IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om der er udarbejdet en undersøgelse af Grundloven og eller Statsborgerretskonventionens betydning i forhold til indfødsretsområdet og Indfødsretsudvalgets arbejde m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt

1788

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, 10v 0m offentlig auktion m.v.

Lovforslag nr. L 69. Fremsat den 28. oktober 1998 af justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

Lov om aendring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig

auktion ved auktionsledere og lov .om Vagtvirksomhed

(Ratifikation af Europarådskonventionen af 6. november 1997 om statsborgerret og ophævelse af

' ' _ krav om dansk indfødsret m.v.)

§1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 757 af 14. september 1995, som ændret

ved lov nr. 233 af 2. april 1997, foretages følgen-

de ændringer:

l. § I, stk. I, affattes således:

»Et barn erhverver dansk indfødsret ved føds-

len, hvis faderen eller moderen er dansk. Er bar-

nets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk,

erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det

er født her i riget.«

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Har et barn af en' dansk far og en uden-

landsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved

fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved

forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en for-

udsætning, at barnet på tidspunktet for ægteska-

bets indgåelse er ugift og under 18 år.«

3. § 2 A affattes således:

»§ 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er

adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bli-

ver dansk statsborger ved adoptionen, hvis bar-

net adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af

ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en

ugift dansk statsborger.

Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tids-

punkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræ-

der.

Justitsmin., j.nr. 98/300-00030

Stk. 3. Stk. l og 2 finder tilsvarende anvendel-

se i tilfælde, ,hvor barnet er adopteret ved en

udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør

af adoptionslovens § 28, stk. 2.«

4. § 3, stk. I, affattes således:

»En udlænding, som har haft ophold her i riget

i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt

mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver

dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men

inden det fyldte 23. år, over for et statsamt, Kø-

benhavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden

på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grøn-

land at afgive skriftlig erklæring herom.«

5. § 5 affattes således:

»§ 5. Erhverver en person indfødsret ved afgi-

velse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, til-

kommer indfødsretten også den pågældendes

barn, herunder adoptivbarn, medmindre det ud-

trykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være

omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en

forudsætning for et barns erhvervelse af dansk

indfødsret, at den erklærende har del i forældre-

myndigheden over barnet, og at barnet er ugift,

under 18 år og bosat her i riget. For et adoptiv-

barn er det tillige _en betingelse, at adoptionen

har gyldighed efter dansk ret.«

6. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, her-

under adoptivbørn, finder reglerne i § 5 tilsva-

rende anvendelse.«

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om der er udarbejdet en undersøgelse af Grundloven og eller Statsborgerretskonventionens betydning i forhold til indfødsretsområdet og Indfødsretsudvalgets arbejde m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

F. t. l. -vedr. dansk indfødsret, 10v om offentlig-.auktion-mv.

7. § 8, stk. 1, I. pkt., affattes således:

»Den, derer født i udlandetog aldrig har boet

her i riget og ej heller har opholdt sig her under

forhold, der tyder på samhørighed med Dan- V

mark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte

22. år, medmindre den pågældende derved bli-

ver statsløs«, ' '

8. ' § 9 A ophæves.

9. '§ 1 Oophæves, og i stedet indsættes:

»§ 10. Efter overenskomst mellem Danmark

og de øvrige nordiske lande (Finland, Island,

Norge 0g Sverige) gælder i visse tilfælde særlige

regler for personer, der tidligere har haft bopæl-i

et andet nordisk land, eller som har statsborger-

ret i et andet nordisk land, herved §§ 10 A -

10 C. v ' 3

Stk. 2. I forhold til hvert enkelt af de nordiske

lande finder reglerne i §§ 10 A - 10 C anvendel-

se fra det tidspunkt, hvor overenskomsten træder

i kraft for det pågældende land.

§ 10 A. Ved anvendelsen af § 3 ligestilles bo-

pæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget,

dog kun i det omfang boplælstiden i det andet

nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæ-

ringens afgivelse og før den erklærendes fyldte

16. år.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 4 ligestilles bo-

pæl i et nordisk land indtil det fyldte 12. år med

bopæl her i riget.

Stk. 3. Ved anvendelsen af § 8 ligestilles bo-

pæl i et nordisk land i sammenlagt mindst 7 år

med bopæl her i riget.

§ 10 B. En statsborger i et nordisk land, som

1) har erhvervet statsborgerret dér på anden

måde end ved naturalisation,

2) er fyldt 18 år,

3) har haft fast bopæl her i riget i de sidste 7 år,

4) ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf

eller foranstaltning, der kan ligestilles med

frihedsstraf,

erhverver dansk indfødsret ved over for et

statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsom-

1789

budsmanden på Færøerne eller Rigsombuds-

manden i Grønland atafgive skriftlig erklæring

herom. Bestemmelsen i § 5 finder tilsvarende

anvendelse. i ' ' ' "

§ 10 C. Den, der har mistet dansk indfødsret

og derefter vedblivende harværet statsborger i et

nordisk' land, generhverver indfødsretten, når

han efter at have taget fast bopæl her i riget over

for et statsamt, Københavns Overpræsidium,

Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsom- '

budsmanden i Grønland afgiver skriftlig' erklæ-

ring herom. Bestemmelsen i § 5 finder tilsvaren-

de anvendelse.« ' ' ' '

10. 1 § I1iudgår›'›l§ 9 A, stk. 4,«,

11. I. § '41 indsættes ,som stk. 2: _

»Stk 2. En erklæring afgivet efter lovens §§ 3,

4,10 B eller 10 C afvises af den myndighed, som

erklæringen er fremsat overfor, hvis myndighe-

den ikke finder, at betingelserne for at erhverve

dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. -Af-

visning af en erklæring kan påklages til Justits-

ministeriet.«

1.2. § 12, stk. 3, affattes såledesz'

»Stk 3. Justitsministeren kan hos skattemyn-

digheder og andre myndigheder indhente de op-

lysninger, også i elektronisk form, om ansøgere

om dansk indfødsret og disses børn, som er nød-

vendige for at behandle ansøgningerne,«

§2i

' I lov om offentlig auktion ved auktionsledere,

jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 9. april 1986,

som ændret ved lov nr. 385 af 22. maj 1996,

foretages følgende ændring:

I § 3, stk; 2, udgår: »har dansk indfødsret,« ,

§3

I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksom-

hed, som senest ændret ved lov nr. 389 af 14.

juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk, 1, nr. l, ophæves.

Nr. 2-8 bliver herefter nr. l-7.

1790

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v.

2. I; § 3, stk. 2, udgår: »dansk indfødsret og«,

3. I § 4, stk. I, 1. pkt., ændres »nr. 1-4« til: »nr.

l-3«, 0g »nr. 5-8« til: »nr. 4-7«,

4. I § 14, stk. 2, I. pkt., ændres to steder »nr. 6«

til: »nr. 5«.

5. I § 17, stk. I, ændres to steder »nr. 1-5« til:

»nr. 1-4«.

.§4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. § l, nr. 1, har virkning for børn, der fø-

des efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for børn, der

adopteres med virkning fra lovens ikrafttræden

eller derefter. ' =

Stk. 4. § l, nr.. 4, har virkning for personer,

som fylder 18 år efter lovens ikrafttræden.

Stk. 5. § l, nr. 5, har virkning for børn af per-

soner, der erhverver dansk indfødsret efter lo-

vens ikrafttræden. ' .

Stk. 6. § l, nr. 7, har virkning for personer, der

fylder 22 år efter lovens ikrafttræden.

§5

Stk. I. § 2 gælder ikke for Færøerne og Grøn-

. land, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigel-

ser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 2. § 3 gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, ,som de særlige færøske eller grøn-

landske forhold tilsiger.

F. t. l. vedr'. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v.

1791

.Bemærkninger til lovforslaget* I

Almindelige bemærkninger' . i i

I. Indledning

Lovforslaget har til formål at: gennemføre. Europá-

rådskonventionen af 6. november 1997 om statsbor-

gerret i dansk ret. Konventionen træder i kraft, når den

er ratificeret af 3 af Europarådets medlemsstater.

Konventionen, der indtil videre er ratificeret af Slova-

kiet og Østrig, er optrykt som bilag 2 til dette lovfor-

slag i dansk oversættelse. -

Ved vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget

sit samtykke til, at Danmark ratificerer konventionen.

