Morten Messerschmidt (DF)
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. februar 2021
J nr.
2021-600
Morten Messerschmidt (DF) har i brev af 1. februar 2021 stillet mig følgende
spørgsmål 173 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 173
Ifølge beregninger udført af vinduesbranchen på Energistyrelsens egen energibe-
regner viser det sig, at der for et typisk 70’er parcelhus
beregningsmæssigt er en
årlig besparelse i forhold til det skærpede krav pr. 1. februar 2021 på ca. 159,- kr.
og 310,- kr. årligt for produkter i henholdsvis energiklasse 1 og 2. Branchen har op-
lyst, at indførelsen af de to energiklasser, i forhold til mindstekravet i BR18, har for-
dyret elementerne meget. Er ministeren fortsat af den opfattelse, at indførelsen af
de ”additionelle” krav i bygningspuljen er rentabelt for staten og for de enkelte byg-
ningsejere, og hvad forventer man, at de ”additionelle” energikrav
vil udløse af
CO2-besparelser i forhold til de i KEF alm. del
–
spm. 171 omtalte vinduesudskift-
ninger sat over for samme antal udskiftninger med energiklasse A-vinduer?
Svar
Besparelsen efter en vinduesudskiftning afhænger af varmeprisen og det vindues-
areal, som udskiftes. Hvis man forudsætter tilstrækkelig billig varme og/eller lille
vinduesareal, kan man godt nå ned på de nævnte tal.
Jf. svar på KEF alm. del spørgsmål 172 er energibesparelsen ved at vælge vinduer
fra tilskudsklasse 2 frem for Bygningsreglementets mindstekrav på niveau med den
besparelse, man opnår ved at følge Bygningsreglementets mindstekrav i 2021 frem
for mindstekravet fra 2010.
Prisen på et vindue afhænger ikke primært af energieffektiviteten. Prisforskelle
skyldes i højere grad andre faktorer.
Leverandører, der sælger direkte til forbrugerne, har hidtil fokuseret på produkter,
som akkurat opfylder Bygningsreglementets mindstekrav, og det har medvirket til at
skabe relativt lave mindstepriser på den type produkter. Markedet for mere energi-
effektive vinduer har hidtil haft mindre volumen, blandt andet fordi vinduernes effek-
tivitet ikke blev synliggjort via energimærkningsordningen, jf. svaret på KEF alm.
del spørgsmål 172. Derfor har udvalget været begrænset til producenter, som ge-
nerelt har højere priser.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/2