Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. februar 2021
J nr.
2020 - 315
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 20. januar stillet mig føl-
gende spørgsmål 135 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 135
Vil ministeren redegøre for mulighederne for at udvide Bygningspuljens positivliste
for tilskudsberettigede energirenoveringer af vinduer, således at bygninger, hvis
konstruktion ikke tillader komplet udskiftning af vinduer men kun en delvis udskift-
ning af glasset, også kan opnå tilskud, hvis energioptimeringen og CO2-besparel-
sen er den samme?
Svar
Jeg har bedt Energistyrelsen redegøre for, hvorvidt det er muligt at udvide Byg-
ningspuljens positivliste, således at bygninger, hvis konstruktion ikke tillader en
komplet udskiftning af vinduer, også kan få tilskud, såfremt energioptimering og
CO2-besparelse er den sammen. Energistyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Der har været mulighed for at søge tilskud til forsatsrammer, hvis man ikke ønsker
at udskifte hele vinduet af arkitektoniske årsager. Herved bevares vinduets ud-
seende set udvendigt fra, samtidig med at vinduets isoleringsevne forøges mar-
kant. Denne løsning har mere end 50 hustande fået tilsagn til.
For at et vindue kan opnå de tekniske værdier, som kræves for at komme på posi-
tivlisten, skal der bruges en energioptimeret ramme-karm konstruktion sammen
med en lavenergi 3-lags rude. Det er ikke muligt at opnå tilsvarende energibespa-
relser, hvis man kun udskifter ruden.
Energistyrelsen har løbende kontakt med producenter og brancheforeninger bl.a.
for at justere Bygningspuljen og positivlisterne. Energistyrelsen er derfor interesse-
ret i at få forelagt nye løsninger på energibesparende tiltag i bygninger.”
Såfremt Energistyrelsen vurderer, at der er behov for fx at ændre på kravene for at
komme på positivlisten, vil aftalekredsen bag Klimaaftale for energi og industri mv.
blive inddraget.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2