Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2327640_0001.png
Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. februar 2021
J nr.
2021 - 290
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. januar 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 128 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Ruben Kidde (RV).
Spørgsmål 128
Vil ministeren som opfølgning på sit svar på KEF alm. del spørgsmål 389 (folketings-
året 2019-20) redegøre for konklusionerne af den dialog, som skulle være igangsat
primo 2020 mellem Biogas Danmark og andre aktører med det sigte at få belyst
konsekvenserne af at anvende foderegnede biprodukter til biogas fremfor til foder?
Svar
Biogas Danmark og foderproducent DAKA har taget initiativ til at finde en løsning på
udfordringerne forbundet med, at foderegnede restprodukter i et vist omfang nedgra-
deres og anvendes til biogasproduktion, hvilket er uhensigtsmæssigt for ressource-
anvendelsen og for klimaet.
I august 2020 fremsendte Biogasbranchen og DAKA et fælles forståelsespapir med
forslag til, hvordan der kan opstilles krav, der skaber større sikkerhed for, at fodereg-
nede restprodukter ikke anvendes til biogas. I forlængelse heraf blev der igangsat et
interministerielt arbejde mhp. at afdække gældende regler for biomassens anven-
delse samt vurdere branchens forslag og mulige implementering.
I mine øjne skal biogasproduktionen så vidt muligt kun baseres på restprodukter
og affald, som ikke har anden anvendelse såsom foder. Jeg ønsker derfor, at vi finder
en holdbar løsning på problemet, som også understøtter regeringens ambitiøse kli-
mamålsætninger.
Med brancheforslaget er vi bestemt kommet tættere på en løsning, men en holdbar
løsning kræver en tværgående tilgang, hvor vi vil inddrage andre ministerområder,
så reglerne bedst muligt kan spille sammen. Det er intentionen, at dette arbejde re-
sulterer i et konsolideret løsningsforslag inden for en overskuelig fremtid.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1