IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om, hvad lovhjemlen er til, at vinduet for ansøgning for indfødsretsbevis er begrænset til alderen 21 til 22 for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 12. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 52 (alm.

del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 52:

Hvad er lovhjemlen til, at vinduet for ansøgning for indfødsretsbevis er begrænset

til alderen 21 til 22 for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, jf. artik-

le ”Stude e de: De da ske stat gø ig til a de a gsstats o ge ” f a Politike

den

19.

december

2020,

https://politiken.dk/debat/debatind-

laeg/art8034668/Den-danske-stat-g%C3%B8r-mig-til-andenrangsstatsborger?sha-

reToken=EqajwVAAXbmg og Ombudsmandens kritik heraf FOU nr. 2015.29,

https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2015/29?

Baggrunden for spørgsmålene, er at det ikke kun er dem, som får afslag, som er

ramt af problemerne. De fleste er faktisk dem, som kan få beviset, men ikke ved, at

de skal søge. Så for alle de, som er danske statsborgere, men født i udlandet og

derfor kan få behov for at fremvise et bevis for dansk indfødsret, er der nogle meget

vigtige spørgsmål. Mange som er født i et EU-land tror, at kravet ikke gælder dem,

men at danske diplomater får en anden vejledning, når de trænes i konsulære op-

gaver. Derfor kan det være meget vigtigt at få afklaret, hvor mange danske stats-

borgere, som lever i uvidenhed om, at de en dag kan blive afkrævet deres eget eller

deres forældres bevis på dansk indfødsret.

Så sagen er todelt. En ting er det omfattende bureaukrati og den lange sagsbehand-

lingstid i forbindelse med ansøgningen om bevis for dansk indfødsret. Bureaukrati-

ske krav om stempling af fødselsattest eller vielsesattest i Singapore, Venezuela,

Thailand mv., kan give nogle urimelige afslag. Men en meget alvorligere ting er den

manglende retssikkerhed i forhold til, hvem der kan få behov for at have beviset

liggende og i hvilke situationer danske statsborgere skal bruge et bevis for dansk

indfødsret.

Problemet rammer danske statsborgere, herunder danskere, som udelukkende har

da sk stats o ge ska . De he ises til a tikle e ”Stude e de: De da ske stat gø

ig til a de a gsstats o ge ” f a Politike de 9. de e e

, https://politi-

ken.dk/debat/debatindlaeg/art8034668/Den-danske-stat-g%C3%B8r-mig-til-an-

de a gsstats o ge ?sha eToke =E aj VAAX g og ”Ikke da sk ok: Mi iste-

rium vil hverken smide familien ud

– elle kalde Joh fo da ske ” f a

.d .dk 5.

Side

1/4

27. marts 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 3279

1531714

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om, hvad lovhjemlen er til, at vinduet for ansøgning for indfødsretsbevis er begrænset til alderen 21 til 22 for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

februar 2020, https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/ikke-dansk-nok-ministe-

rium-vil-hverken-smide-familien-ud-eller-kalde-joh

”.

Svar:

Det fremgår af indfødsretslovens § 8, stk. 1, at den, der er født i udlandet og aldrig

har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på sam-

hørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmin-

dre den pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren

eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tids-

punkt tillade, at indfødsretten bevares.

Personer, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark eller har opholdt sig

her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, skal derfor ansøge om

at bevare deres danske indfødsret forud for det fyldte 22. år, da de ellers vil fortabe

deres danske indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler ansøgninger om bevis for beva-

relse af dansk indfødsret, uanset hvornår ansøgningen er indgivet, herunder uanset

om ansøgningen er indgivet før det fyldte 21. år, mellem det fyldte 21. og 22. år

eller efter det fyldte 22. år. Når en ansøgning imødekommes, udstedes der et ind-

fødsretsbevis til ansøgeren.