Efter færdigforhandlingen af den nye Europaråds-

konvention har Justitsministeriet foretaget en gen-

nemgang af konventionen sammenholdt med gælden-

de dansk ret. Denne gennemgang har vist, at en dansk

ratifikation af konventionen forudsætter visse ændrin-

ger i den gældende lovgivning.

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af disse

overvejelser, men indeholder også andre forslag til

ændringer af indfødsretsloven. Disse .forslag omfatter

udover konsekvensændringer og sproglige ændringer

bl.a. forslag til en ændring af lovens § 3 om 'adgangen

til at opnå dansk indfødsret for unge mennesker, der er

født eller opvokset heri landet, forslag om ligestilling

af adoptivbørn med biologiske bøm i statsborgerretlig

henseende samt en tilsvarende ligestilling mellem

børn født henholdsvis i og uden for ægteskab.

Endvidere foreslås ændringer af 'lov om offentlig

auktion ved auktionsledere og lov om vagtvirksom-

hed, således at der ikke længere stilles krav om dansk

indfødsret som betingelse for beskikkelse som aukti-

onsleder eller for opnåelse af autorisation til at udøve

vagtvirksomhed.

2. Europarådskonventionen af 6. november 1997 om

statsborgerret

2.1. Europarådskonventionen som en del af internati-

, anal ret

. Europarådskonventionen samler, supplerer og ud-

bygger de internationale konventioner om statsbor-

gerret, der allerede eksisterer, og har bl.a. til formål at

fastsætte visse internationale principper og standarder

på området," < i i ' 7 * -

' På 'statsborgerretsområdet har Danmark tiltrådt føl-

gende konventioner m.v.:“ ' '

i - De Forenede Nationers konvention af 20. februar

“i 1957' om gifte kvindersstatsborgerret,

- De Forenede Nationers konvention af' 30. august

1961 'om begrænsning af statsløshed, - ' -

- Europarådskonventionen 'af 6, maj 1963 om be-

, grænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og

værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret,

- Nordisk overenskomst af 15. januar 1969 om gen-

nemførelse af visse bestemmelser om statsborger-

ret. '

2.2. Europarådskonventionens formål

Konventionen er den første internationale tekst, der

indeholder principper 0g regler, som berører alle

aspekter af statsborgerretten. Konventionen .fastslår

bl.a. som nogle 'af sine afgørende principper, at_stats-

_ løshed skal undgås, og at ingen vilkårligt skal kunne <

fratages sin nationalitet. Endvidere fastslår konventi-

onen i overensstemmelse med Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention, at de nationale regler om

statsborgerret ikke må indebære, at der finder for-

skelsbehandling sted på grund af køn, religion, race,

hudfarve samt national eller etnisk oprindelse.

Endvidere fastslår konventionen som noget nyt i in-

ternational ret principper for løsning af statsborger-

retsspørgsmål i forbindelse med statssuceession. Som

sådan har konventionsteksten været et vigtigt redskab

for de mange nye Øst- og Centraleuropæiske stater,

der i de senere år som nye Europarådslande har skullet

gennemføre ny lovgivning på statsborgerretsområdet_.

Konventionen accepterer medlemsstaternes for-

skellige syn på spørgsmålet om dobbelt statsborgerret.

Konventionen anerkender således, at det er den enkel-

te stats frie afgørelse, hvilke konsekvenser den pågæl-

dende stat i sin nationale lovgivning drager af den om-

stændighed, at dens statsborgere.erhverver eller er i

besiddelse af statsborgerret i et andet land. I den for-

bindelse er medlemsstaterne enige om det ønskelige i

at finde hensigtsmæssige løsninger på konsekvenser-

1792

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

ne af dobbelt statsborgerret, i særdeleshed med hen-

syn til de rettigheder og forpligtelser over for flere sta-

ter, der er forbundet med besiddelsen af dobbelt stats-

borgerret. Endvidere finder medlemsstaterne det øn-

skeligt, at personer, som har statsborgerret i to eller

flere af de kontraherende stater, kun har værnepligt i

en af disse, og det findes endvidere nødvendigt at

fremme internationalt samarbejde mellem de nationa-

le myndigheder, som er ansvarlige for anliggender

vedrørende statsborgerret.

2.3. Den nye konventions forhold til Europarådskon-

ventionen af 6. maj 1963 0m begrænsning af tilfælde

af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer

med dobbelt statsborgerret

Den 29. august '1972 ratiñcerede Danmark Europa- i

rådskonventionen af 6. maj 1963 om begrænsning af g

tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for

personer med dobbelt statsborgerret.

Denne konvention forpligter Danmark til overfor

de medkontraherende stater at undgå dobbelt statsbor-

gerret i visse tilfælde. i “ '

Intentionerne i Europarådskonventionen af 1963

om så vidt muligt at undgå dobbelt statsborgerskab er

udtryk for den opfattelse, der på tidspunktet for kon-

ventionens tilblivelse herskede i de fleste vesteuropæ-

iske lande.

Konventionen, der foruden af Danmark er ratiñce-

ret af Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg, Norge,

Sverige, Tyskland og Østrig, anerkender dog eksi-

stensen af dobbelt statsborgerskab, når f. eks. en anden

nationalitet erhverves automatisk efter det andet lands

lovgivning. '

Af de nævnte 9 medlemmer af. 1963-konventionen

har Italien ved ændringer i den nationale lovgivning

forladt princippet om begrænsning af dobbelt stats-

borgerskab i relation til ikke-medkontraherende sta-

ter. .

Udviklingen og holdningerne ivEuropa til spørgs-

målet om dobbelt statsborgerskab har ændret sig op

gennem 1970'erne og 80'erne. I Europa findes i dag “

et stigende antal personer med dobbelt statsborger-

skab. Det hænger bl.a. sammen med den større bevæ-

gelighed og immigration mellem landene, der i højere

grad end tidligere giver sig udslag i »sammenstød«

mellem forskellige nationale lovgivninger. Hertil

kommer, at den statsborgerretlige lovgivning generelt.

er ændret henimod en større ligestilling mellem mænd

og kvinder. Børn, der fødes i ægteskaber mellem per-

soner af forskellig nationalitet, vil således i dag som

udgangspunkt være født som dobbelte statsborgere.

Endvidere har udviklingen på flygtningeområdet i de

senere år især i de vesteuropæiske lande betydet, at et

stigende antal personer har fået et nyt statsborgerskab,

uden at der er stillet krav om løsning fra det oprinde- '

lige statsborgerskab.

Det var blandt andet i erkendelse af denne udvik-

ling, at arbejdet med en ny konvention blev sat i værk

i Europarådets regi. Efter konventionen skal dobbelt

statsborgerskab accepteres i tilfælde, hvor statsbor-

gerretten erhverves automatisk ved fødsel eller ægte-

skab. Det følger også af konventionen, at en stat ikke

må gøre meddelelse af statsborgerskab betinget af af-

kald på det hidtidige statsborgerskab, hvis et sådant

afkald ikke er muligt eller ikke med rimelighed kan

kræves. Konventionen lægger endvidere op til, at sta-

terne i en række tilfælde i videre omfang end hidtil

kan tillade dobbelt statsborgerskab.

I Danmark stilles der ved naturalisation som ud-

gangspunkt krav om løsning fra det hidtidige statsbor-

gerskab. Kravet om løsning stilles dog ikke over for “

personer med flygtningestatus her i landet. Endvidere

stilles der ikke løsningskrav, hvis det efter det oplyste

om indholdet af det pågældende lands lovgivning eller

i praksis må anses for udelukket, at landets statsborge-

re vil kunne opnå løsning.

En tilsvarende praksis følges i de øvrige nordiske

lande med undtagelse “af Island, jf. nærmere afsnit 4

nedenfor. Generelt er der imidlertid i såvel Vesteuro-

pa som Øst- og Centraleuropa en tendens til i højere

grad at acceptere dobbelt statsborgerskab.

