IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 72: MFU spm. om det er muligt at få dansk indfødsret, selvom man ikke kan dokumentere hvor og hvornår man er født, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2020-21

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 10

Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 23. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 10

(alm. del) efter ønske fra Mette Thiesen (NB) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 10:

Vil ministeren redegøre for indsatsen mod brug af falsk eller anden persons iden-

titet til opnåelse af opholdsret og indfødsret i Danmark og vil ministeren oplyse,

på hvilken måde det sikres, at en person ikke på et senere tidspunkt kan anvende

en ny identitet, f.eks. et andet EU-lands pas til at søge om opholdsgrundlag på en

måde, hvorpå vedkommende fremstår som en anden personer overfor myndig-

hederne?

Svar:

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministe-

riet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration.

Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:

”Det

fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding skal

meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilla-

delse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om

udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet (oplysningsplig-

ten).

Det er en helt grundlæggende forudsætning for at opnå opholdstilladelse i

Danmark, at ansøgerens identitet kan fastlægges.

På området for familiesammenføring kan Udlændingestyrelsen således

meddele afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1,

eller § 9 c, stk. 1, hvis det ikke er muligt at fastslå ansøgerens sande identi-

tet (ID-afslag). Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er divergerende oplys-

ninger vedrørende ansøgerens identitet, eller hvis der til sagen er fremlagt

ID-dokumenter, der vurderes at være falske eller forfalskede.

20. november 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 19765

1433009

Side

1/5

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 72: MFU spm. om det er muligt at få dansk indfødsret, selvom man ikke kan dokumentere hvor og hvornår man er født, til udlændinge- og integrationsministeren

Til brug for identifikation og identitetskontrol er det som udgangspunkt en

betingelse, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse får op-

taget fingeraftryk og personfotografi (biometri), jf. udlændingelovens § 40 f.

Dette skal som udgangspunkt ske senest 14 dage efter ansøgningens indgi-

velse. I modsat fald kan ansøgningen afvises i henhold til udlændingelovens

§ 47 b.

Udlændingestyrelsen foretager desuden en indledende registrering af an-

søgerens person- og identitetsoplysninger ved modtagelsen af en ansøgning

om familiesammenføring.

Oplysninger til brug for behandling af en ansøgning om familiesammenfø-

ring afgives af ansøgeren og den herboende reference på tro og love med

vejledning om, at afgivelse af urigtige oplysninger kan straffes i henhold til

straffelovens § 161.

Oplysninger om ansøgerens identitet skal derudover suppleres af dokumen-

tation i form af kopi af pas, fødselsattest, ID-kort eller lignende. Som led i

sagsbehandlingen foretager Udlændingestyrelsen indledningsvis en kontrol

af, at de oplysninger, der er afgivet, er i overensstemmelse med den vedlag-

te dokumentation. I tilfælde af divergenser eller andre uoverensstemmelser

vil styrelsen indlede yderligere kontrolskridt.

Disse sagsskridt kan variere mellem sammenligning med oplysninger afgivet

i tidligere sagsforløb, eksempelvis i forbindelse med en asylansøgning, gen-

nemgang af styrelsens baggrundsmateriale om ID-dokumenter udstedt i ud-

landet, anmodning om yderligere supplerende dokumentation fra ansøge-

ren, partshøring vedrørende uoverensstemmelser, samtale med ansøgeren

og til foretagelse af ægthedsvurdering af fremlagte dokumenter hos Natio-

nalt ID-center.

Såfremt disse sagsskridt ikke bidrager til, at ansøgerens identitet med for-

nøden sikkerhed kan fastlægges, vil styrelsen meddele afslag på ansøgning

om opholdstilladelse under henvisning hertil.

Såfremt Udlændingestyrelsen konstaterer, at der ved ansøgningens indgi-

velse eller under sagsbehandlingen i øvrigt er afgivet urigtige oplysninger el-

ler fremlagt falsk eller forfalsket dokumentation, vil styrelsen som udgangs-

punkt indgive politianmeldelse.

