Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. februar 2021
J nr.
2021 - 456
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 20. januar 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 154 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 154
Hvad er ministerens vurdering af Energinets forslag til ny model for specialregule-
ring?
Svar
Energinet har igangsat et arbejde med at udvikle en modhandelsmodel, der skal
styrke konkurrencen og derigennem reducere de samfundsøkonomiske konsekven-
ser og mængden af VE-produktion, der nedlukkes. Jeg forstår på Energinet, at der
aktuelt pågår drøftelser med branchen om den nye modhandelsmodel. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet har i den forbindelse anmodet Energinet om at ty-
deliggøre fordele og ulemper ved forskellige løsninger, og herunder have tæt dialog
med branchen.
2020 var et rekordår for anvendelse af specialregulering og andelen af dansk vind-
kraft, der blev betalt for at stå stille. Energinet har oplyst mig, at ud af en samlet
vindproduktion i Danmark i 2020 på ca. 16,53 TWh blev 1,46 TWh nedreguleret.
Det svarer til ca. 8,8 pct. af den samlede vindproduktion og ca. 4,3 procent af det
samlede elforbrug.
Behovet for specialregulering skyldes især manglende udbygning af det tyske el-
net, således at dansk og nordtysk elproduktion ikke har kunnet flyde sydpå. Der er
vedtaget EU-regler, som tager sigte på, at der foretages netudbygninger internt i
landene, herunder i Tyskland, så flaskehalse afhjælpes.
Specialregulering er op- og nedregulering af producenter og forbrugere, som pri-
mært anvendes på den vestdansk-tyske grænse, men også til at håndtere midlerti-
dige begrænsninger i det danske elnet. Nedregulering er således generelt en mu-
lighed for fx vindmøller og elkedler til at levere fleksibilitet og være med til at sikre
balance i elsystemet.
Vindenergi rummer et enormt potentiale i forhold til at reducere CO
2
-udledningerne.
Derfor er det heller ikke en effektiv eller ønskelig langsigtet løsning, at danske vind-
møller i stigende grad betales for at stå stille.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2