Folketinget kan under den nye konvention 'videre-

føre 'den hidtil førte praksis vedrørende dobbelt stats- '

borgerret. De bestemmelser i konventionens kapitel

V, der pålægger de enkelte kontraherende stater i vis-

se tilfælde at acceptere dobbelt statsborgerret, bliver i

dag allerede accepteret i den gældende danske lovgiv-

ning og praksis. Det drejer sig om:

- børn, som ved fødslen automatisk har erhvervet

_statsborgerret i forskellige lande (artikel 14),

- automatisk erhvervelse af fremmed statsborgerret

ved ægteskab (artikel 14), og i .

- tilfælde, hvor afkald på hidtidig statsborgerret ikke

er mulig eller ikke kan kræves (artikel 16). i

I andre tilfælde, hvor sammenstød af 2 nationale

statsborgerretslovgivninger muliggør dobbelt stats-

borgerret, er de enkelte stater frit stillede med hensyn

til, om dobbelt statsborgerret i de enkelte tilfælde skal

accepteres eller ikke.

Den nye konvention kan anvendes ved siden af

1963-konventionen. Denne konvention og principper- .

ne heri, som den danske lovgivning i øvrigt bygger på

for så vidt angår spørgsmålet om begrænsning af dob-

belt statsborgerret, kan videreføres ubegrænset, og er

Tillæg A (225)

. Folketingsåret 1998-99 1793

' F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v.

kun bindende overfor de øvrige medkontraherende

stater af 1963-konventionen. Lovforslaget lægger så-

ledes ikke op til en ændring af de regler, som vedrører

Danmarks forpligtelser iforhold til Europarådskon-

_ ventionen af 1963. - -

3. Danmarks opjâ/ldelse afEuroparådskonventionen

3. I. Ændringer af gældende ret

Konventionen lægger op til' en ligestilling-mellem

børn født i ægteskab og børn født uden for ægteskab,

således at et barn ved fødslen skal erhverve statsbor-

gerskab efter (én af) forældrene, uanset om barnet er

født i eller uden for ægteskab. Dog kan der ifølge kon-

ventionens artikel 6 gøres undtagelser for børn født i

udlandet. - '

I modsætninghertil skelnes der i § l i den danske

indfødsretslov mellem ægtebøm og børn født uden for

ægteskab. Er et barn født uden for ægteskab, erhver-

ver det således kun dansk statsborgerskab, hvis mode-

ren er dansk. For at Danmark- kan ratificere Europa-

rådskonventionen vil det derfor være nødvendigt at

ændre denne bestemmelse. Det foreslås på den bag-

grund, at børn, der er født uden for ægteskab, skal er-

hverve dansk indfødsret ved fødslen, blot én af foræl-

drene er dansk statsborger. Der gøres dog undtagelse

for tilfælde, hvor barnet er født i udlandet, og det er

faderen, der er dansk statsborger.

Europarådskonventionen indeholder som et af sine

vigtigste principper, ,at enhver kontraherende stats

regler om statsborgerret skal baseres på princippet

om, at enhver har ret .til at besidde statsborgerret, og at

statsløshed skal undgås. .

Bestemmelsen i indfødsretslovens_§ 8 lever ikke op

til dette princip. Efter denne bestemmelse mister en

dansk statsborger, der er født i udlandet, sin danske

indfødsret ved det fyldte 22. år, hvis den pågældende

ikke inden dette tidspunkt har haft bopæl her i riget el-

ler ophold, der tyder på samhørighed .med Danmark.

Der kan imidlertid efter ansøgning indgivet inden det

fyldte 22. år gives tilladelse til, at indfødsretten beva-

res. _ ' -

En dansk statsborger, der er født i udlandet, og som

først ejfter det fyldte 22. år indgiver en ansøgning om

bevarelse af indfødsretten, kan således blive statsløs,

hvis den pågældende ikke inden det fyldte 22..år har

haft bopæl eller ophold her i riget. .

For-at leve op til konventionens grundprincip om at

undgå statsløshed er det derfor nødvendigt at foretage

en ændring afindfødsretslovens § 8.

Der er ikke herudover behov for lovændringer, men

det kan blive nødvendigt at foretage en justering af de

225

retningslinier for naturalisation, som fremgår af cirku-

lære nr. 132 af 3. oktober 1997 om dansk indfødsret

ved naturalisation. v ' ' i

F .eks. ,fremgår det af konventionens artikel _6, nr. 4,

at den enkeltekontraherende stat i sin nationale lov-

givning« skal lette erhvervelsen af indfødsret for stats-

løse personer og anerkendte flygtninge med lovligt og

fast ophold i landet.

Efter naturalisationscirkulærets §' 4 skal personer,

der er anerkendt som flygtninge i henhold til FN-kon-

ventionen af 1951 om flygtninges retsstilling, og iper- i I

soner, som må ligestilles hermed, have opholdt sig her

i landet_i 6 år for at kunne naturaliseres. Detteer en

lempelse i forhold' til de 7 års ophold, der som hoved-

regel kræves for opnåelse af dansk indfødsret ved na-

turalisation. For at opfylde den nye Europarådskon-

vention vil det være nødvendigt at udvide 6 års-reglen

til også at omfatte (andre) statsløse personerfDetbe-

mærkes dog, at der i meget vidt omfang vil være sam-

menfald mellem de personer, som er statsløse, og de,

som er anerkendt som flygtninge. '

Endelig bemærkes, at konventionens artikel 11 in-

deholder et krav om, at afgørelser vedrørende stats-

borgerret skal indeholde en skriftlig begrundelse. For

så vidt angår afslag på ansøgninger om erhvervelse af

dansk indfødsret ved naturalisation bemærkes, at; Ju-

stitsministeriets meddelelse til en ansøger om, at _den

g pågældende ikke kan optages på lovforslag_om 'ind-

fødsrets meddelelse, altid er ledsaget af en ,skriftlig

begrundelse herfor. Tilsvarende vil afgørelser om af-

slag, som træffes af Folketingets Indfødsretsudvalg,

normalt indeholde en begrundelse. Med ratifikationen

af .Europarådskonventionen vil der fremover være en

forpligtelse til at begrunde alle negative afgørelser på

indfødsretsområdet. i i

3. 2. Erklæringer 0g forbehold i forbindelse med dansk

ratifikation af Europarådskonventionen

I forbindelse med Danmarks ratifikation af Europa-

. rådskonventionen vil der, som sædvanligt er ved rati-

fikation af større internationale konventioner, blive

spørgsmål om, hvorvidt og i givet fald i hvilket om-

fang Danmark skal tage forbehold for én eller flere af

konventionens bestemmelser.

Konventionens artikel 12 indeholder en bestemmel-

se-om, at enhver kontraherende stat skal sikre, at afgø-

relser vedrørende erhvervelse, bevarelse, fortabelse,

generhvervelse eller udstedelse af dokumentation for

erhvervelse af statsborgerret i landet kan gøres til gen-

stand for fornyet administrativ eller retslig prøvelse i

overensstemmelse med landets nationale lovgivning.

Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag)

1794

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion

.I Danmark kan visse persongrupper erhverve dansk

indfødsret ved at afgive erklæring herom over for

Statsamtet. Såfremt et statsamt afviser en sådan erklæ-

ring, kan afvisningen påklages til Justitsministeriet.

En sådan klageadgang eksisterer imidlertid ikke i

forbindelse med naturalisation. Baggrunden herfor er,

at naturalisation i medfør af grundlovens § 44, stk. l,

skal ske ved lov. Dette indebærer, at ingen, der ansø-

ger om dansk indfødsret, har et retskrav på at opnå

dette uden Folketingets beslutning herom. Folketinget

og på tingets vegne Folketingets Indfødsretsudvalg er

ikke en del af den offentlige forvaltning, og da natura-

lisation udelukkende er et lovgivningsanliggende, er

Folketinget og Indfødsretsudvalget ikke bundet af de

sædvanlige forvaltningsretlige principper, der gælder

for myndigheder i den offentlige forvaltning. Det be-

tyder bl.a., at der som udgangspunkt ikke gælder be-

grænsninger med hensyn til Folketingets og udvalgets

udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal

meddeles. Det forudsættes dog, at skønnet udøves in-

den for rammerne af de internationale konventioner

m.v., som Danmark har tilsluttet sig. '

Justitsministeriet undersøger for hver enkelt ansø-

ger, om' de retningslinier for naturalisation, som Fol-

ketinget har fastsat, og som fremgår af cirkulære nr.

