Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt
2370984_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 15. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 68 (alm.
del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 68:
Hvordan hænger det sammen, at flygtninge kan ansøge om permanent opholdstil-
ladelse og dansk indfødsret og endda få dansk indfødsret på lempeligere vilkår end
andreansøgere, herunder det faktum, at flygtninge kun skal have haft ophold i Dan-
mark i 8 år for at få dansk indfødsret, imens der af andre udlændinge kræves 9 års
ophold henset svar på UUI alm. del
– spørgs ål 315, hvoraf fre går ”Et ophold
som
flygtning i Danmark er midlertidigt. Danmark skal give beskyttelse, mens der er be-
hov for det, men når forholdene i hjemlandet bliver forbedret, skal en tidligere
flygtning rejse hjem
– det gælder også syriske flygt i ge”?
Svar:
1.
Det fremgår af de gældende retningslinjer for meddelelse af naturalisation i cir-
kulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018, at det bl.a. er en betingelse for at
erhverve dansk indfødsret, at man har en tidsubegrænset opholdstilladelse.
Endvidere fremgår det af cirkulæreskrivelsen, at det er en betingelse, at man som
udgangspunkt har haft 9 års uafbrudt ophold her i landet. Der gælder et lempet
opholdskrav for bl.a. ansøgere, der er anerkendt som flygtninge, således at der for
denne gruppe stilles krav om 8 års uafbrudt ophold. Det lempede opholdskrav skyl-
des, at Danmark er konventionsmæssigt forpligtet til at lette erhvervelsen af stats-
borgerskab for statsløse personer og anerkendte flygtninge med lovligt og fast op-
hold i Danmark.
Flygtninge skal i lighed med andre ansøgere opfylde alle de øvrige betingelser for
meddelelse af dansk indfødsret.
2.
Det en vigtig prioritet for regeringen, at udlændinge uden lovligt ophold i Dan-
mark rejser hjem, og at flygtninge, herunder også syriske flygtninge, gives beskyt-
telse, indtil forholdene i hjemlandet bliver forbedret.
Side
1/2
12. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 5184
1561256
IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 68: MFU spm. om sammenhæng mellem vilkår for permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret for flygtningeansøgere i forhold til andre ansøgere, til udlændinge- og integrationsministeren
Men når en flygtning har opholdt sig lovligt i Danmark i mange år og opfylder de
strenge betingelser for at få permanent opholdstilladelse og indfødsret, der er ble-
vet strammet flere gange de seneste år, er det fordi omstændighederne ikke har
været sådan, at der har været grundlag for at inddrage eller nægte at forlænge ved-
kommendes opholdstilladelse som flygtning.
Det ændrer ikke på, at et ophold som flygtning i Danmark som udgangspunkt er
midlertidigt. Det er derfor en vigtig prioritet for regeringen, at der løbende er fokus
på, om forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at grundlaget for
opholdstilladelsen som flygtning ikke længere er til stede, og at der derfor skal ske
inddragelse eller nægtelse af forlængelse af den pågældendes opholdstilladelse.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
2/2