Såfremt en ansøgers identitet kan lægges til grund, og de øvrige betingelser

for familiesammenføring ligeledes er opfyldt, foretager Udlændingestyrel-

sen samtidig med meddelelse af opholdstilladelse den endelige registrering

af ansøgerens navn, fødselsdato, fødselsland og statsborgerskabsforhold, jf.

udlændingelovens § 40 e. Registreringen foretages som udgangspunkt på

Side

2/5

baggrund af de dokumenter, f.eks. pas, fødselsattest eller vielsesattest, som

ansøgeren har fremlagt under sagen.

Ved ansøgninger om opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7 (asyl)

foretager politiet den indledende asylregistrering af den pågældende ansø-

ger ved at registrere navn, fødselsdata og nationalitet på baggrund af op-

lysninger fra ansøgeren eller data, som fremgår af dokumenter vedrørende

ansøgeren, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse hermed

optager og registrerer politiet endvidere ansøgerens fingeraftryk og person-

fotografi, jf. udlændingelovens §§ 40 a og 40 b, ligesom der foretages en

sammenligning af ansøgerens fingeraftryk med fingeraftryk registreret i det

centrale Eurodac-system (Eurodac-høring) og VIS (Visuminformationssy-

stemet).

Udlændingestyrelsen foretager den efterfølgende asylregistrering, hvorved

ansøgeren får optaget biometri (fingeraftryk og personfotografi) til eventu-

elt opholdskort, og ansøgeren får udstedt et asylansøgerkort og udfylder et

asylansøgningsskema.

Udlændingestyrelsen foretager herefter en undersøgelse med henblik på at

fastlægge ansøgerens identitet, nationalitet og rejserute samt indhente an-

dre nødvendige oplysninger, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 3, 1. pkt.

Til brug for denne undersøgelse afholder Udlændingestyrelsen en oplys-

nings- og motivsamtale med ansøgeren. Ansøgeren bliver i den forbindelse

vejledt om sin oplysningspligt samt om vigtigheden af, at den pågældende

fremkommer med alle relevante oplysninger, herunder fremlægger de do-

kumenter, som ansøgeren er i besiddelse af.

Udlændingestyrelsen kan tage ansøgerens dokumenter og genstande i be-

varing, hvis de må antages at være af betydning for at fastslå ansøgerens

identitet eller tilknytning til andre lande, eller som må antages at være af

betydning for sagens oplysning, hvis det skønnes fornødent, jf. udlændinge-

lovens § 40, stk. 10, 1. pkt. Det bemærkes, at ansøgeren har pligt til at med-

virke til oplysningen af sin sag, herunder fremlægge dokumenter, men at

der i asylsager ikke kan stilles krav om, at der skal fremlægges dokumenta-

tion for identiteten, hvis ansøgeren ikke har mulighed for at fremskaffe det.

Såfremt identiteten af ansøgeren ikke med sikkerhed kan fastlægges, kan

Udlændingestyrelsen med ansøgerens samtykke vælge at iværksætte nød-

vendige personundersøgelser, herunder aldersundersøgelse af ansøgeren,

en sprogtest eller en dna-test, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 3, 2. pkt.

Udlændingestyrelsen kan også vælge at iværksætte en ægthedsvurdering af

ansøgerens dokumenter, der foretages af Nationalt ID-center, hvis det

skønnes nødvendigt til brug for identitetsfastlæggelsen. Hvis det skønnes

Side

3/5

fornødent, kan der ved ansøgerens samtykke også foretages mobiludlæs-

ning af ansøgerens mobiltelefon, jf. udlændingelovens § 40, stk. 10.

Konstateres det ved søgningen på ansøgerens fingeraftryk i det centrale Eu-

rodac-system, at ansøgeren tidligere har ansøgt om asyl i en anden med-

lemsstat eller flere medlemsstater, vil Udlændingestyrelsen kunne anmode

om udveksling af oplysninger efter Dublin-forordningens art. 34 med hen-

blik på en sammenligning af oplysninger.