132 af 3. oktober 1997, er opfyldt. Da det som nævnt

kun er Folketinget, der kan træffe afgørelse om med-

delelse af indfødsret, har Justitsministeriets konstate-

ring af, om en ansøger opfylder kriterierne for natura-

lisation," ikkekarakter af en afgørelse,,og den kan ikke

indbringes for anden myndighed. Der findes således

ingen almindelig administrativ rekursadgang, således

som det normalt er tilfældet inden for den offentlige

forvaltning. i

Ordningen i grundlovens § 44, stk. l, indebærer så-

ledes, at Danmark ikke vil være i stand til at opfylde

kravet om rekursadgang. Det vil derfor være nødven-

digt i forbindelse med ratifikationen at tage forbehold

for konventionens artikel l2. Dette er muligt efter

konventionens artikel 29. r

4. Den nordiske overenskomst

Der har i mange år været et tæt samarbejde mellem

de nordiske lande på statsborgerretsområdet, der bl.a.

er kommet til udtryk gennem den nordiske overens-

komst af 15. januar 1969. i

Som følge af dette samarbejde bygger de nordiske

statsborgerretslovgivninger på de samme principper,

således også princippet om at begrænse dobbelt stats-

borgerskab. Den danske praksis på dette område, som

er beskrevet ovenfor under afsnit 2.3, følges som

nævnt også i de andre nordiske lande. Dog kræver Is-

land ikke løsning fra det hidtidige statsborgerskab i

forbindelse med naturalisation.

Island har ikke hidtil været medlem af den nordiske

overenskomst, men har ved aftale af 23. oktober 1998

tiltrådt overenskomsten. I praksis vil dette få stor be- '

tydning, navnlig for islandske' statsborgere her i lan-

det, som får mulighed for at erhverve dansk indfødsret

ved afgivelse af erklæring, og for danske statsborgere,

der bor i Island, og disses mulighed for at bevare?-

dansk ,indfødsret efter det fyldte 22. år.

Samtlige nordiske lande underskrev den 6. novem-

ber 1997 den nye Europarådskonvention med henblik'

på efterfølgende ratifikation. Det fremtidige nordiske-

samarbejde på statsborgerretsområdet vil herefter

kunne fortsættes uændret, også efter den nye konvent-

ions ikrafttræden. '

5. Lovforslagets indhold

5. I. Forslag til ændring af lov 0m dansk indfødsret

Lovforslagets § 1, nr. l og nr. 7, vedrører de æn-

dringer af indfødsretsloven, som er nødvendige for

Danmarks ratifikation af Europarådskonventionen om '

statsborgerret, jf. afsnit 3.1. ovenfor.

Som et led i bestræbelserne på at ligestille børn født -

uden for ægteskab med børn født i ægteskab. foreslås

endvidere i § l, nr. 5, en ændring af indfødsretslovens

§ 5. Efter forslaget skal et barn således under nærmere

angivne omstændigheder kunne erhverve dansk ind-

fødsret som biperson til faderen, selv om barnets for-

ældre ikke er gift. Efter gældende ret har et barn kun

mulighed for at få dansk indfødsret sammen med sin"

far, hvis barnets forældre er eller har været gift.

Endvidere tilstræbes med lovforslaget en ligestil-

ling mellem adoptivbørn og biologiske børn. Det fore-

slås således i § 1, nr. 5, at også adoptivbørn skal kunne

erhverve dansk indfødsret som bipersoner til deres

forældre. Endvidere foreslås det i § l, nr. 3, at uden--

landske børn, der adopteres af et ægtepar, hvorén af

ægtefælleme er dansk statsborger, eller af en ugift

dansk statsborger, automatisk skal erhverve dansk

indfødsret ved adoptionen efter regler, der svarer til,

hvad der gælder for biologiske børn.

I § l, nr. 4, foreslås en ændring af indfødsretslovens

§3. Ændringsforslaget har til formål at smidiggøre

reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab for

unge udlændinge, der er født i Danmark, eller har boet

her siden barndommen. De nuværende regler indebæ-

rer, at de unge mennesker bliver afskåret fra at erhver-

ve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring, hvis de

f.eks. har suppleret en dansk uddannelse med et op-

hold i udlandet.

V F. t. l. vedr. dansk indfødsret, 10v omoffentlig auktion' m.v.'

I § l, nr. 11, foreslås, at den eksisterende adgang til

at påklage en myndigheds afvisning af en erklæring

0m erhvervelse af dansk indfødsret til Justitsministe-

riet nu udtrykkeligt fastsættes ved lov.

I § l, nr. 12, præciseres Justitsministeriets adgang

til at indhente oplysninger 0m ansøgere til brug for be-

handlingen af ansøgninger om dansk indfødsret.

De øvrige forslag til ændringer af indfødsretsloven

omfatter konsekvensændringer og sprogligeændrin-

ger samt ændringersom følge af Islands tiltræden af .

den nordiske overenskomst om statsborgerret. “

.5.2. Forslag til ændring af lov 0m ofentlig azlktion

ved auktionsledere "

I henhold til § 3, stk. 2, i lov om offentlig auktion

ved auktionsledere kan beskikkelse som auktionsleder

kun meddeles personer, der har dansk indfødsret.

Indfødsretskravet var medtaget ved auktionsleder-

lovens ikrafttræden i 1935. Der er ikke i bemærknin-

gerne til loven anført nogen særlig begrundelse for

kravet. Det fremgår imidlertid, at man - udover uddan-

nelsesmæssige krav - ønskede at Stille samme krav _til

auktionsledere som til advokater. På daværende ti_ds-

punkt var dansk indfødsret en betingelse for at blive

advokat.

Justitsministeriet finder, at der hverken er praktiske

eller prineipielle grunde, der taler for at opretholde

kravet om dansk indfødsret som betingelse for at kun-

ne blive beskikket som auktionsleder.

Derfor har justitsministeren den 15. april 1998 ved

besvarelse af spørgsmål nr. 46 (2. samling) fra Folke-

tingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 70) oplyst, at Ju-

stitsministeriet ved førstkommende lejlighed vil tage

1795

initiativ til at søgeauktionslederloven ændret,” således

at kravet om dansk indfødsret udgår af loven. 9° ' '

' 5..3._.F0,rslag til ændring af 'lov om vagtvirksomhed i

Efter§ 2, stk. 1, i lov om vagtvirksomhed skal den,

der udøver vagtvirksomhed eller indgår aftalelherom,

. have autorisation hertil, .De nærmere betingelseri her-

for er fastsat i lovens_.§ 3, .stk. -l. I henhold til'. § 3,

stk. 1, nr. l, kan autorisation kun meddeles personer,

der har dansk indfødsret. .V _

Om baggrunden for indfødsretskravet i lov' om

l' vagtvirksomhed er deti Justitsministeriets' betænk-

- ning nr. 1048/1985 om vagtvirksomhedanførtgat det-

te krav sammen med en række andre betingelser sva-

rer til krav, der sædvanligvis stilles i anden lovgivning

vedrørende virksomhed, hvortil der kræves autorisati-

_ on, beskikkelse, bevilling, godkendelse eller lignende;

Efter 'Justitsministeriets opfattelse taler'. hverken

praktiske eller principielle 'grunde for atopretholde

kravet .om dansk indfødsret som betingelse for at opnå

autorisation til at udøve vagtvirksomhed eller indgå

aftale herom. . › : i i › 4 "

Derfor har justitsministeren ved besvarelse af

' spørgsmål nr. 46 (2. samling) fra Folketingets Retsud-

valg (Alm. del- bilag 70) oplyst, atJustitsministeriet

ved førstkommende lejlighed vil tageinitiativ til at

søge lov om vagtvirksomhed revideret.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser

' Lovforslaget skønnesikke at medføre økonomiske

eller administrative konsekvenser for det offentlige 'af

betydning. Lovforslagethar ingen økonomiske eller

administrative, konsekvenser for erhvervslivet ogbor-

gerne. Lovforslaget har ingen miljømæssige: konse-

kvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. '

i Vurdering af lovforslagets konsekvenser

_ Positive," , ' Negative _

konsekvensermindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv_omfang) - (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, . ' .

,. Nej Nej

kommuner og amtskommuner i p _

Administrative konsekvenser for stat, . ' - '.

. Nej _ Nej '

kommuner og amtskommuner

Økonomiske konsekvenser for elr- _ . . .

