Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt
2347683_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 11. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 42 (alm.
del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 42:
Vil ministeren tage initiativ til at flytte sager fra Indfødsretsudvalget til sagsbehand-
ling af rigtige sagsbehandlere tilsvarende som på skatteområdet med høring, be-
grundelse, konkret individuel vurdering og administrativ klageadgang og vil mini-
steren vil tage initiativ til, at der på Indfødsretsområdet indføres en lovregulering
ligesom på skatteområdet i stedet for skiftende aftaler mellem partierne?
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret
uden ved lov.
Ansøgninger om dansk indfødsret behandles af Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om
naturalisation. Cirkulæreskrivelsen beskriver de krav, der skal være opfyldt, for at
en ansøger uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg kan optages på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om ind-
fødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forbere-
delse af lovforslag. Den sagsbehandling, som Udlændinge- og Integrationsministe-
riet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i ret-
ningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis
udøves af den offentlige forvaltning. Forvaltningslovens regler og andre forvalt-
ningsretlige principper iagttages derfor ved behandlingen af naturalisationssa-
gerne.
Kompetencen til at meddele dispensation fra retningslinjerne tilkommer i medfør
af grundlovens § 44, stk. 1, den lovgivende magt. Personer, der ikke opfylder de
5. marts 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 3188
1530676
Side
1/2
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at flytte sager fra Indfødsretsudvalget til sagsbehandling af rigtige sagsbehandlere m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
generelle kriterier, medtages derfor kun på et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg træffer beslutning om optagelse af den
pågældende på lovforslaget.
2.
Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestem-
melse om, at indfødsret automatisk opnås, når visse objektivt konstaterbare kends-
gerninger er til stede. F.eks. erhverver et barn som udgangspunkt dansk indfødsret
ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk, jf. indfødsretslo-
vens § 1.
Grundlovens § 44, stk. 1, er tilsvarende ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes
bestemmelse om, at udlændinge kan erhverve dansk indfødsret ved at erklære, at
nogle bestemte i loven fastsatte betingelser er opfyldt. Et eksempel herpå er visse
nordiske statsborgeres adgang til at erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf.
indfødsretslovens § 3.
Det forhold, at indfødsret ved naturalisation i medfør af grundlovens § 44, stk. 1,
meddeles ved lov, indebærer dog, at ingen har retskrav på at blive optaget på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse. Af samme grund kan der ikke indføres en
lovregulering på indfødsretsområdet, der fastsætter bestemte krav, hvis opfyldelse
vil medføre et retskrav på naturalisation ved lov.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
2/2