KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om initiativ til at oplyse Forsyningstilsynet om, at alle planer fra stemmeaftalerne fra 2016 og 2017 om indførelse af regulering med indtægtsrammer og benchmarking er aflyst, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

16. december 2020

J nr.

2020-5382

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. november stillet mig føl-

gende spørgsmål 76 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål 76

I forbindelse med den forestående ændring af bekendtgørelser om betaling for

myndighedsbehandling hos Forsyningstilsynet lægger Forsyningstilsynet op til en

gebyrstigning for landets fjernvarmeselskaber. Betalingen for tilsynets opgavevare-

tagelse efter lov om varmeforsyning forhøjes fra 129,43 kr. til 261,64 kr. pr. TJ,

mens gebyret til finansieringen af Forsyningstilsynets overvågnings- og analyseop-

gaver stiger med 12,3 pct. fra 22,49 til 25,26 kr. pr. TJ. Det svarer til en samlet stig-

ning på i alt 89 pct. fra fjernvarmeselskabernes nuværende årlige betalinger til For-

syningstilsynet på 22,9 mio. kr., så de fremover vil være på mere end 40 mio. kr. I

den forbindelse bedes ministeren besvare følgende:

a) Forsyningstilsynet lægger til grund for gebyrstigningen, at det skal håndtere en

”større opgave vedrørende udvikling af ny regulering på varmeområdet”, jf. hørings-

brevet af 6. november 2020 til ændringen af bekendtgørelsen. Begrundelsen er ba-

seret på to stemmeaftaler fra 2016 og 2017, jf. (2019-20) L 206

–

svar på spm. 110

(Finansudvalget). Det er imidlertid spørgers klare indtryk, at stemmeaftalerne siden

er bortfaldet og nu afløst af formuleringerne i klimaaftalen for energi og industri m.v.

af 22. juni 2020. Hvorfor er denne ændring ikke afspejlet i den driftsbevilling til For-

syningstilsynet, som der lægges op til i FFL21?

b) Klimaaftalen for energi og industri m.v. af 22. juni 2020 foreskriver, at en økono-

misk regulering skal ske uden øgede administrative byrder for fjernvarmeselska-

berne. Bebudede gebyrstigninger vidner unægtelig om en øget administration i til-

synet og vis-à-vis fjernvarmeselskaberne. Hvordan hænger det sammen med kli-

maaftalen?

c) Det fremgår af ministerens svar på (2019-20) L 206

–

spm. 110 (Finansudval-

get), at beslutningen om, at Forsyningstilsynet kan øge gebyrindtægterne for at

kunne rekruttere ressourcer til nye opgaver, blev truffet ultimo 2019. Hvorfor foran-

lediges Forsyningstilsynet nu til denne oprustning, når der, jf. klimaaftalen fra juni

2020, endnu ikke er indgået nogen politisk aftale om fremtidig regulering af fjern-

varmesektoren, og som Forsyningstilsynet af samme årsag vel ikke kan indrette sin

oprustning efter på nuværende tidspunkt?

d) Forsyningstilsynet har monopol på at udføre de opgaver om at håndhæve og

overvåge reguleringen af forsyningsselskaber, som tilsynet har ansvaret for. I mod-

sætning til fjernvarmeselskaberne er tilsynet ikke udsat for nogen som helst form

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om initiativ til at oplyse Forsyningstilsynet om, at alle planer fra stemmeaftalerne fra 2016 og 2017 om indførelse af regulering med indtægtsrammer og benchmarking er aflyst, til klima-, energi- og forsyningsministeren

for konkurrence. Kan man ikke med rimelighed hævde, at Forsyningstilsynets egne

argumenter for at indføre indtægtsramme- og benchmarkregulering af fjernvarme-

sektoren

–

og dermed (ifølge tilsynet selv) effektivisere og sænke forbrugerpriserne

–

også kan appliceres på Forsyningstilsynet, når man nu ser en voldsom betalings-

stigning til tilsynet, der endnu ikke er blevet pålagt nogen konkret opgave om at ar-

bejde med ny økonomisk regulering af sektoren?

Svar

Ad a)

Indledningsvist vil jeg gerne bekræfte, at ophænget for forhandlingerne om ny øko-

nomisk regulering af fjernvarme er formuleringerne i klimaaftale for energi og indu-

stri mv. af 22. juni 2020. Det fremgår bl.a. af aftalen, at aftalepartierne er enige om,

at der er behov for ny regulering. På den baggrund må det også forventes, at For-

syningstilsynet forbereder sig på at løfte nye opgaver på fjernvarmeområdet.

Jeg har endvidere bedt Forsyningstilsynet redegøre for baggrunden for den nævnte

gebyrstigning. De har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig.

”Det

fremgår af spørgsmålet, at fjernvarmeselskabernes årlige betalinger til Forsy-

ningstilsynet øges med 89 pct. til mere end 40 mio. kr. Forsyningstilsynet kan ikke

genkende denne vurdering. Samlet set vil Forsyningstilsynet i 2020 opkræve 23,9

mio. kr. hos fjernvarmeselskaberne inkl. opkrævning vedrørende energibesparelser

og opkrævning vedrørende lov om Forsyningstilsynet. Denne gebyropkrævning sti-

ger i 2021 til 34,8 mio. kr. for alle gebyrbekendtgørelserne. Der er samlet set tale

om en stigning på i alt 46 %. En del af denne stigning er begrundet med, at en

større overdækning på fjernvarmeområdet nu er afviklet. Der blev i 2020 afviklet en

overdækning på i alt 10 mio. kr.