. , NC_]_ . Nej i

hvervslivet , _ _

Administrative konsekvenser for er Nej Nej

hvervslivet _

Miljømæssige konsekvenser Nej p Nej _l

Administrative konsekvenser for . .

Nej Nej

borgerne

Forholdet til EU-retten Nej .Nej ' '

1796_

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til§I

Til nr. 1

Bestemmelsen i indfødsretslovens § 1, stk. 1, fore-

slås ændret med henblik på Danmarks ratifikation af

Europarådskonventionen. Efter konventionen må der

ikke gøres forskel på børn født i og uden for ægteskab.

, Det foreslås derfor, at et barn fremover skal erhverve

dansk indfødsret ved fødslen, såfremt blot én af foræl- ,

drene er dansk statsborger, og uanset om forældrene er "

gift eller ikke er gift på tidspunktet for barnets fødsel.

Efter de hidtil gældende regler erhverver børn født

uden for ægteskab kun dansk statsborgerskab ved

fødslen, hvis moderen er dansk. Er kun faderen dansk,

bliver barnet ikke -automatisk dansk statsborger, men

er henvist til at ansøge om dansk indfødsret ved natu-

ralisation. _

Forslaget følger de intentioner og synspunkter, der

er kommet til udtryk i Bømelovsudvalgets betænkning

om børns retsstilling (betænkning nr. 1350, 1997),

hvori det bl.a. foreslås, at begreberne ægtebørn og

børn født uden for ægteskab afskaffes. Det fremgår

endvidere af betænkningen, at udvalget finder entæn-

dring af indfødsretslovens § l, stk. 1, ønskelig. Udval-

get har dog afstået fra at fremkomme med ændrings-

forslag til bestemmelsen, idet man har fundet det mere

hensigtsmæssigt, at den nærmere udformning af lov-

ændringen afventer Danmarks overvejelser i forbin-

delse med ratifikationen af Europarådskonventionen

om statsborgerret, og at resultatet af disse overvejelser

drøftes med Sverige og Norge ogafstemmes med ud-

faldet af de tilsvarende overvejelser i disse lande.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at

overvejelserne i de nordiske lande endnu ikke er af-

sluttet. Den foreslåede ændring af indfødsretslovens

§ 1, stk. 1, opfylder imidlertid Europarådskonventio-

nens krav, og den må 'samtidig antages at være enkel

at administrere såvel under den nuværende lovgivning

som efter en eventuel ændring af lov om børns retsstil-

ling. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at

der er behov for at afvente udfaldet af overvejelserne

i de øvrige nordiske lande og derved forsinke Dan-

marks ratifikation af Europarådskonventionen.

Efter forslaget omfatter ligestillingen mellem børn «

af gifte og ugifte forældre kun børn, der er fødther i

landet. Er kun faderen dansk, vil barnet efter forslaget

således kun erhverve dansk statsborgerret ved føds-

len, hvis det er født her i riget.

Denne afgrænsning er i overensstemmelse med

Europarådskonventionens artikel 6. Den indebærer, at

et barn normalt kun vil erhverve dansk indfødsret ved

F. t. l. vedr. dansk_indfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

fødslen, hvis faderskabet er anerkendt eller fastslået

efter dansk lovgivning. Herved opnås et sikkert og en-

tydigt-grundlag for at konstatere,'at barnet har erhver-

-vet dansk indfødsret ved fødslen.

I visse andre tilfælde kan der som nævnt ovenfor i

stedet blive tale om at meddele barnet dansk indfødsret

ved naturalisation. Efter de gældende retningslinier

for naturalisation kan et barn, der er født udenfor æg-

teskab, og hvis far er dansk, blive naturaliseret, hvis fa-

deren har del i forældremyndigheden, og barnet har

bopæl heri landet, jf. § 14 i naturalisationscirkulæret.

Til nr. 2 '

Det foreslås, at formuleringen af indfødsretslovens

§ 2 ændres som følge af den foreslåede ændring af lo-

vens § l, nr. 1. Forslaget indebærer ikke ændringer i

' forhold til gældende ret. Gennemførelse af den fore-

slåede ændring af § l, stk. l, vil bevirke, at bestem-

melsen i § 2 vil få langt mindre praktisk betydning end

- hidtil.

. Til nr._3 ' .

Forslaget har til formål at indføre en ligestilling af

adoptivbørn med biologiske børn i statsborgerretlig

henseende. - '

Eñer gældende ret erhverver udenlandske adoptiv-

børn automatisk .dansk indfødsret i forbindelse med

adoptionen, hvis begge adoptivforældre (eller en enlig

adoptant) er danske statsborgere, og barnet bor her i

riget sammen med adoptivforældrene. '

' Med kravet om, at begge forældre skal være danske

'- statsborgere, og at barnet og adoptivforældrene skal

-have bopæl her i riget, adskiller retsstillingen for

t adoptivbørn sig i dag således væsentligt fra, hvad de

gælder for biologiske børn. ' -

Efter forslaget vil det -i lighed med hvad der gæl-

der for biologiske børn, hvis forældre er gift - være

tilstrækkeligt, at én af forældrene er dansk statsborger,

og der stilles ikke krav om, at familien skal have bo-

pæl heri riget.

Ophævelsen af kravet om bopæl her i riget får især

betydning for personer, der bor i udlandet, men som

gennemfører en adoption efter reglerne i den danske

adoptionslov og får udstedt dansk adoptionsbevilling,

fordi de pågældende efter reglerne i' adoptionsloven

' anses for at have bopæl i Danmark. Herudover kan op-

hævelsen af bopælskravet få betydning i de meget

sjældne tilfælde, hvor der i medfør af adoptionslovens

§29 udstedes dansk adoptionsbevilling til personer,

der efter adoptionslovens regler anses for at have bo-

pæl i udlandet, men som efter det pågældende lands

lovgivning ikke kan få udstedt adoptionsbevilling,

fordi de er danske statsborgere. '

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m“.v.

Er barnet født i udlandet, kan indfødsretten ligesom

for biologiske børn fortabes ved det vfyldte22. år i

i medfør af indfødsretslovens § 8, hvis barnet ikke har

haft bopæl eller ophold her i riget.

Efter forslaget skal det fortsat være en betingelse

for automatisk erhvervelse af dansk indfødsret, at bar-

net er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling eller

ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør

af adoptionslovens § 28, stk. 2. Det. indebærer, at

adoption kun medfører automatisk erhvervelse af

dansk statsborgerskab, hvis det er utvivlsomt, at adop-

tionen er gyldig efter dansk ret. i -

Det er endvidere 'som hidtil en forudsætning for den

automatiske erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet *

ikke er fyldt 12 år, når virkningerne af adoptionen ind-

træder. Baggrunden herfor er, at der ved adoption af

børn over denne alder normalt kræves samtykke fra

barnet. Barnet bør derfor i disse tilfælde også give ud-

trykkeligt samtykke til erhvervelsen af dansk indføds-

ret. Det bemærkes, at langt de fleste adoptioner finder

sted, inden barnet-er fyldt 12 år. › v

I_ andre tilfælde, 'herunder ved en dansk statsborger

adoption af et udenlandskstedbam, vil adoptivbamet

som hidtil - hvis adoptionen har gyldighed efter dansk

ret- kunne naturaliseres efter reglerne i naturalisati-

onscirkulærets § ll. 'Efter denne bestemmelse kan

børn under 12 år, der adopteres af en 'dansk statsbor-

ger, naturaliseres uafhængig af ophold her i landet; Er

adoptionen sket mellem barnets fyldte i 12-. *og 198. år,

kan barnet naturaliseres, hvis det inden det fyldte 18.

p år har opholdt sig mindst 2 år her i landet.

Efter de gældende regler sker den automatiske er-

hvervelse af dansk indfødsret med virkning fra adop- -

tionsbevillingens udstedelse. Dette foreslås ændret,

således at erhvervelsen af indfødsret sker med virk-

ning fra det tidspunkt, hvor. adoptionens øvrige rets-

virkninger indtræder. Dette vil efter § 1, nr. l, i det

forslag om ændring af adoptionsloven, som er fremsat

den 8. oktober 1998 (lovforslag nr. L 40), være det

tidspunkt, hvor barnet ankommer til Danmark..

