KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvorfor der ikke er sket en justering af Forsyningstilsynets økonomiske ramme i perioden fra den 22. juni 2020 frem til fremlæggelsen af FFL21, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

14. januar 2021

J nr.

2020-5382

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. december 2020 stillet mig

følgende spørgsmål 122 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål 122

Det fremgår af KEF alm. del

–

svar på spm. 76 (Ad a), at oplægget til Forsyningstil-

synets ramme i FFL21 er fastlagt før indgåelsen af klimaaftalen for energi og indu-

stri mv. af 22. juni 2020. Det fremgår også, at klimaaftalen afløser to tidligere stem-

meaftaler (der lagde op til en regulering med markante stigninger i de administra-

tive byrder), mens det nu udtrykkeligt i klimaaftalen fremgår som et krav til den

fremtidige regulering at undgå unødvendige administrative byrder. Vil ministeren

forklare, hvorfor der ikke er sket en justering af tilsynets økonomiske ramme (i over-

ensstemmelse med de politiske ønsker om markant lavere administrative byrder) i

perioden fra den 22. juni 2020 frem til fremlæggelsen af FFL21?

Svar

Det fremgår af klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020, at aftaleparti-

erne er enige om, at der er behov for ny regulering. Derfor må det også forventes,

at Forsyningstilsynet forbereder sig på at løfte nye opgaver på fjernvarmeområdet,

hvilket kræver, at der afsættes de nødvendige midler.

Det oplæg til Forsyningstilsynets ramme for opkrævning af gebyrer hos fjernvarme-

selskaberne, der indgik i FFL21, blev ikke justeret som følge af klimaaftale for

energi og industri mv. af 22. juni 2020. Det skyldes bl.a., at det samlet set vurderes

hensigtsmæssigt at afvente den kommende opfølgning på klimaaftalen, hvor der

skal træffes politisk beslutning om den konkrete fremtidige reguleringsmodel for

fjernvarmeselskaberne, før Forsyningstilsynets gebyrramme justeres igen.

I den sammenhæng er der flere hensyn, der gør sig gældende. For det første er det

på nuværende tidspunkt uvist, hvilken ny regulering fjernvarmesektoren skal under-

lægges, og dermed er det også usikkert præcis, hvor mange årsværk FSTS får

brug for til denne nye regulering. Det er derfor usikkert, om og i givet fald hvor me-

get gebyropkrævningen skal justeres. En evt. justering i forbindelse med FFL21

ville have nødvendiggjort yderligere justeringer, når der træffes endelig politisk be-

slutning om den konkrete fremtidige reguleringsmodel for fjernvarmesektoren.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvorfor der ikke er sket en justering af Forsyningstilsynets økonomiske ramme i perioden fra den 22. juni 2020 frem til fremlæggelsen af FFL21, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Når der foretages justeringer for Forsyningstilsynets gebyropkrævninger, sker selve

opkrævningen med en forsinkelse i forhold til beslutningen om gebyrjustering. Jo

flere justeringer, der laves, des sværere vil det blive for Forsyningstilsynet at tilret-

telægge et effektivt tilsyn, bidrage til udvikling af ny regulering og sikre en effektiv

efterlevelse af de politiske målsætninger. Det kan i sidste ende gå ud over fjernvar-

meforbrugerne og medføre en forsinket og ineffektiv overgang til en ny regulerings-

form, hvilket også vil være til ulempe for fjernvarmeselskaberne.

Som det også fremgår af mit svar på KEF alm. del

–

spm. 76, kan det samtidig be-

mærkes, at de gebyrer, som Forsyningstilsynet opkræver af fjernvarmeselska-

berne, kun må finansiere de opgaver, de er opkrævet til. Hvis Forsyningstilsynet

pålægges færre opgaver end forudsat ved fastsættelsen af gebyrerne, vil Forsy-

ningstilsynet få en såkaldt overdækning. Det betyder, at de opkrævede gebyrer

ikke modsvares af omkostninger til pålagte opgaver. I det tilfælde skal Forsynings-

tilsynet tilbageføre overdækningen til fjernvarmeselskaberne via lavere gebyrsatser

i de efterfølgende år. Dette kan blive tilfældet efter den politiske beslutning om en

ny reguleringsmodel. Om det bliver tilfældet vil dog afhænge af den konkrete politi-

ske beslutning.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2