Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2366844_0001.png
Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
6. april 2021
Svar på Klima,- Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr. 1
(Alm. del) af 8. oktober 2020 stillet efter ønske fra Søren Egge
Rasmussen (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af L 206
svar på spm. 262 (2019-20) oplyse, om det
er foreneligt med budgetloven at anvende de opsparede midler på merudgifter,
som enten ligger uden for udgiftslofterne eller ikke tælles med i opgørelsen af den
strukturelle saldo, uden at dette forudsætter et reduceret forbrug på andre konti?
Svar
I
Svar på L 206 spm. 262 (2019-20)
er der for en række konti på § 29 angivet om-
fanget af opsparede midler (videreførelser) primo 2020 samt den forventede di-
sponering heraf i 2020 ifm. den statslige udgiftsopfølgning II for 2020. Det er lagt
til grund, at der spørges til muligheden for at anvende
opsparede midler på konti under
det statslige delloft for driftsudgifter
på merudgifter, som enten ligger uden for udgifts-
lofterne eller ikke tælles med i opgørelsen af den strukturelle saldo.
I henhold til budgetloven skal udgifts- og finanspolitikken planlægges inden for
rammerne af de lovfastsatte udgiftslofter, og således at det skønnede underskud
på den strukturelle saldo højst udgør 0,5 pct. af BNP ved fremsættelsen af finans-
lovforslaget i august.
Rammerne for disponering af evt. opsparede midler (videreførelser) er fastsat i
overensstemmelse med de styringsmæssige rammer i budgetloven. Der er i
Svar på
finansudvalgets spørgsmål 221 af 22. februar 2018 (2017/18)
redegjort nærmere for
rammerne for forbrug af opsparede midler inden for det statslige delloft for drift,
baggrunden herfor og sammenhængen til budgetloven. Som det bl.a. fremgår
heraf øger forbrug af opsparing disponeringsmulighederne på samme måde som
en merbevilling. En udgift er således en udgift, uanset om den vedrører ny bevil-
ling eller videreførelser af uforbrugt bevilling fra tidligere år.
Det bemærkes i tillæg hertil, at opsparede midler iht. de bevillingsmæssige princip-
per kan disponeres inden for formålet af den givne hovedkonto, som bevillingen
oprindeligt har været afsat til. Opsparede midler under det statslige delloft for
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om det er foreneligt med budgetloven at anvende de opsparede midler på merudgifter, til finansministeren
Side 2 af 2
driftsudgifter kan således ikke disponeres til fx anlægsudgifter eller andre merud-
gifter uden for loft, der ligger uden for formålet af den givne hovedkonto, uden at
der gives bevillingsmæssig hjemmel til at overføre bevilling på finansloven eller til-
lægsbevillingsloven for det pågældende år.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister