KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om, hvor meget de aftaler og initiativer fra juni 2015 til juni 2019, hvor der blev opgjort CO2-effekt, har bidraget med reducere CO2-udledningen, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20

KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 495

Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

10. december 2020

J nr.

2020-4305

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. september 2020 stillet mig

følgende spørgsmål 495 og 496 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målene er stillet efter ønske fra Tommy Ahlers (V).

Spørgsmål 495

Vil ministeren i tabelform oplyse, hvor stor en reduktion i Danmarks samlede udled-

ning af drivhusgasser der var på basisfremskrivningen som følge af politiske aftaler

i perioden juni 2015 til juni 2019?

Svar

Basisfremskrivningen er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledning af driv-

husgasser samt energiforbrug og energiproduktion vil udvikle sig med den på tids-

punktet for fremskrivningen

vedtagne politik og virkemidler, også kaldet et ”Frozen

Policy” scenarie.

Den politik og de virkemidler, der indgår i modelleringerne, er således de til enhver

tid eksisterende, uanset hvornår de er vedtaget, og frem til en given dato. Der er

både tale om nationalt vedtagen politik og virkemidler og EU-regulering. I Basisfrem-

skrivningen 2020 indgår politik og virkemidler, samt andre bindende aftaler, som er

besluttet inden 1. maj 2020.

Derudover baseres fremskrivningen på en række antagelser for teknologiomkostnin-

ger og aktørers rationelle valgmuligheder og rentabilitetskrav i givne markeder, samt

forventninger om prisudviklingen for centrale parametre, f.eks. CO2-kvoteprisen.

Basisfremskrivningen tjener bl.a. til at gøre status for, i hvilket omfang Danmarks

klima- og energimålsætninger og

–forpligtelser

vil blive opfyldt inden for rammerne

af gældende regulering, og som teknisk reference ved overvejelser af nye tiltag på

klima- og energiområdet.

Basisfremskrivningen tjener således til at give et billede af, hvordan situationen teg-

ner sig med de rammer, der eksisterer, uanset om de elementer, der tilsammen ud-

gør rammerne, er vedtaget én, to, ti eller tyve år tilbage.

Det er derfor med det foreliggende metodegrundlag ikke muligt at afgrænse hvilken

del af udviklingen, der alene hidrører fra politik og virkemidler vedtaget inden for en

given tidsmæssig periode.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om, hvor meget de aftaler og initiativer fra juni 2015 til juni 2019, hvor der blev opgjort CO2-effekt, har bidraget med reducere CO2-udledningen, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Partielle effekter af udvalgte aftaler

Der har frem til juni 2019 ikke været en systematisk overvågning af klimaeffekter af

politiske aftaler, hvorfor det ikke er muligt at udarbejde en dækkende liste for hele

perioden juni 2015 til juni 2019.

Imidlertid kan det oplyses, at

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften fra 17. november 2016

indgået mellem

den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Li-

beral Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konser-

vative Folkeparti i 2016 blev opgjort til at medføre øgede udledninger af CO2

som følge af et større elforbrug, primært inden for kvotesektoren. Det frem-

går endvidere, at med henblik på at leve op til Paris-aftalen om at sikre fortsat

fremdrift i reduktionen af drivhusgasser og Danmarks EU-forpligtelser i 2030,

blev partierne enige om samtidig at afsætte en grøn klimapulje. Det fremgår

ikke af aftalen, hvor meget CO2-udledningerne havde udsigt til at stige som

følge af aftalen.

Deludmøntning af den grønne pulje fra juni 2017

indgået af kredsen bag

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften fra 17. november 2016 (jf. ovenfor)

2017 blev opgjort til at have en partiel CO2e-reduktionseffekt på 0,056 mio.

ton CO2e. årligt i perioden 2021-2030.