Til nr. 4 i . . 7 _

Forslaget har til fonnål at smidiggøre de regler om

erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af er-

klæring, som retter sig til de unge indvandrere, der er

født i Danmark, eller somhar boet her siden barndom-

men. j . _ _ *

Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslo-

vens § 3 kan en udlænding, der vedblivende harhaft

bopæl her i riget fra det fyldte 16. år og derudover tid-

ligere har boet her i sammenlagt mindst 5 år, erhverve

dansk indfødsret ved efter det fyldte 21. år, men inden

1797

det fyldte 23. år at afgive erklæring ,herom over for

Statsamtet. Hvis den pågældende er statsløs eller auto-

matisk vil miste sin fremmede statsborgerret ved at er-

hverve dansk indfødsret, kan erklæringen afgives alle-

rede efter det fyldte 18. år, hvis den pågældende ved

erklæringens afgivelse vedblivende har haft bopæl her

i riget i de sidste 5 år og derudover tidligere har boet

her _i sammenlagt mindst 5 år. 4 '

lDet er-_således af afgørende betydning for bestem-

.melsens anvendelse, hvorledes udtrykket »vedbliven-

de« fortolkes.

Indfødsretslovens § 3' er i praksis blevet anvendt- så-

ledes, at rene besøgs- og ferieophold iludlandet ikke

udelukker muligheden foraterhverve dansk indføds-

ret ved erklæring; medmindre opholdet er af ekstraor-

dinær lang varighed. Uddannelsesophold i_ udlandet,

hvor den pågældendes 'danske uddannelse afbrydes,

udelukker normalt anvendelse af § 3, navnlig hvisdet

finder sted i forældrenes hjemland, eller hvis det over-

skrider en vis længde, i, praksis ca. 3 måneder. Ophold

i udlandet af erhvervsmæssig karakter vil normalt

udelukke anvendelse af § 3, ligesom aftjening af vær-

nepligt i oprindelseslandet er til hinder for erhvervelse

af dansk indfødsret ved erklæring. '

Denne fortolkning ergudtryk for en fortsættelse af

den praksis, der har udviklet sig i forbindelse med an-

vendelsen af, de tidligere indfødsretslove .fra 1898,

1925og 1950.' . i ' i

i Erklæringsbestemmelsen i indfødsretsloven blev

senest ændret ved lov nr. 399 af 11. december 1968

(Folketingstidende 1968-69: 727, 1353, 1995,' 2027;

A 1187; B 295; C 59). Ændringen havde til formål at

bringe bestemmelsen i overensstemmelse med krave-

ne i FN's konvention om begrænsning af statsløshed.

Det. følger af bemærkningerne til lovforslaget, at det

ikke i øvrigt var tilsigtet at ændre den eksisterende

praksis på området, herunder fortolkningen af udtryk-

ket »vedblivende« i i «

Efter grundlovens § 44, stk; l, kan ingen udlænding

få indfødsret uden ved lov. Det indebærer for så vidt

angår naturalisation,” at dansk indfødsret erhverves di- .

rekte ved. lov, men grundlovens A§ 44, stk. l, anses

ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestem-

melse om, at indfødsret opnås, når nogle bestemte, fa-

ste betingelser 'er opfyldt. »Bestemmelseni indføds-

retslovens § 3 'er et eksempelpå en sådan regel. Det er

ikke overladt til myndighederne at foretage et skøn, 4

men blot at konstatere, om betingelserne i bestemmel-

sen - fortolket påbaggrund af lovens forarbejder - er

opfyldt. Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer

dette bl.a., at gennemførelse af en ændring af den ek-

1798

F. t. l. vedr, dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v.

sisterende praksis må ske ved en ændring af indføds-

retslovens § 3. _

Erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af er-

klæring er en langt enklere fremgangsmåde end natu-

ralisation, og den har til fonnål at gøre det lettere for

unge udlændinge, der er opvokset i Danmark, at opnå

dansk statsborgerskab.

Den nuværende praksis, der som" nævnt går 100 år

tilbage i tidemforekommer efterhånden utidssvaren-

de, og den volder store problemer for mange unge ud-

lændinge, som er vokset op i Danmark og som i lighed

med andre unge mennesker f.eks. ønsker at se sig om

i verden, inden de påbegynder en uddannelse, eller at

.supplere deres studier med et udlandsophold. Sådanne

studieophold i udlandet vil typisk finde sted i netop de

år, hvor det for at anvende § 3 forlanges, at den pågæl-

dende »vedblivende« har haft bopæl her i landet. .

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at mange af

de unge, dermåske ellers har boet i Danmark i hele

deres liv, afskæres fra at benytte den enkle fremgangs-

måde efter indfødsretslovens § 3, fordi de f.eks. i lig-

hed med deres danske kammerater ønsker at dygtig-

gøre sig ved ophold i udlandet. _ i

På den baggrund foreslås det, at deri stedet indføres'

en ordning, hvorefter den pågældende skal have op-

holdt sig her i 'riget i 5 år inden for de sidste 6 år og

herudover tidligere i sammenlagt mindst 5 år; Det gi-

ver den ungemulighed for at opholde sig i op til l år i

udlandet i den' periode, hvor studieophold, sabbatår

"m.v. typiskñnder sted, uden at miste muligheden for

at erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæ-

ring. Der kan også være tale om flere kortere ophold i

udlandet, men der må ikke inden for de omhandlede 6

år være tale om mere end sammenlagt l års ophold i

udlandet. '

Justitsministeriet har i den forbindelse overvejet,

om mulighed for l års ophold i udlandet er tilstrække-

ligt, navnlig når det tages i betragtning, at der ertale

om det samlede ophold i udlandet, dvs. også inklusive

almindelige ferier mLV. inden for det omhandlede tids-

rum. i _' “ ' g

Da det samtidig foreslås, at erklæringsmuligheden

udvides til at omfatte alle »unge mellem 18 og 23 år

(uanset om de fortaber deres hidtidige statsborgerskab

eller ej), findes det foreslåedevtidsrum på l år imidler-

tid passende. Det må antages, at en stor del af de om-

handlede personer -vil opfylde opholdsbetingelserne

allerede ved det fyldte 18. år, således at de typisk vil

kunne benytte erklæringsmuligheden inden et eventu-

elt udlandsopholdgbliver aktuelt. _

;Som nævnt ,kan erklæring efter den gældende be-

stemmelse i § 3,som hovedregel først afgives efter det

fyldte 21. år. Efter § 3, stk. l, 2. punktum, kan erklæ-

ring dog afgives allerede efter det fyldte 18. år, hvis

den pågældende er statsløs eller automatisk vil miste

sit hidtidige statsborgerskab *ved erhvervelsen af

dansk statsborgerskab. Det er i disse tilfælde en forud-

sætning, at den pågældende vedblivende har haft bo-

pæl her i riget i de sidste 5 år og derudover tidligere

har boet her-i sammenlagt mindst 5 år, dvs. i alt mindst -

10 år.

Bestemmelsen i § 3, stk. l, 2. punktum, er i sin nu-

værende udformning affattet med henblik på Dan-

marks opfyldelse af konventionen om begrænsning af

statsløshed, hvorefter der højst må stilles krav om, bo-

pæl i landet i de sidste 5 år umiddelbart inden erhver-

velsen af statsborgerskab eller højst 10 år i alt. Endvi-

dere må muligheden for at erhverve statsborgerskab

ikke begynde senere end ved det 18. år og tidligst op-

høre ved det fyldte 21. år. ›

Adgangen for visse personer til-at afgive erklæring

allerede efter det fyldte 18. år blev indført med lov nr.

252 af 27. maj 1950 (Rigsdagstidende 1949-50: 611,

Folketingstidende 4971, 5180; A 4561; B 3181). 'Be-

grundelsen for. ikke at indføre en generel 18 års-græn-

se var, at statsborgerskab i mange andre lande først

ville fortabes efter det 'fyldte 21 år. Afgivelse af erklæ-

ring mellem det 18. og det 21. år ville i disse tilfælde

medføre, at de pågældende fik dobbelt statsborger-

skab. ,

Det bemærkes i den forbindelse, at myndighedsal-

deren - og dermed nonnalt også det tidspunkt, hvor

statsborgerskab i givet fald fortabes - efterhånden er

nedsat til 18 år i de fleste lande. , '

Det foreslås bl.a. på den baggrund, at adgangen til

at afgive erklæring fra det fyldte 18. år udvides til

også at omfatte personer, der ikke mister deres hidtidi-

ge statsborgerskab automatisk. Herved får alle unge

inden for den relevante aldersgruppe lige muligheder.

