Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 78 (alm.
del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 78:
Kan ministeren sende en oversigt over retssager, der har været rejst ved de
ordinære domstole og/eller menneskerettighedsdomstolen om konventionsover-
trædelser i Indfødsretskontoret, herunder hvor mange der på den vis har fået godt-
gørelse hhv. genoptagelse med deraf følgende indfødsret?
Svar:
1.
Jeg kan oplyse, at der har været rejst syv retssager mod Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet ved danske domstole på baggrund af afslag i en ansøgningssag om
dansk indfødsret. Der er afsagt dom i seks af sagerne, mens den sidste sag fortsat
verserer. Ministeriet er i én af retssagerne blevet dømt til at betale godtgørelse til
sagsøgeren. Jeg kan endvidere oplyse, at de syv retssager vedrører i alt ni personer.
2.
Herudover har der ved danske domstole været rejst to retssager af en række
statsløse personer mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. I den ene retssag,
der vedrørte 17 statsløse personer, blev ministeriet dømt til at betale godtgørelse
til 6 statsløse personer. Den anden retssag, som vedrører 33 statsløse personer,
verserer fortsat.
3.
Endelig har der været rejst tre retssager ved Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol i sager om afslag på dansk indfødsret, hvor menneskerettigheds-
domstolen i to af sagerne har afvist klagen, mens den tredje sag fortsat verserer
ved domstolen. Retssagerne vedrører i alt tre personer.
16. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 5631
1569066
Side
1/2