regninger for, hvor CO

-reduktionerne ikke inkluderes som en samfundsøkonomisk

gevinst?

Svar

Hvorvidt CO

-udledninger/reduktioner bør tilknyttes en beregningsværdi i den sam-

fundsøkonomiske analyse afhænger af, hvilken analyseform, der er tale om, jf. Fi-

nansministeriets

Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.

samfundsøkonomisk analyse kan enten udføres som en cost-benefit analyse eller

en cost-effectiveness analysen, og valget af analyseform afhænger af den problem-

stilling, der skal undersøges.

Cost-benefit analysen anvendes generelt til at vurdere, om et givent projekt er sam-

fundsøkonomisk rentabelt. I den fuldstændige cost-benefit analyse kvantificeres og

værdisættes alle initiativets fordele og ulemper i en monetær værdi, der efterføl-

gende bruges til at afveje tiltagets ulemper og fordele mod hinanden. I en cost-be-

nefit analyse, hvor det analyserede initiativ har effekter på drivhusgasudledningen,

vil CO

-udledninger/reduktioner derfor som udgangspunkt skulle tilknyttes en be-

regningsværdi og medregnes på lige fod med andre omkostninger og gevinster i

vurderingen af, om det givne projekt er samfundsøkonomisk rentabelt. Klimaeffek-

ter vil som regel blot udgøre et delelement i beregningen.

Cost-effectiveness analyser anvendes i udgangspunkt i følgende to tilfælde: i) når

en målsætning er givet på forhånd eller ii) når det er vanskeligt at værdisætte en

væsentlig del af tiltagets konsekvenser i monetære termer,

jf. Vejledning i sam-

fundsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om at CO2 besparelser ikke skal medregnes ved klimaprojekter, hvor målet i sig selv er en reduktion af CO2, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Den nationale 70 pct. målsætning er netop en målsætning, der er givet på forhånd.

I forbindelse med vurderinger af initiativer til indfrielse af målsætningen anbefales

det altså at udføre cost-effectiveness analyser mhp. at belyse, hvordan målsætnin-

gen kan nås til de lavest mulige omkostninger. Konkret undersøges, hvor stor den

samfundsøkonomiske omkostning er ved at opnå den ønskede CO

-reduktion med

et givent tiltag. Den udregnede nettoomkostning per effekt omtales som skyggepri-

sen ved tiltaget. Ved at sammenligne skyggepriser for forskellige tiltag til indfrielse

af målsætningen er det muligt at sikre en omkostningseffektiv indfrielse af målsæt-

ningen ved at vælge de tiltag med de laveste skyggepriser først.

I tilfælde, hvor der analyseres initiativer til indfrielse af 70 pct. målsætningen (ved

brug af cost-effectiveness analyser), vil CO

-udledningen/reduktionen altså ikke-

blive tilknyttet en samfundsøkonomisk beregningsværdi, da formålet med analysen

i stedet vil være at udlede en omkostning per reduceret ton CO

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt CO

-besparelsen bør medregnes eller ikke

medregnes (forstået som, hvorvidt CO

-udledningen bør tilknyttes en konkret be-

regningsværdi) i analysen af det konkrete projekt, vil svaret således afhænge af

analysens formål. Hvis formålet er en cost-benefit analyse, der belyser samfunds-

økonomisk rentabilitet mere bredt, vil det være nødvendigt at tilknytte CO

-udled-

ningen en beregningsværdi og medregne denne. Er analysens formål derimod at

evaluere initiativet op i mod 70 pct. målsætningen, så vil der i stedet skulle bereg-

nes en omkostning per reduceret ton CO

Fsva. samfundsøkonomien i det konkrete projekt om etablering af gasinfrastruktur

til Lolland-Falster henvises der til svar på KEF alm. del spm. 18.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2