Efter Justitsministeriets vurdering vil en sådan ord-

ning ikkemedføre nogen markant stigning i antallet af

personer med dobbelt statsborgerskab. Det skyldes, at

en stor del af de personer, der hidtil først har kunnet

afgive.erklæring efter det fyldte 21. år, alligevel ikke

mister deres hidtidige statsborgerskab, -når de efter

dette tidspunkt erhverver dansk statsborgerskab. Der

gælder bl.a. for personer fra Tyrkiet, USA, Storbritan-

nien og Canadaog mange østeuropæiske lande, her-

under -de.tidligere jugoslaviske republikker. For en

mindre gruppe vil den foreslåede ændring af alders-

grænsen dog betyde, at de pågældende vil kunne få

dobbelt statsborgerskab ved at afgive erklæring inden

det fyldte 21. år (f.eks. personer- fra Pakistan og Sri

Lanka). . ' . -

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov om offentligauktionmÅv.

Det bemærkes endvidere, at der som nævnt i deal-

mindelige bemærkninger (afsnit 2.3) efterhånden i

europæisk sammenhæng ses en tendens til i højere

grad at acceptere dobbelt statsborgerskab. De hensyn,

der i sin tid lå til grund for indførelsen af forskellige

aldersgrænser for afgivelse af erklæring, tillægges så-

ledes generelt mindre betydning i dag. _

Forslaget indebærer endelig en sproglig justering

med hensyn til angivelsen af de myndigheder, som er-

klæring kan afgives overfor. Tilsvarende ændringer er

.medtaget i forslaget til ændringer af §§ 10 B og 10 C

j i lovforslagets § l, nr. 9. Det er_endvidere hensigten at

foretage en tilsvarende sproglig justering af indføds-

Vretslovens § 4 i forbindelse med udarbejdelsen af en

ny lovbekendtgørelse efter lovens vedtagelse." , .

Til nr. 5 i - .

› Bestemmelsen i indfødsretslovens § 5 om børns

mulighed for at erhverve dansk indfødsret som biper-

s_oner til deres forældre foreslås ændret på 3 punkter:

- der indføres ligestilling-mellem børn født i ægte-

i 'skab og børn født uden for ægteskab,-

- adoptivbørn ligestilles med biologiske børn,

- der åbnes mulighed for, at børn af personer, der er-

hverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæ-

ring, kan undtages fra erhvervelsen af indfødsret.

.Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslo-

vens § 5 omfatter erhvervelse af dansk indfødsret ved

erklæring efter lovens §§ 3 og 4 også den erklærendes

her i riget bosatte, ugifte ægtebam under 18 år, så-

fremt den pågældende har (del i) forældremyndighe-

den over barnet. Det samme gælder for børn født uden

for ægteskab, hvis det er moderen, der .erhverver

dansk indfødsret, men ikke hvis det er faderen. Reglen

omfatter også personer, der afgiver erklæring efter

§ 10 Bog § 10 C. Ifølge indfødsretslovens § 6,.stk. 2,

gælder bestemmelsen også for børn, der naturaliseres

som bipersoner til deres forældre. A

[overensstemmelse med de bestræbelser på at lige-

stille børn født i og uden for ægteskab, der også er

kommet til udtryk i lovforslagets § l, nr. 1, foreslås

§ 5 ændret, således at et barn født uden for ægteskab

kan erhverve dansk indfødsret som biperson til fade- -

ren, hvis barnet er .ugift,under 18 år og bosather i ri-

get, og faderen har (del-i) forældremyndigheden over

barnet. ' _ . i ' ' ' .

Det foreslås endvidere, at .også adoptivbørn skal

kunne erhverve dansk indfødsret som bipersoner til

deres (adoptiv)forældre. Det er enwforudsætning, at

adoptionen hargyldighed efter dansk ret. Hidtil har

§ 5 kun omfattet biologiske børn, og adoptivbørn har

derfor været henvist til i stedet at ansøge om (selv-

stændig) naturalisation, jf. naturalisationscirkulærets

§ 12. - i ' >

Endelig foreslås det, at der indføres en adgang til at

undtage et bam fra.erhvervelsen af dansk* indfødsret,

såfremt den erklærende ønsker det. v 4 . 7 -' ° '

Personer, der naturaliseres, har allerede i dag efter

indfødsretslovens § 6, stk. 2, mulighed for at beslutte,

at et barn-ikke skal være omfattet af- naturalisationen.

Derimod har personer, der afgiver erklæring efter ind-i

fødsretslovens § 3 (unge mennesker mellem! 18* og 23 _ r

år), § 4 (tidligere danske statsborgere) samt. §§ 10- B

og 10 C›(nordiske statsborgere) ikke mulighed for at

undtage deres børn fra erhvervelsen af dansk statsbor-

gerskab, hvis betingelserne i §5 i øvrigtserfg opfyldt.

Hvis et barn ikke ønskes omfattet, er den pågældende

derfor henvist til i stedet at benytte den langt mereom-

stændelige fremgangsmåde med at ansøge om dansk

indfødsret ved naturalisationj ' , i l

'g Denne retstilstandforekommer hverken: velbegrun-

det eller hensigtsmæssig, og det foreslås derfor, at der

også' for personer, der erhverver dansk indfødsret ved

erklæring, indføres en adgang tilat få børn undtaget

fraerhvervelsen af dansk indfødsret.

Tilnr'.:6 l, y . « _« __

Forslaget nr. 5 om adgangen for børn født udenfor

ægteskab og for adoptivbørn til at erhverve dansk ind-

fødsret som bipersoner til deres forældre, :skal efter'

forslaget også finde anvendelse vednaturalisation.

Denforeslåede ændring af § 6, stk. 2, er endvidere

'en konsekvens af, at det efter forslaget i nr'. 5 .nu kom-

mer til at fremgå af lovens§ 5, at børn kan 'undtages

fra erhvervelsen af dansk indfødsret. A p ' . i

Det bemærkes, at det i forbindelse med naturalisa-

tion angives direkte i lovteksten til loven omrindføds-

rets meddelelse, hvis ansøgerensbarntikke skal være

omfattet. I sådanne tilfælde kan undtagelsenikke _ale-

ne være et ønske fra den pågældende ansøgers, side,

men kan også skyldes, at det er konstateret, at barnet

j ikke opfylder betingelserne for naturalisation. Folke-

tingets Indfødsretsudvalg har tilkendegiveglat et barn

i sådanne tilfældelikke kan naturaliseres som biperson

til forældrene, ' ' ' '

Til nr. 7 v . - ' ' _ p -

' Bestemmelsen foreslås” ændret med ;henblik på

Danmarks ratiñkation af Europarådfskonventionen om

statsborgerret. ' ° ' i ' - ' i -

Efter den gældende regel i § 8 kan danske statsbor-

gere, der-er født i udlandet, og som aldrig har boet her

i riget eller opholdt sig her under forhold, der tyder på

samhørighed med Danmark, fortabe den danske ind-

fødsret ved det fyldte 22. år. Justitsministeriet kan dog

1799 i

1800

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

tillade, at indfødsretten bevares, hvis ansøgning her-

om indgives inden det fyldte 22. år.

Den gældende bestemmelse åbner således mulig-

hed for, at en person, der ikke har andet statsborger-

skab end det danske, bliver statsløs ved det fyldte 22.

år, fordi den pågældende aldrig har opholdt sig i Dan-

mark og ikke' inden det 22. år har indgivet ansøgning

til Justitsministeriet om bevarelse af statsborgerretten-.