Derudover bemærkes det, at fjernvarmeselskaber med en årlig varmeleverance på

under 100 TJ ikke pålægges gebyrbetalingen, og at stigningen svarer til en gen-

nemsnitlig stigning på varmeregningen på ca. 6 kr. årligt for den typiske varmefor-

bruger.

Ved fastsættelsen af gebyrsatserne for 2021 lægger Forsyningstilsynet den ramme

for opkrævning af gebyrer, som fremgår af FFL21, til grund.

Det fremgår af klimaaftalen af 22. juni 2021, at ”aftalepartierne (er) enige om, at de

ambitiøse CO2-reduktionsmål i Klimaloven har skabt behov for en ny model for re-

gulering af fjernvarmesektoren, der skal sikre en omkostnings- og klimaeffektiv om-

stilling af sektoren. Partierne bag aftalen er enige om, at der i anden halvdel af

2020 indkaldes til forhandlinger om en ny fremtidssikret økonomisk regulering, der

tager højde for Danmarks nye klimamål og sikrer effektivisering og fremtidige for-

brugervenlige priser. Der skal desuden ses på rammerne for geotermi. Regeringen

vil forud for disse forhandlinger fremlægge forskellige modeller uden unødvendige

administrative byrder for dette med inddragelse af sektoren.”

Side

2/4

Både de to ovennævnte stemmeaftaler og klimaaftalen af 22. juni 2020 peger der-

med i retning af, at der skal udvikles og implementeres ny regulering af varmesek-

toren. I den forbindelse kalkulerer Forsyningstilsynet med, at der vil ske en øget ak-

tivitet i forhold til regulering af fjernvarmesektoren. Skulle det vise sig, at der ikke

kommer øget aktivitet på fjernvarmeområdet, vil en evt. overdækning indgå i sats-

beregningen for 2022.”

For så vidt angår spørgsmålet om FFL21, kan jeg oplyse, at oplægget til Forsy-

ningstilsynets ramme for opkrævning af gebyrer, er fastlagt med udgangspunkt i

bedste skøn over det forventede opgaveomfang på fjernvarmeområdet i Forsy-

ningstilsynet før indgåelsen af klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020.

Forsyningstilsynets gebyrramme vil blive genbesøgt i forbindelse med implemente-

ring af den regulering, der aftales politisk næste år som opfølgning på klimaaftale

for energi og industri mv. af 22. juni 2020.

Det bemærkes, at de gebyrer, som Forsyningstilsynet opkræver af fjernvarmesel-

skaberne, kun må finansiere de opgaver, de er opkrævet til. Hvis Forsyningstilsynet

pålægges færre opgaver end forudsat ved fastsættelsen af gebyrerne, vil Forsy-

ningstilsynet få en såkaldt overdækning. Det betyder, at de opkrævede gebyrer

ikke modsvares af omkostninger til pålagte opgaver. I det tilfælde skal Forsynings-

tilsynet tilbageføre overdækningen til fjernvarmeselskaberne via lavere gebyrsatser

i de efterfølgende år.

Ad b)

Med klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 er det aftalt,

”at de ambi-

tiøse CO2-reduktionsmål i Klimaloven har skabt behov for en ny model for regule-

ring af fjernvarmesektoren, der skal sikre en omkostnings- og klimaeffektiv omstil-

ling af sektoren. Partierne bag aftalen er enige om, at der i anden halvdel af 2020

indkaldes til forhandlinger om en ny fremtidssikret økonomisk regulering, der tager

højde for Danmarks nye klimamål og sikrer effektivisering og fremtidige forbruge-

venlige priser. Der skal desuden ses på rammerne for geotermi. Regeringen vil

forud for disse forhandlinger fremlægge forskellige modeller uden unødvendige ad-

ministrative byrder for dette med inddragelse af sektoren.

Det fremgår dermed, at aftalepartierne er enige om, at der er behov for ny regule-

ring af fjernvarmesektoren. Forberedelse af og udmøntning af ny regulering kræver

ressourcer, bl.a. fordi Forsyningstilsynet skal bidrage til regeludvikling og sikre en

effektiv efterlevelse af de politiske målsætninger. I det tilfælde at udmøntning af ny

regulering sker ineffektivt, kan det i sidste ende gå ud over både varmeforbrugerne

og de regulerede fjernvarmeselskaber, der risikerer at opleve unødvendige admini-

strative byrder forbundet med overgangen til ny regulering.

Ad c)

Der henvises til svaret på spørgsmål a.

Side

3/4

Ad d)

Det er væsentligt, at tilsynet med fjernvarmesektoren sker effektivt og uden unød-

vendige administrative byrder. Disse principper gælder også i forbindelse med ud-

viklingen og udmøntning af ny regulering af fjernvarmesektoren. I den sammen-

hæng kan det bemærkes, at Forsyningstilsynet er underlagt et årligt effektivise-

ringskrav på 2 pct.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

4/4