Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 81
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. oktober 2019
J nr.
2019-3427
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 20. september 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 81 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål 81
Stadig større mængder foderegnede restprodukter, altså ikke affaldsprodukter,
nedgraderes fra dyrefoder til biogas med betydelige negative konsekvenser for det
samlede CO2-regnskab. Agter ministeren at rette op på dette, og hvilke initiativer
kunne ministeren i så fald foreslå?
Svar
Lad mig indledningsvis slå fast, at det umiddelbart er uhensigtsmæssigt at anvende
restprodukter, der er egnede og efterspurgte til dyrefoder, til biogasproduktion i
større omfang.
Der er i dag ikke en direkte regulering af anvendelsen af restprodukter i biogaspro-
duktionen. For at sikre en bæredygtig produktion blev der i 2012 indført en be-
grænsning af den mængde af energiafgrøder, der må anvendes i produktionen af
støtteberettiget biogas. Det gælder f.eks. korn, majs og roer, som også kan anven-
des som grovfoder til kvæg. Det er i øjeblikket tilladt at anvende op til 12 % energi-
afgrøder i støtteberettiget biogasproduktion. Overholdelsen af denne grænse kon-
trolleres gennem en årlig indberetning til Energistyrelsen af type og vægt af de
biomasser, som biogasproducenterne anvender. Indberetningen er dog ikke detal-
jeret i en sådan grad, at det er muligt at se, om de øvrige typer af indberettede
biomasser potentielt kunne have været anvendt som dyrefoder.
Energistyrelsen oplyser, at styrelsen ikke er bekendt med konkrete eksempler på
næringsrige biomasser, som kunne have været anvendt til dyrefoder, men som
anvendes i biogasproduktionen i stedet.
For at få belyst problematikken yderligere har jeg bedt Energistyrelsen om at gå i
dialog med biogasbranchen og andre aktører, der håndterer de foderegnede rest-
produkter.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1