Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2276319_0001.png
Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
9. november 2020
Svar på Klima,- Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr. 10
(Alm. del) af 9. oktober 2020 stillet efter ønske fra Rasmus Helveg
Petersen (RV)
Spørgsmål
Vil de nye CO2-priser og følsomhedsberegninger også komme til at være en ind-
arbejdet del af regeringens oplæg i forbindelse med de kommende forhandlinger
om CO2-reduktioner for eksempelvis landbruget, offentlige indkøb, byggeri og
CO2-afgift? Spørgsmålet stilles, da der ofte ligger forskellige metodikker til grund
for de forskellige sektorers beregninger.
Svar
Der er grundlæggende to samfundsøkonomiske beregninger, der kan laves til at
belyse, om fx et klimatiltag er en god samfundsøkonomisk investering: 1) Cost-be-
nefit analyser og 2) Cost-effectiveness analyser.
Ad 1. Cost-benefit analyse
Cost-benefit analyser anvendes i udgangspunkt til at vurdere, hvilket tiltag der
bedst kan løse et givent problem, og om denne løsning er samfundsøkonomisk
rentabel. I sådanne analyser kvantificeres og værdisættes alle initiativets fordele og
ulemper, som så derefter kan afvejes mod hinanden.
Hvis initiativet i cost-benefit analysen har effekter på klimaet, indgår CO
2
-prisen
altså som det element, der hjælper til at værdisætte den gevinst/omkostning, som
den ændrede drivhusgasudledning vil have for samfundet. Klimaeffekterne vil
som regel blot udgøre et delelement i beregningen.
Ad 2. Cost-effectiveness analyser
Cost-effectiveness analyser anvendes i udgangspunkt i følgende to tilfælde: i) når
en målsætning er givet på forhånd eller ii) når det er vanskeligt at værdisætte en
væsentlig del af tiltagets konsekvenser i monetære termer,
jf. Vejledning i samfunds-
økonomiske konsekvensvurderinger.
Ved første tilfælde (i) anvendes den samfundsøkonomiske analyse til at afklare,
hvilke(t) tiltag der kan nå den pågældende målsætning med laveste omkostninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om de nye CO2-priser og følsomhedsberegninger vil komme til at være en indarbejdet del af regeringens oplæg ifm. de kommende forhandlinger om CO2-reduktioner, til finansministeren
Side 2 af 2
Målsætningen er typisk givet som følge af politiske beslutninger, prioriteringer el-
ler fastsatte nationale/internationale målsætninger/forpligtelser.
Den nationale 70 pct. målsætning er netop en målsætning, der er givet på forhånd.
I forbindelse med vurderinger af initiativer til indfrielse af målsætningen anvendes
altså cost-effectiveness analyser mhp. at belyse, hvordan målsætningen kan nås til
de lavest mulige omkostninger. Konkret undersøges, hvor stor den samfundsøko-
nomiske omkostning er ved at opnå den ønskede CO2-reduktion med et givent
tiltag. Den nettoomkostning pr. effekt omtales som skyggeprisen ved tiltaget. Ved
at sammenligne skyggepriser for forskellige tiltag til indfrielse af målsætningen er
det muligt at sikre en omkostningseffektiv indfrielse af målsætningen ved at vælge
de tiltag med de laveste skyggepriser først.
Finansministeriets nye tiltag med krav om følsomhedsberegninger ved forskellige
CO
2
-priser vil ikke være en indarbejdet del af regeringens oplæg i forbindelse med
de kommende forhandlinger om CO2-reduktioner (som fx landbrug, offentlige
indkøb, byggeri og CO2-afgift). Dette skyldes, at der i forbindelse med klima-
handlingsplansarbejdet udføres cost-effectiveness analyser, hvor der altså ikke an-
vendes en CO
2
-pris. I stedet vil der blive præsenteret CO
2
-skyggepriser i oplæg-
gene.
Finansministeriet søger med
Vejledningen til samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger,
at sikre et ensrettet og konsistent metodeudgangspunkt, når de forskellige analyser
foretages på tværs af ressortområder.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister