Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 30. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 83 (alm.
del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 83:
Vil ministeren oplyse om straffesagen med Retten i Hjørrings journalnummer
MADS-320/2021 omhandler udbredelse af børnepornografi, og i forlængelse heraf
redegøre for om den pædofile er født i Irak, og om denne fik dansk indfødsret for-
æret i gave af Folketinget i lov nr. 349 af 15. april 2016, samt om ministeren som
ordfører i sin ordførertale under 1. behandlingen af lovforslaget i Folketinget, lyk-
ønskede den pædofile iraker med dansk indfødsret fra Folketingets talerstol? Vil
ministeren endelig oplyse, om Dansk Folkeparti som det eneste parti stemte imod
det pågældende lovforslag til en nu dømt pædofil?
Svar:
1.
Den nævnte straffesag omhandler udbredelse af børnepornografisk materiale
efter straffelovens § 235, stk. 1.
2.
Den pågældende person, som er født i Irak, opnåede dansk statsborgerskab ved
lov nr. 349 af 15. april 2016 om indfødsrets meddelelse, som trådte i kraft den 22.
april 2016.
Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative stemte for lovforslaget. Dansk Fol-
keparti stemte imod lovforslaget. Jeg ønskede de nye statsborgere tillykke fra Fol-
ketingets talerstol.
3.
Generelt kan jeg sige, at ansøgere om dansk statsborgerskab, der opfylder de
betingelser, som et flertal i Folketinget har fastsat for, at man kan opnå dansk stats-
borgerskab
–
og som er strammet flere gange i de senere år af bl.a. Socialdemokra-
tiet, senest ved de netop afsluttede forhandlinger om en ny indfødsretsaftale
–
na-
turligvis skal have deres ansøgning imødekommet.
29. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 6056
1576813
Side
1/2