Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. januar 2021
J nr.
2021 - 152
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. januar 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 131 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V) og Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål 131
Vil ministeren kommentere på henvendelsen fra Jens Jørgen Birch, Lars Naur og
Niels Morten Hjort fra den 17. december 2020, jf. KEF alm. del
–
bilag 134 og over-
sende ministerens svar til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg?
Svar
Mit svar på henvendelsen fra Jens Jørgen Birch, Lars Naur og Niels Morten Hjort
fra den 17. december 2020 er vedlagt svaret til udvalget.
Som det fremgår af svaret har forligskredsen kort før jul indgået en aftale om over-
gangsordningen, og Energistyrelsen har derfor offentliggjort en oversigt over de
kommende lov- og bekendtgørelsesændringer, som har til formål at skabe mest
mulig klarhed for branchen. Oversigten kan findes på Energistyrelsens hjemme-
side. Samtidig vil branchen i starten af 2021 blive inviteret til dialog med Energisty-
relsen om ændringerne.
Generelt kan det siges, at vi i øjeblikket bevæger os mod en overgangsperiode
mellem to systemer. Overgangsordningen er derfor tænkt som en midlertidig ord-
ning, der bygger bro mellem et gammelt udligningssystem og et nyt tarifsystem
med det formål at beskytte elkunderne mod prisstigninger i overgangsperioden. Det
er dog svært helt at undgå usikkerhed for aktørerne i en periode, indtil en ny tarif-
metode er på plads, som kan erstatte udligningsordningen på længere sigt. Med
den overgangsordning, der er blevet indgået aftale om, har vi forsøgt at finde den
bedst mulige løsning til dette.
Det bemærkes desuden, at det er branchen selv, der inden for rammerne af elfor-
syningsloven udarbejder en ny tarifmetode, som skal godkendes af Forsyningstilsy-
net, ligesom det vil være op til de enkelte netvirksomheder endeligt at beslutte,
hvornår de vil indføre producentbetaling i deres respektive netområder. Det er såle-
des branchen selv, der kan udvikle de nye tarifmetoder og dermed skabe klarhed
over vilkårene efter 2022.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2