IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om Indfødsretskontorets manglende oplysning om muligheden for indbringelse for de ordinære domstole af konventionsovertrædelser har som konsekvens, at der ikke er en frist for indbringelse for de ordinære domstole, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 22. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 75 (alm.

del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 75:

Kan ministeren oplyse, om Indfødsretskontoret i deres afslag anfører, at der er

adgang til domstolsprøvelse af om folkeretlige forpligtelser er krænket og i benæg-

tende fald om Indfødsretskontoret fremover vil sørge for, at adgang til indbringelse

for de ordinære domstole af konventionsovertrædelse fremgår af Indfødsretskon-

torets afslag, jf. Højesteretsdom af den 13. september 2013, hvor det anføres, at

”En

ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsret, kan derfor ved

domstolene få prøvet, om folkeretlige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i

den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse” og Højesteretsdom afsagt

den 9. maj 2017, hvor det fremgår, at

”Højesteret

fastslog herefter, at en ansøger,

der ikke er medtaget på et lovforslag om indfødsret, kan få prøvet ved domstolene,

om folkeretlige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav

på erstatning eller godtgørelse.” samt Vestre Landsrets dom af 7. februar 2020,

hvor landsretten fandt, at det var diskrimination på grund af handicap, at nægte

indfødsret til en person med handicap i 2015, som ikke opfyldte selvforsørgelses-

kravet i naturalisationscirkulæret, fordi han havde været i fleksjob og var blevet

uforskyldt ledig. Den pågældende blev derfor tilkendt en godtgørelse?

Svar:

Jeg kan indledningsvist oplyse, at det fremgår af cirkulæreskrivelsen om natura-

lisation nr. 9779 af 14. september 2018, at der ved Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriets behandling af ansøgninger om indfødsret principielt ikke er tale om afgø-

relser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som

ministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene

i retningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almin-

deligvis udøves af den offentlige forvaltning. Ministeriet iagttager derfor generelt

forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen

af naturalisationssagerne.

16. april 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 5627

1569042

Side

1/2

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om Indfødsretskontorets manglende oplysning om muligheden for indbringelse for de ordinære domstole af konventionsovertrædelser har som konsekvens, at der ikke er en frist for indbringelse for de ordinære domstole, til udlændinge- og integrationsministeren

En ansøger om indfødsret, som får afslag på sin ansøgning om dansk indfødsret,

bliver af Udlændinge- og Integrationsministeriet vejledt om at søge om genopta-

gelse af sagen, såfremt den på gældende på et senere tidspunkt mener at opfylde

betingelserne for meddelelse af dansk indfødsret.

Hvad angår domstolsprøvelse fremgår det af den nævnte Højesteretsdom af den

13. september 2013 blandt andet, at Danmark har tilsluttet sig den europæiske

menneskerettighedskonvention og en række andre internationale konventioner,

der kan have betydning for behandlingen af ansøgninger om eller for tildeling af

statsborgerskab (indfødsret). Danmark har herved påtaget sig en række folkeretlige

pligter, som også i forarbejder til indfødsretsloven forudsættes efterlevet ved Fol-

ketingets og Indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret

skal meddeles en ansøger, jf. herved lovforslag L 69, Folketingstidende 1998-99,

tillæg A, s. 1794. En ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsret,

kan derfor ved domstolene få prøvet, om folkeretlige forpligtelser er krænket, og

om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse. En sådan

domstolsprøvelse vil ikke være i strid med regeringens eller Folketingets kompe-

tence efter grundlovens § 21 og § 41, stk. 1, vedrørende lovforslags fremsættelse

eller grundlovens § 44, stk. 1. Disse bestemmelser udelukker derimod f.eks. dom-

stolsprøvelse af påstande om, at ansøgeren skal medtages i et lovforslag om ind-

fødsret eller skal meddeles indfødsret ved lov.

Jeg mener ikke, at det fremover skal fremgå af afslag på ansøgninger om indføds-

rets meddelelse, at der er adgang til at indbringe sagen for domstolene. Det skyldes,

at der ikke er et forvaltningsretligt krav herom, og at Højesteret i sin dom af 13.

september 2013 har fastslået, at domstolene ikke kan prøve, om en ansøger skal

medtages i et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

2/2