Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. marts 2021
J nr.
2021 - 277
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. februar 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 183 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 183
Vil ministeren kommentere på henvendelsen fra Dansk Energi om konsekvenserne
ved overgangsordningen for udligningsordningen, jf. KEF alm. del
–
bilag 181? Vil
ministeren uddybe, om ministeren fortsat mener, at der i dag ikke er noget, der hin-
drer et forbehold i nettilslutningsaftalen om, at ejeren af VE-anlægget skal betale
nettilslutningen, hvis anlægget først bliver tilsluttet efter 2022 og redegøre for, hvor-
dan ministeren vil sikre, at det nødvendige lovgrundlag kommer på plads hurtigst
muligt?
Svar
I henvendelsen fra Dansk Energi beskrives den usikkerhed, der kan være for de af-
taler, der i den kommende tid indgås mellem netvirksomheder og VE-opstillere om
tilslutning af VE-anlæg til elnettet, men som først nettilsluttes fra 1. januar 2023.
Der er altså tale om projekter, som ikke kan nå at blive nettilsluttet i tide til at være
omfattet af den overgangsordning for udligningsordningen i 2022, som forligskred-
sen blev enige om kort før jul.
Jeg vil endnu en gang gerne understrege, at vi i øjeblikket bevæger os mod en
overgangsperiode mellem to systemer. Den overgangsordning, som forligskredsen
indgik aftale om kort før jul, er derfor tænkt som en midlertidig ordning, der bygger
bro mellem et gammelt udligningssystem og et nyt tarifsystem med det formål at
beskytte elkunderne mod prisstigninger i overgangsperioden. Det er dog svært helt
at undgå usikkerhed for aktørerne i en periode, indtil en ny tarifmetode er på plads,
som kan erstatte udligningsordningen på længere sigt.
Netvirksomhederne kan dog fortsat indgå aftaler med opstillere, hvor tilslutning og
afholdelse af omkostninger først sker fra 2023 og frem. Jeg kan forstå, at Dansk
Energi som brancheorganisation har valgt at anmelde en standardiseret vejledning
for nettilslutningsaftale for produktionsanlæg til Forsyningstilsynet, som indeholder
et nyt punkt, der tager forbehold for en senere opkrævning af tilslutningsbidrag. Det
fremgår af Forsyningstilsynets udkast til tilkendegivelse, at de ikke er i stand til at
afgive en tilkendegivelse om det nye punkt, da de kun har beføjelse til at inddrage
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2