Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 89 (alm. del)
efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 89:
Kan ministeren oplyse, om ministeriet vil sørge for fremover, at det ikke er ansøger,
som bærer risikoen for lang sagsbehandlingstid og vil ministeriet sørge for frem-
over, at fremskynde behandling af sager, hvor en ansøger, der søger som barn og
hovedperson, skal være under 18 år ved tidspunktet for lovforslagets vedtagelse,
jf. cirkulæreskrivelsens § 3, stk. 2, hvor det fremgår, at: "Børn, der optages som
hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. §§ 14, 15 og § 18,
stk. 1, 1. pkt., og børn, som erhverver indfødsret som biperson til én af sine foræl-
dre, jf. indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, skal være under 18 år på det tidspunkt,
hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse vedtages", idet det så-
ledes ikke fremgår af § 3, stk. 2, at det er ansøgers risiko, at Indfødsretskontoret
har en lang sagsbehandlingstid eller Indfødsretskontoret har ansat for få sagsbe-
handlere?
Svar:
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for børnesager er aktuelt ca. 3 måneder.
Henset til at ansøgere efter min opfattelse har et ansvar for at ansøge i rimelig tid
inden den pågældende fylder 18 år, mener jeg ikke, at der er behov for yderligere
nedbringelse af sagsbehandlingstiden i disse sager.
Jeg kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spm. nr. 87 (alm. del) fra
Folketingets Indfødsretsudvalg.
28. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 6483
1585742
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
1/1