KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om det er foreneligt med budgetloven at anvende de opsparede midler på merudgifter, til finansministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2017-18

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 221

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. marts 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 221 (Alm. del) af 22.

februar 2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Spørgsmål

Vil ministeren sende et notat der gennemgår reglerne for anvendelse af opsparede

midler på de enkelte ministerområder, herunder hvorvidt disse regler nødvendig-

vis bør have denne udformning for at opfylde Budgetlovens bestemmelser? I no-

tatet ønskes oplyst:

1. Om det er korrekt at et ministerium ikke kan have et nettoforbrug af opsparede

midler medmindre dette fremgår af en bevillingslov og om dette betyder, at et

ministerium aldrig kan være sikker på at få lov til at nedbringe sin beholdning af

opsparede midler gennem forbrug i et senere finansår.

2. Om det er muligt for et ministerium at søge Finansministeriet eller finansudval-

gets

tilladelse til at bruge opsparede midler i løbet af et finansår og i hvilke tilfælde en

sådan tilladelse kan gives - og om der er eksempler på, at en sådan tilladelse er

givet.

3. Om et ministerium kan opnå tilsagn fra Finansministeriet om at regeringen vil

foreslå at bruge opsparede midler på sit finanslovsforslag eller i finanslovsaftalen,

og dermed opnå en vis sikkerhed for at kunne have et nettoforbrug af opsparing i

det pågældende finansår.

4. Hvad Finansministeriets vurdering er af betydningen af de gældende regler for

opsparing for det enkelte ministeriums brug af opsparingsordningen, herunder af

om de ret restriktive regler kan medføre ”benzinafbrænding”.

5. Om reglerne kunne udformes mere lempeligt uden at komme i konflikt med

Budgetloven i betragtning af, der er normalt er betydelige og forudsigelige ubrugte

midler under de statslige udgiftslofter, og at der ikke nødvendigvis er problemer

med underskudskravene hvert år.

Svar

I 2012 vedtog den daværende SRSF-regering, Venstre og Det Konservative Fol-

keparti budgetloven, der blandt andet indførte årlige udgiftslofter for stat, kom-

muner og regioner. Budgetloven og udgiftslofterne trådte i kraft i finansåret 2014

med det formål at sikre, at den offentlige udgiftsudvikling følger den planlagte

udvikling i de mellemfristede planer, både når finansloven og kommunernes og

regionernes budgetter bliver lagt, og når de udmøntes. I staten må de udgifter, der

er omfattet af delloftet for driftsudgifter, derfor samlet set ikke overstige delloftet,

hverken ved udarbejdelsen af finansloven eller i finansåret.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om det er foreneligt med budgetloven at anvende de opsparede midler på merudgifter, til finansministeren

Side 2 af 2

Forbrug af opsparing øger disponeringsmulighederne på samme måde som en

merbevilling. I budgetlovens optik er en udgift en udgift, uanset om den vedrører

ny bevilling eller videreførsel af uforbrugt bevilling fra tidligere år. Med budgetlo-

ven er der således rettet op på den tidligere styringsmæssige skævhed, som lå i, at

ministerierne kunne øge deres samlede dispositionsmuligheder i et år, uden at det

var udtryk for en aktiv politisk prioritering.

Nettoforbruget af opsparing skal for hvert ministerområde samlet set være neu-

tralt eller negativt. Ministerierne kan inden for den ramme få mulighed for at net-

toforbruge opsparing for ministerområdet som helhed på to måder. For det første

kan der indbudgetteres forbrug af opsparing på finansloven, hvorved det er en

politisk prioritering på linje med øvrige prioriteringer på finansloven. Indbudgette-

ring af forbrug af opsparing er sket på alle finanslove siden budgetlovens indfør-

sel.

For det andet kan der gives mulighed for at nettoforbruge opsparing i løbet af

finansåret, såfremt der er tilstrækkelig luft mellem den seneste prognose for mini-

steriernes samlede driftsudgifter og delloftet for driftsudgifter. Der er i årene

2014-2017 givet mulighed for nettoforbrug af opsparing i løbet af finansåret for

mellem 0,3 og 0,8 mia. kr. årligt på baggrund af anmodninger fra ministerierne.

Ovenstående vedrører ministerområdernes driftsudgifter som helhed. Principper-

ne for forbrug af opsparing følger et rammeprincip ligesom de øvrige bevillinger

på finansloven. Ministerierne har på den baggrund en betydelig fleksibilitet i fi-

nansåret, herunder til at udligne forventede mindreforbrug for nogle institutioner

via forbrug af opsparing for andre.

Den konkrete administration af opsparingsreglerne viser, at ministerierne i vid

udstrækning anvender den fleksibilitet, de har til rådighed. Finansministeriet har i

den forbindelse ikke kunnet konstatere et ændret adfærdsmønster, som indikerer

’benzinafbrændning’.

Reglerne for forbrug af opsparing er ikke ændret siden budgetlovens ikrafttrædel-

se.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister