Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2321035_0001.png
Jens Jørgen Birch, Thyborøn Sydhavns Møllelaug I/S
Lars Naur, NOE Net
Niels Morten Hjort, Vestjyske Net 60 kV
Ministeren
Dato
19. januar 2021
J nr.
2021-152
Svar på brev om overgangsordning for udligningsordningen i 2022
Kære Jens Jørgen Birch, Lars Naur og Niels Morten Hjort
Tak for jeres henvendelse fra 17. december 2020 om overgangsordning for ud-
ligningsordningen i 2022.
Vi er bevidste om, at udligningsordningens afskaffelse og overgangen til et nyt
tarifsystem har stor interesse blandt en bred kreds af interessenter. Ikke mindst
hos de netvirksomheder og VE-opstillere, som skal kunne agere under den usik-
kerhed, som overgangen kan medføre. Vi har derfor alle en interesse i, at der
hurtigst muligt skabes klarhed om fremtiden.
Forligskredsen indgik kort før jul en aftale om overgangsordningen, og Energi-
styrelsen har derfor offentliggjort en oversigt over de kommende lov- og be-
kendtgørelsesændringer, som har til formål at skabe mest mulig klarhed for
branchen. Oversigten kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. Samtidig vil
branchen i starten af 2021 blive inviteret til dialog med Energistyrelsen om æn-
dringerne.
I spørger i jeres henvendelse til, hvad der vil ske, hvis der bliver forsinkelser i je-
res projekt, som betyder, at projektet ikke kan gennemføres inden fristerne om
anmodning om kompensation for afholdte omkostninger inden 1. november
2022 og nettilslutning inden 31. december 2022. Samtidig spørger I til, hvordan
det stiller mølleejerne, og om de risikerer at modtage en ekstra regning på for-
stærkning af det overliggende net.
Generelt kan det siges, at vi i øjeblikket bevæger os mod en overgangsperiode
mellem to systemer. Overgangsordningen er derfor tænkt som en midlertidig
ordning, der bygger bro mellem et gammelt udligningssystem og et nyt tarifsy-
stem med det formål at beskytte elkunderne mod prisstigninger i overgangsperi-
oden. Det er dog svært helt at undgå usikkerhed for aktørerne i en periode, indtil
en ny tarifmetode er på plads, som kan erstatte udligningsordningen på længere
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om kommentar til henvendelse af 17/12-20 fra Thyborøn Sydhavns Møllelaug I/S, Noe Net og Vestjyske Net 60 kV om opsætning af lokal vindmølle og nettilslutning, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2321035_0002.png
sigt. Med den overgangsordning, der er blevet indgået aftale om, har vi forsøgt
at finde den bedst mulige løsning til dette.
Det bemærkes desuden, at det er branchen selv, der inden for rammerne af el-
forsyningsloven udarbejder en ny tarifmetode, som skal godkendes af Forsy-
ningstilsynet, ligesom det vil være op til de enkelte netvirksomheder endeligt at
beslutte, hvornår de vil indføre producentbetaling i deres respektive netområder.
Det er således branchen selv, der kan udvikle de nye tarifmetoder og dermed
skabe klarhed over vilkårene efter 2022.
Konkret for jeres projekt vil det være muligt for netselskabet, på vegne af elkun-
derne, at få kompenseret de faste omkostninger forbundet med nettilslutning, så
længe netvirksomheden anmoder om kompensation inden fristen 1. november
2022, og der sker nettilslutning senest 31. december 2022. Hvis omkostnin-
gerne først afholdes efter 1. november 2022 eller der først nettilsluttes i 2023, vil
det afhænge af jeres nettilslutningsaftale, hvordan omkostningerne fordeles.
Hvis det ikke aftales, at der skal betales et tilslutningsbidrag i forbindelse med
nettilslutning, vil det for netvirksomheden være muligt at få dækket omkostnin-
gerne via det til enhver tid gældende tarifsystem.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2