Ministeriet har for ansøgninger modtaget forud for det fyldte 22. år i medfør af

bestemmelsen i § 8, stk. 1, 2. pkt., mulighed for at dispensere fra kravene om bopæl

og ophold i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., og i stedet lægge vægt på en række øvrige

momenter, herunder for eksempel den samlede længde af ansøgerens ophold i

Danmark, antallet af ophold i Danmark, om opholdene ligger relativt tæt på, at an-

søgeren fylder 22 år, eller om de ligger mange år tidligere, og om ansøgeren beher-

sker det danske sprog, og i øvrigt har en tilknytning til Danmark eksempelvis gen-

nem kontakt til danske slægtninge eller gennem danske foreninger mv..

Såfremt en ansøgning om bevis for dansk indfødsret er modtaget og behandlet før

det fyldte 21. år, udsteder ministeriet et indfødsretsbevis til ansøgeren med et for-

behold for fortabelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8. Dette skyldes,

at bevarelsesvurderingen efter ministeriets praksis skal foretages så tæt på det

fyldte 22. år som muligt.

Såfremt en ansøgning om bevis for bevarelse af dansk indfødsret indgives efter det

fyldte 22. år, behandler ministeriet ligeledes ansøgningen. Ministeriet har dog ikke

i disse tilfælde mulighed for at anvende dispensationsadgangen i indfødsretslovens

§ 8, stk. 1, 2. pkt. Det er således alene ansøgere, der har haft mindst 3 måneders

bopæl eller et år eller tæt på et års ophold i Danmark forud for det fyldte 22. år, der

i disse tilfælde har bevaret deres danske indfødsret og kan få udstedt et indføds-

retsbevis.

Side

2/4

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:

”Af side i alle da ske atio alitetspas f e gå følge de fo t ykte ej-

ledning:

Dansk statsborger, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark,

taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den på-

gældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministe-

ren kan dog tillade, at indfødsretten bevares. Ønskes den danske ind-

fødsret bevaret, indgives ansøgning til Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet eller en dansk repræsentation. Se hjemmesiden www.uim.dk

for information om bl.a. indgivelse af ansøgning.

Til baggrund kan det oplyses, at så vidt Udenrigsministeriet kan kon-

statere har lignende vejledning fremgået af danske pas siden 1972

med følgende tekst:

Dansk statsborger, der er født i udlandet og aldring har boet i Dan-

mark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år. Dog kan det

ved kongelig resolution tillades, at indfødsretten bevares.

Såfremt den danske indfødsret ønskes bevaret, må ansøgning herom

indgives gennem en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation

snarest efter det fyldte 2

. å og se este i de det fyldte . å .”

Udenrigsministeriet har endvidere oplyst følgende:

”Mi iste iet gi e ikke a de

lerne for pasudstedelse.

ejled i g, e d h ad de f e gå af eg-

Relevante medarbejdere undervises, som et led i deres oplæring til at

kunne varetage pasekspeditioner, i de grundlæggende statsborger-

skabsvinkler, som sagsbehandleren skal være opmærksom på i forbin-

delse med udstedelse af pas: 1) hvorledes er statsborgerskabet erhver-

vet? 2) kan statsborgerskabet være fortabt som følge af 22-års reglen?

3) kan statsborgerskabet være fortabt som følge af opnåelse af andet

statsborgerskab før 01.09.2015, hvor Danmark ikke tillod dobbelt

statsborgerskab?

En medarbejder fra Indfødsretskontoret deltager i Udenrigsministeri-

ets undervisningsforløb for relevante medarbejdere.

Hertil kommer, at repræsentationerne har mulighed for at rådføre sig

med medarbejdere i hjemmetjenesten omkring de individuelle om-

stæ dighede , he u de også spø gs ål o k i g i dføds et.”

Side

3/4

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spm. 48 (alm. del) fra Folketin-

gets Indfødsretsudvalg og besvarelsen af spørgsmål S 633 fra medlem af Folketinget

Uffe Elbæk (UFG) (Folketingssamlingen 2020-2021).

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

4/4