Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt
2283345_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
17. november 2020
Indfødsretsudvalget har den 23. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 8
(alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
Vil ministeren oplyse, om der er andre ansøgere om statsborgerskab i samme
situation, som den der er beskrevet i IFU alm. del
–
bilag 212 (samlingen 2019-20),
der har fået afslag og i givet fald hvor mange?
Svar:
1.
Før 2014 erhvervede et barn født i udlandet, uden for ægteskab, kun dansk
indfødsret ved fødslen, hvis moren var dansk. Var barnets forældre ikke gift, og
var kun faren dansk, erhvervede barnet kun dansk indfødsret, hvis det var født
her i riget. Ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret
blev reglerne ændret således, at et barn født i udlandet erhverver dansk indføds-
ret ved fødslen, hvis moren eller faren er dansk, uanset om barnet er født i eller
uden for ægteskab.
Baggrunden for ændringen var Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
dom af 11. oktober 2011 i sagen
Genovese mod Malta (53124/09).
Domstolen har i sagen taget stilling til maltesiske regler om statsborgerskab,
hvorefter børn født uden for ægteskab i udlandet kun kunne opnå maltesisk
statsborgerskab, hvis barnets mor var maltesisk statsborger. Domstolen fandt, at
nægtelse af maltesisk statsborgerskab alene under henvisning til, at klager var
født uden for ægteskab, var en krænkelse af klagers rettigheder efter Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i sammenhæng med artikel 8.
Ændringen af reglerne i lov om dansk indfødsret trådte i kraft den 1. juli 2014.
Ifølge lovens overgangsbestemmelser finder reglen ikke anvendelse for børn, der
er født før lovens ikrafttræden.
2.
Det fremgår af § 16 i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om
naturalisation, at børn født udenfor ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 19686
1432121
Side
1/2
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om der er andre ansøgere om statsborgerskab i samme situation, som den der er beskrevet i IFU alm. del – bilag 212 (samlingen 2019-20), til udlændinge- og integrationsministeren
far kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de
almindelige betingelser for naturalisation.
Bestemmelsen fik sin nuværende formulering med cirkulæreskrivelse nr. 9253 af
6. juni 2013 om naturalisation. Baggrunden for ændringen af § 16 i cirkulæreskri-
velsen var ovennævnte dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Det blev samtidigt bestemt, at § 16 skulle have virkning for personer født efter
den 11. oktober 1993, som ikke tidligere har erhvervet dansk indfødsret, dvs. for
personer, der på tidspunktet for dommens afsigelse var under 18 år.
I praksis anvendes bestemmelsen således af personer, som er født efter den 11.
oktober 1993 og frem til ændringen af lov om dansk indfødsret i juli 2014.
Ansøgeren i den konkrete sag, som er beskrevet i IFU alm. del - bilag 212 (FT 2019-
20), er født før den 11. oktober 1993 og er derfor ikke omfattet af cirkulæreskri-
velsens § 16.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i ministeriets sagsbehandlingssy-
stem (F2) fremfundet i alt 22 sager, hvor der er blevet meddelt afslag, og hvor
ansøgningen er blevet behandlet efter § 16 i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14.
september 2018 om naturalisation, herunder også den i IFU alm. del
–
bilag 212
omtalte sag. Der er herudover 9 sager, hvor ansøger har søgt om dansk indfødsret
med henvisning til § 16, men hvor sagen er afsluttet på anden vis. Sagerne vedrø-
rer dels tilfælde, hvor ansøgeren allerede er dansk, dels tilfælde, hvor ansøgeren
har frafaldet sin ansøgning, og sager hvor behandlingen af ansøgningen er indstil-
let på baggrund af ansøgerens manglende medvirken til oplysning af sagen. Der er
yderligere i ministeriets tidligere sagsbehandlingssystem Indfødsretskontorets
Tjekliste-system (TLS), fremfundet 18 sager, hvor der ligeledes er givet afslag på
baggrund af cirkulæreskrivelsens § 16.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan efter en manuel gennemgang af sa-
gerne oplyse, at der blandt sagerne ikke ses andre ansøgere i samme situation
som beskrevet i IFU alm. del
–
bilag 212.
Det bemærkes, at oplysningerne om antallet af sager er behæftet med usikker-
hed, da F2 systemet samt Indfødsretskontorets Tjekliste-system er opbygget som
journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer.
Mattias Tesfaye
/
Birgitte Buchwald Jørgensen
Side
2/2