Energiaftalen 2020-2024 af juni 2018

indgået mellem den daværende rege-

ring (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-

mokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre

og Socialistisk Folkeparti blev i 2018 opgjort til at have en partiel redukti-

onseffekt på 8-9 mio. ton i 2030. Det bemærkes, at den partielle redukti-

onseffekt er regnet i forhold til el-handelskorrigerede udledninger, hvormed

globale reduktioner i et vist omfang er indregnet i skønnet. Ud af den sam-

lede reduktionseffekt på 8-9 mio. ton CO2e kommer 1,9 mio. ton CO2e fra

teknologineutrale udbud og 5,4 mio. ton CO2e fra udbygning af 2.400 MW

havvindpark. Dermed vedrører en væsentlig del af effekten udbygning med

VE-elkapacitet. En betydelig andel af denne effekt ville med den metodetil-

gang, som anvendes i dag, ikke blive medregnet som en direkte CO2-ef-

fekt i forhold til 70 pct. målet.

Vedtagne elementer fra klima- og luftudspillet besluttet med Aftale om FL19

indgået mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti blev i 2018 opgjort til

at have en partiel reduktionseffekt på 0,2 mio. ton CO2e i 2030.

Også andre politiske aftaler indgået i perioden har medført en klimaeffekt, som både

kan have været positiv og negativ, uden at der med aftalen er blevet gjort rede for

den partielle klimaeffekt af aftalen. Det gælder f.eks.

Aftale om fødevare- og land-

Side

2/3

brugspakken (december 2015),

indgået ml. den daværende regering (Venstre), Kon-

servative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. I aftalen er der anført en klimaeffekt

på 0,035 mio. ton CO2e om året fra 2020 ved udtag af lavbundsjorder, men ikke

anført CO2-effekt af den samlede aftale. Det gælder også aftalen om

Omlægning af

bilafgifterne (september 2017),

indgået ml. den daværende regering (Venstre, Libe-

ral Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, hvori der ikke ind-

går en samlet klimaeffekt som følge af aftalen. Endvidere gælder det lempelse af

elvarmeafgiften i forbindelse med aftale om

Erhvervs- og iværksætterinitiativer (no-

vember 2017)

indgået af regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre samt kredsen bag

Aftale om af-

skaffelse af PSO-afgiften fra 17. november 2016 (jf. ovenfor).

Det er væsentligt at bemærke, at CO2-effekter beregnet på baggrund af til og med

Basisfremskrivning 2018

ikke

er sammenlignelige med CO2-effekter beregnet på

baggrund af Basisfremskrivning 2019 og frem. Dermed er f.eks. CO2-effekten af

Energiaftale 2020-2024 af juni 2018

ikke sammenlignelig med CO2-effekten af ny-

ere aftaler såsom

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020

og an-

dre CO2-effektskøn, hvor forsyningssektorens udvikling påvirkes. Det skyldes et

metodeskift ved opgørelsen af CO2-effekter af tiltag inden for produktion af elektri-

citet baseret på vedvarende energi. Ved Energiaftale 2018 blev CO2-effekten be-

regnet ud fra elhandelskorrigerede udledninger, hvormed globale CO2-reduktioner i

et vist omfang var internaliseret i det danske reduktionsskøn, og dermed medreg-

net. Ved klimaaftale 2020 medregnes alene indenlandsk CO2-reduktion i CO2-ef-

fekten, og der ses således bort fra fortrængning af CO2 uden for landets grænser.

Dermed betyder metodeskiftet omvendt, at der opgøres en meget lille CO2-effekt af

energiøerne, som blev besluttet med Klimaaftale for Energi og Industri fra juni 2020

indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Li-

beral Alliance og Alternativet, fordi alene indenlandske reduktioner opgøres.

Der er med regeringens grønne udvalg nu igangsat en mere systematisk overvåg-

ning af klimaeffekter. Herudover er der lavet en vejledning til at beregne udlednings-

konsekvenser af alle relevante lovforslag.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3