IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvorfor Grundloven § 44 om statsborgerskab bliver taget til indtægt for en helt anderledes retsregulering i forhold til det nøjagtigt tilsvarende delegationsforbud i Grundloven § 43 om skat m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 11. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 41 (alm.

del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 41:

Vil ministeren oplyse, hvorfor Grundlovens § 44 om statsborgerskab bliver taget til

indtægt for en helt anderledes retsregulering i forhold til det nøjagtigt tilsvarende

delegationsforbud i Grundloven § 43 om skat? Baggrunden for spørgsmålet er, at

Gru dlove s §

i deholder øjagtig de sa

e for uleri g e lig, at ” I ge

skat ka pålægges, fora dres eller ophæves ude ved lov”

- og dermed er udtryk

for helt sa

e ”delegatio sforbud”, so i Gru dlove s § ”I ge udlæ di g ka

få i dfødsret ude ved lov”. Radikale Ve stre går ud fra, at regeri ge heller aldrig

ville acceptere en retsløshed på skatteområdet

–

som der er på Indfødsretsområ-

det. Virksomhed X og selskab Y overlades ikke til en situation, hvor et politisk udvalg

sidder bag lukkede døre og afgør adgangen til fradrag eller pålægger transfer pri-

cing regulering - uden høring, uden begrundelse, uden konkret individuel vurdering

og uden administrativ klageadgang. Der er selvfølgelig ikke nogen mulighed for til-

fældige vurderinger/afgørelser på skatteområdet, ligesom der heller ikke bør fort-

sættes den særdeles ubetryggende vurdering af anmodninger, som foregår nu i Ind-

fødsretsudvalget. Spørgsmålet er således, hvorfor Grundloven § 44 om statsborger-

skab bliver taget til indtægt for en helt anderledes retsløshed i forhold til det nøj-

agtigt tilsvarende delegationsforbud i Grundloven § 43 om skat?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-

drag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:

”Det fre går af gru dlove s § , 1. led, at ”[i] ge skat ka pålægges,

fora dres eller ophæves ude ved lov”. Beste

elsen

indeholder så-

ledes et forbud mod, at lovgivningskompetencen på skatteområdet

delegeres til de administrative myndigheder, jf. bl.a. Jens Peter Chri-

stensen, Dansk Statsret, 3. udgave (2020), side 179 f., og Peter Germer,

Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 106 ff. Delegationsforbud-

4. marts 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 3186

1530671

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvorfor Grundloven § 44 om statsborgerskab bliver taget til indtægt for en helt anderledes retsregulering i forhold til det nøjagtigt tilsvarende delegationsforbud i Grundloven § 43 om skat m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

det indebærer, at de forhold, som er bestemmende for, om der fore-

ligger skattepligt, hvem skattepligten påhviler, og skatte-/afgiftssat-

sens størrelse eller beregningsmåde skal fremgå direkte af loven. Det

betyder f.eks., at lovgivningsmagten ikke kan overlade til en admini-

strativ myndighed at fastsætte regler om f.eks., hvad en given skatte-

procent skal være. Delegationsforbuddet er derimod ikke til hinder for,

at den konkrete skatteansættelse

–

dvs. anvendelsen af skattelovgiv-

ningen til afgørelse af, hvad en borger eller virksomhed konkret skal

opkræves i skat

–

foretages af forvaltningen.

Af gru dlove s § , stk. 1, fre går, at ”[i] ge udlæ di g ka få i d-

fødsret ude ved lov”. Efter beste

else ka da sk i dfødsret

tilde-

les en udlænding ved lov (naturalisation). Bestemmelsen indebærer et

delegationsforbud, og det kan således ikke overlades til administrative

(eller judicielle) myndigheder at træffe afgørelse om tildeling af dansk

indfødsret til udenlandske statsborgere og statsløse personer. Det for-

hold, at indfødsret til en udlænding skal meddeles ved lov, indebærer,

at ingen har retskrav på at blive naturaliseret. Meddelelse af indføds-

ret er således

–

ligesom f.eks. fastsættelse af skatteprocenten

–

et po-

litisk spørgsmål, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med

kommentarer, 2015, s. 305, og Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3.

udgave (2001), s. 98.

Grundlovens § 44, stk. 1, er imidlertid ikke til hinder for, at der ved lov

fastsættes bestemmelse om, at indfødsret automatisk opnås, når visse

faste kendsgerninger er til stede, ligesom bestemmelsen ikke er til hin-

der for fastsættelse af regler om, at udlændinge kan erhverve dansk

indfødsret ved at erklære, at nogle bestemte i loven fastsatte betingel-

ser er opfyldt, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kom-

mentarer, 2015, s. 306, og Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3. ud-

gave (2001), s. 100 f. Sådanne bestemmelser findes f.eks. i indfødsrets-

lovens § 1, der regulerer, i hvilke tilfælde dansk indfødsret opnås ved

fødslen, og § 3, der bestemmer, at nordiske statsborgere

–

når visse i

loven angivne betingelser er opfyldt

–

kan erhverve dansk indfødsret

ved at afgive erklæring herom. I disse tilfælde træffer myndighederne

ikke afgørelse om tildeling af dansk indfødsret, men har blot til opgave

at konstatere, at den pågældende opfylder de betingelser, som er fast-

sat i loven.

Folketingets behandling af naturalisationssager iværksættes i praksis

ved, at udlændinge- og integrationsministeren to gange årligt frem-

sætter lovforslag om meddelelse af indfødsret til en række individuelt

nævnte personer. De personer, der optages på lovforslaget, opfylder

de nærmere angivne kriterier, der er fastsat i aftale af 29. juni 2018

mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-

servative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, jf. cir-

kulære nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation. Personer,

der ikke opfylder de generelle kriterier, medtages kun på lovforslaget

Side

2/3

om meddelelse af indfødsret, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg

træffer beslutning om optagelse af den pågældende på lovforslaget.

Indfødsretsudvalgets behandling af sager om naturalisation er således

af lovforberedende karakter og er dermed

–

i overensstemmelse med

grundlovens § 44, stk. 1

–

ikke udtryk for delegation af lovgivningskom-

petence. Til sammenligning kan nævnes, at Folketingets, herunder

Skatteudvalgets, behandling af lovforslag om f.eks. indførelse, æn-

dring eller ophævelse af beskatning tilsvarende er af lovforberedende

karakter.”

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

3/3