Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2280836_0001.png
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. november 2020
J nr.
2020-4747
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget stillet mig følgende spørgsmål 22 alm. del,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål 22
I lyset af at der er to EUDP-projekter, som omfatter fremtidens teknologi, og som
netop er den type projekter, som regeringen sætter sin lid til i sit klimaprogram, be-
des ministeren redegøre for, hvorfor man så overvejer at støtte omlægningen til na-
turgas i stedet?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Som
væsentligt element i overvejelserne om, hvorvidt der bør etableres en gasle-
ding til Lolland-Falster, er andre alternative løsninger belyst, herunder særligt mu-
lighederne for at elektrificere og gennemføre energieffektiviseringstiltag på sukker-
fabrikkerne på Lolland-Falster. Også andre alternativer, herunder direkte anven-
delse af biogas, metanisering af brint, metanol, varmepumper i kombination med
biomasse mv., er belyst. Fsva. mulighederne for produktion af metanol og elektrifi-
cering henvises der til svar på hhv. KEF alm. del spm. 20 og 21.
Det bemærkes desuden, at et EU-direktiv om industrielle emissioner stiller krav om,
at sukkerfabrikken i Nakskov fra december 2021 skal skifte væk fra kul og olie for
at leve op til et luftforureningskrav. Fabrikken i Nykøbing Falster forventes at skulle
skifte energiforsyning i løbet af 2024. Der er derfor behov for en løsning, som er
teknisk moden og implementerbar inden for de kommende år. Her vurderes omstil-
ling til gas at være et både teknisk og økonomisk alternativ, som muliggør et skifte
væk fra kul og olie. Der henvises i øvrigt til besvarelse af KEF alm. del spm. 29.
Selvom gassen i det danske gasnet i dag overvejende består af naturgas, vurderer
Energistyrelsen, at VE-andelen i gasforbruget i 2040 under væsentlig usikkerhed
kan udgøre 100 pct. baseret på det langsigtede mål om klimaneutralitet i 2050. En
100 pct. VE-andel forudsætter dog formentlig yderligere politiske initiativer som fx
støtteordninger. På langt sigt kan brugen af naturgas i Danmark dermed potentielt
være udfaset, hvormed gasforbruget fra gasnettet udelukkende vil bestå af VE-gas-
ser.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om to EUDP-projekter, som omfatter fremtidens teknologi, til energi-, forsynings- og klimaministeren
2280836_0002.png
En gasledning kan dermed potentielt sikre 100 pct. grøn omstilling af Lolland-Fals-
ters industri på sigt (efter 2040), hvilket kan reducere CO
2
-udledningerne fra Nordic
Sugars produktion med 162.000 tons CO
2
på længere sigt sammenlignet med det
nuværende forbrug af olie og kul.”.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2