I tilfælde, hvor det ved søgning på ansøgerens fingeraftryk fremgår, at den

pågældende er registreret i VIS, vil Udlændingestyrelsen kunne se, hvilke

oplysninger andre medlemsstater har registreret om ansøgeren og således

foretage en sammenligning af oplysningerne.

Fastlæggelsen af identiteten sker herefter på grundlag af en konkret hel-

hedsvurdering ud fra ansøgerens forklaring og sagens øvrige oplysninger.

Såfremt identiteten af ansøgeren ikke kan fastlægges, og udlændingemyn-

dighederne efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder ikke fin-

der det troværdigt eller i øvrigt sandsynliggjort, at ansøgeren har et beskyt-

telsesbehov, kan den pågældende udlænding meddeles afslag på opholds-

tilladelse efter § 7 (asyl).

Såfremt en ansøgers identitet kan lægges til grund, og de øvrige betingelser

for meddelelse af asyl ligeledes er opfyldt, foretager Udlændingestyrelsen

samtidig med meddelelsen af opholdstilladelsen den endelige registrering

af ansøgerens navn, fødselsdato, fødselsland og statsborgerskabsforhold, jf.

udlændingelovens § 40 e.”

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har oplyst følgende:

”E udlæ di g, der har søgt o opholdstilladelse på SIRI’s o råde ed

falsk eller en anden persons identitet, kan altid nægtes opholdstilladelse ef-

ter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. Hvis ansøgningen er indgivet i ud-

landet, kan opholdstilladelse også nægtes efter udlændingelovens § 10, stk.

2, nr. 2, når der er alvorlig grund til at antage, at ansøger har vedlagt falske

dokumenter ved ansøgningen.

I forhold til spørgsmålet om, hvordan SIRI ved identitet- og dokument kon-

trol sikrer, at der er tale om ægte EU-identitetsdokumenter, og at disse til-

hører den fremmødte borger, kan SIRI henvise til Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets besvarelse af 20. oktober 2020 af EUU spm. nr. 314 (alm.

del), hvortil SIRI har bidraget.

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at der foretages en tilsvarende identi-

tet- og dokumentkontrol, som beskrevet i besvarelsen af EUU spm. 314

Side

4/5

(alm. del), når en tredjelandsstatsborger søger opholdstilladelse

på SIRI’s

område.

Det skal bemærkes, at SIRI ikke har kompetence til at vurdere, om en

fremmødt borger har været berettiget til i et andet land at få udstedt det

nationalitetsdokument, som borgeren fremviser hos SIRI.

Hvis der ikke er mistanke om, at dokumentet er falsk eller forfalsket, eller at

dokumentet ikke tilhører den fremmødte person, vil dokumentet blive lagt

til grund for afgørelsen.

Derudover skal det bemærkes, at det ikke er ualmindeligt, at nogle ansøge-

re har dobbelt statsborgerskab, og at de ved indgivelsen af ansøgningen

fremviser forskellige pas

–

men med samme identitet

–

alt afhængig af det

opholdsgrundlag, de ansøger om. Det kan fx være en person med både ar-

gentinsk og italiensk statsborgerskab, der i forlængelse af et working holi-

day-ophold som argentiner, søger om et ophold som selvforsørgende EU-

borger i kraft af sit italie ske statsborgerskab.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om indsatsen mod brug af falsk

eller anden persons identitet til opnåelse af indfødsret i Danmark generelt oplyse,

at Udlændinge- og Integrationsministeriet i tilfælde, hvor ministeriet bliver op-

mærksom på oplysninger, som kan tyde på, at en ansøger har fortiet eller afgivet

urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med sin ansøgning om dansk

indfødsret, vil undersøge disse oplysninger nærmere.

Hvis ansøgeren ikke har opnået dansk indfødsret, vil ansøgeren ikke blive optaget

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, mens disse undersøgelser pågår.

Såfremt ansøgeren har opnået dansk indfødsret, kan der efter omstændighederne

indledes en sag om frakendelse på grund af svig efter indfødsretslovens § 8 A. Der

henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 (alm. del) fra Folketin-

gets Indfødsretsudvalg.

Mattias Tesfaye

Øzlem Akar

Side

5/5