IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om der findes en undersøgelse, rapport o. lign. i forbindelse med ratificering af Statsborgerretskonventionen, europæisk konvention af 6. november 1997 om statsborgerret m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 10. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 38 (alm.

del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 38:

Findes der en undersøgelse, rapport o. lign. i forbindelse med ratificering af Stats-

borgerretskonventionen, europæisk konvention af 6. november 1997 om statsbor-

gerret, i henhold til Kgl. resolution af 4. juni 2002 og Folketingets vedtagelse af lov

nr. 1018 af 23. december 1998? Det fremgår således af ratificeringen, at Indføds-

retsudvalget ikke er en del af den offentlige forvaltning og derfor ikke er bundet af

de sædvanlige forvaltningsretlige regler, hvilket indebærer, at der ikke er adgang til

administrativ rekurs. Der er imidlertid ved ratificeringen ikke taget forbehold for

ko ve tio e s krav i artikel 11 o

egru delse i alle sager o stats orgerska ”er-

hvervelse, bevarelse, fortabelse, generhvervelse eller udstedelse af dokumentation

for erhvervelse af stats orgerret i la det”, hvilket et der, at der ved ratifi eri ge

anerkendes et krav om begrundelse og konkret individuel vurdering fra Indføds-

retsudvalget ved udvalgets behandling af de enkelte anmodninger.

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 37 (alm. del) fra Folketingets Indføds-

retsudvalg.

Herudover kan jeg oplyse, at Højesteret ved dom afsagt den 9. maj 2017 i sag

120/2016 har forholdt sig til begrundelsespligten i afgørelser om dansk indfødsret,

Højesteret vurderede i de konkrete sager, at ansøgerne fik rimeligt grundlag for at

bedømme, hvad årsagen til afslaget på indfødsret var, og at begrundelseskravet i

henhold til artikel 11 i Den Europæiske Konvention om Statsborgerret derfor ikke

var tilsidesat. Det fremgår af dommen bl.a., at:

” Efter artikel 11 i De Europæiske Ko ve tio af . ove er 199

om Statsborgerret skal enhver kontraherende stat sikre, at afgørelser,

der vedrører

l.a. erhvervelse af stats orgerret i la det, ”i deholder

skriftlige egru delser”.

4. marts 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 3093

1530214

Side

1/2

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om der findes en undersøgelse, rapport o. lign. i forbindelse med ratificering af Statsborgerretskonventionen, europæisk konvention af 6. november 1997 om statsborgerret m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Danmark har tiltrådt denne konvention, og efter forarbejderne til ind-

fødsretsloven forudsættes konventionen efterlevet på indfødsretsom-

rådet.

Højesteret finder, at konventionens artikel 11 må forstås således, at

begrundelsespligten finder anvendelse på såvel afslag på indfødsret

fra Udlændinge- og Integrationsministeriet som på afslag på indføds-

ret fra Folketingets Indfødsretsudvalg efter forelæggelse fra ministe-

riet. Dette gælder også afslag, der skyldes, at sprogkravet mv. ikke er

opfyldt.

Det fremgår ikke af konventionen, hvilke nærmere krav der stilles til

egru delse . I ”E pla ator Report” er det vedrøre de artikel 11 a -

ført, at der so

i i u skal gives ”legal a d fa tual reaso s”. Når

det drejer sig om beslutninger, der vedrører national sikkerhed, skal

der ku gives ”a i i u a ou t of i for atio ”.

Højesteret finder, at det efter konventionens ordlyd sammenholdt

ed det, so er a ført i ”E pla ator Report”, er uklart, hvilket ær-

mere indhold en begrundelse for et afslag på indfødsret skal have.

Bortset fra tilfælde, der vedrører national sikkerhed, skal begrundel-

sen imidlertid efter Højesterets opfattelse have et indhold (retligt og

faktuelt), der giver ansøgeren et rimeligt grundlag for at bedømme,

hvad årsagen til afslaget på indfødsret er. Højesteret har i den forbin-

delse ikke grundlag for at antage, at begrundelsen skal leve op til de

krav, der følger af den danske forvaltningslov, som i øvrigt ikke finder

anvendelse på Indfødsretskontorets eller Folketingets Indfødsretsud-

valgs eha dli g af a søg i g o i dfødsret.”

Dommen vedlægges til orientering i anonymiseret form.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

2/2