§ 8 er på dette punkt ikke i overensstemmelse med

Europarådskonventionen. Det foreslås på den bag-

grund, at det i bestemmelsen tilføjes, at dansk ind-

fødsret kun fortabes, hvis den pågældende ikke her-

ved bliver statsløs. Herudover foreslås der ikke æn-

dringer-i reglerne om fortabelse af dansk indfødsret. '

Til nr. 8

Den nuværende bestemmelse _i § 9 A blev indsat i

forbindelse med Danmarks ratifikation af Europaråds-

konventionen af 1963, og dens ikrafttræden forudsæt-

ter, at der indgås overenskomst med andre stater om

automatisk fortabelse af statsborgerret med henblik på

begrænsning af dobbelt statsborgerskab. Sådanne

overenskomster er imidlertid ikke indgået. Således

som holdningen til dobbelt statsborgerskab har udvik-

let sig i de senere år, jf. herved afsnit 2.3. i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget, er der heller

ikke udsigt til, at det fremover vil blive aktuelt at ind-

gå overenskomster som omhandlet i § 9 A.. Det fore-

slås på den baggrund, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 9

Bestemmelsen i indfødsretslovens § 10 (A-C) fore-i

slås ændret som en konsekvens af, at § 3 foreslås æn-

dret, og at Island nu bliver deltager i den nordiske

overenskomst. Endvidere omfatter forslaget forskelli-

ge sproglige og redaktionelle ændringer. e

I den foreslåede § 10 fastslås det, at der i visse til-

fælde gælder særlige regler for personer, der tidligere

har haft bopæl i et andet nordisk land, samt for perso-

ner, der har statsborgerskab i et andet nordisk land. I

forhold til hvert enkelt af de nordiske lande finder reg-

lerne i §§ 10 A - 10 C anvendelse fra det tidspunkt,

hvor overenskomsten træder i kraft for det pågæl_den-

de land. Reglerne gælder allerede i dag i forhold til

Finland, Norge og Sverige, og samtlige nordiske lan-

de skrev den 23. oktober 1998 under på Islands tiltræ--

den af den nordiske overenskomst. .

Efter forslagets § 109A kan bopæl i et andet nordisk

land tillægges betydning ved afgivelse af erklæring

efter indfødsretslovens §§ 3 og 4, ligesom det ved af-

gørelse af spørgsmål om fortabelse af dansk indføds-

ret efter lovens § 8 kan tillægges betydning, om den

pågældende har opholdt sig i et nordisk land. Bestem-

melsen foreslås som følge af lovforslagets § l, nr. 4,

ændret for så vidt angår spørgsmålet om erhvervelse

af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 3. For-

slaget er udformet i overensstemmelse med ordlyden

af den nordiske overenskomst.

§ 10 B vedrører nordiske statsborgeres mulighed

for at erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af er-

klæring. Efter forslaget præciseres det i overensstem-

melse med den nordiske overenskomst, at det udover

frihedsstraf er foranstaltninger, der kan ligestilles med

frihedsstraf, som er til hinder for, at nordiske statsbor-

gere kan erhverve dansk statsborgerskab ved afgivel-

se af erklæring. De fonner for straf og andre sanktio-

ner, der kan være til hinder for anvendelsen af erklæ-

ringsmuligheden i § 10 B er ubetinget frihedsstraf,

forvaring efter straffelovens § 70 samt dom til anbrin-

gelse i hospital for sindslidende eller i institution for

personer med vidtgående psykiske handicap, jf. straf-

felovens §§ 68-69. Derimod er domme, der alene gi-

ver mulighed for anbringelse i sådanne institutioner,

ikke til hinder for afgivelse af erklæring efter § 10 B.

Det bemærkes, at der gennem tiden har udviklet sig

en praksis, hvorefter også betingede domme (med

undtagelse af betingede domme med udsat straffast-

sættelse) har været til hinder for nordiske statsborge-

res erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring. Be-

stemmelsen bør imidlertid fremover -i overensstem-

melse med ordlyden - anvendes således, at kun de

ovenfor opregnede sanktioner, men ikke betingede

domme, skal være til hinder for erhvervelse af dansk

indfødsret ved erklæring efter § 10 B.

§ 10 C giver personer, der har mistet dansk indføds-

ret, og derefter vedblivende har været statsborger i et

nordisk land, mulighed for at erhverve dansk indføds-

ret ved afgivelse af erklæring til statsamtet. Udover

den ændring, der følger af, at Island nu tiltræder den

nordiske' overenskomst, indeholder forslaget alene

sproglige ændringer. v

Det bemærkes, at bestemmelsen i indfødsretslovens

§ 5 om børns mulighed for at erhverve dansk indføds-

ret sammen med forældrene også gælder for nordiske

statsborgere, der afgiver erklæring efter §§ 10 B og 10

C. Den ændring af indfødsretslovens § 5, der fremgår

af lovforslagets § l, nr. 5, får således også betydning

for disse persongrupper.

Til nr. 10 h.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af,

at § 9 A foreslås ophævet, jf. lovforslagets § l, nr. 8.

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, _lov 0m offentlig auktion m.v.

Til nr. ll

Det foreslås, at deri loven indsættes en bestemmel-

se om den klageadgang til Justitsministeriet, der i

praksis allerede eksisterer i dag i sager om erhvervelse

af dansk indfødsret ved erklæring.. Der er således ikke

tale om en ændring af gældende ret,_men kun om lov-

fæstelse af den hidtidige praksis på området._

Justitsministeriet behandlede i 1997 117 erklæ-

ringssager, og antallet forventes at blive noget højere

i 1998. Af disse sager er imidlertid kun ca. 5-.10 % kla-

gesager. De øvrige sager vedrører typisk tilfælde,

hvor en person har ansøgt om naturalisation, men hvor

det under Justitsministeriets behandling af sagen - in-

den naturalisation er sket - konstateres, at den pågæl-

dende kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring. I

disse tilfælde modtager Justitsministeriet normalt selv

den pågældendes erklæring og udsteder statsborger-

retsbevis. l ' . i

Til nr. 12

Forslaget har til formål at ændre den nuværende be-

stemmelse på to punkter.

For det første præciseres det, at Justitsministeriet

kan indhente de fornødne oplysninger til behandling

af ansøgninger om indfødsret hos andre myndigheder,

men ikke nødvendigvis myndigheder i den offentlige

forvaltning, således som det fremgår af bestemmelsen

i dag. Bestemmelsen foreslås ændret, fordi Justitsmi-

nisteriet i praksis også jævnligt har behov for at ind-

hente oplysninger fra domstolene, dvs. myndigheder

som ikke udgør en delaf den offentlige forvaltning.

For det andet foreslås det, at det tilføjes i bestem-

melsen, at Justitsministeriets adgang til at indhente

oplysninger også omhandler oplysninger om ansøger-

nes børn. Ipraksis vil der typisk være tale om, at Ju-

stitsministeriet indhenter oplysninger fra Kriminalre-

gisteret om de børn mellem 15 og 18 år, som skal være

omfattet af forældrenes naturalisation. Der henvises i

denne forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets

§ l, nr. 6.

Bestemmelsen i indfødsretslovens § 12, stk. 3, in-

debærer, at det ikke er en betingelse for, at Justitsmi-

nisteriet kan indhente de fornødne oplysninger, at an-

søgeren har givet samtykke hertil.

I praksis vil ansøgeren dog blive anmodet om ved

sin underskrift at tilkendegive sin accept af, at de for-

nødne oplysninger indhentes. Denne accept er som

nævnt ikke en betingelse for, at oplysningerne kan

indhentes.

1801

Til § 2 .

Det foreslås, at betingelsen' om dansk indfødsret

ved beskikkelse som auktionsleder i henhold til aukti-

onslederloven ophæves. .

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærknin-

ger pkt. 5.2.

Til §3

Til nr. l _

Det foreslås, at betingelsen om dansk indfødsret

ved meddelelse af autorisation i henhold til lov om

vagtvirksomhed ophæves. ' v _

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærknin-

. ger pkt. 5.3. '

Til nr. 2-5 '

Forslagene er en konsekvens af ændringen- under

nr. l. ' ' i

Det bemærkes, at lovens § 14, stkjl, 2. pkt., der

henviser til § 3, stk. l, nr. 7, ikke foreslåskonsekvens-

rettet. Dette skyldes, at § 14, stk. l, 2. pkt., ved en fejl

ikke blev konsekvensrettet i forbindelse med vedta-

gelsen af lov nr. 936 af 27. december 1991 om æn-

dring af forskellige lovbestemmelser om' erhvervsud-

øvelse rn.v. (Udstedelse og fratagelse af autorisationer

m.v.). Ved denne lovændring blev den nugældende

§3, stk. l, nr. 6, indsat i loven, samtidig med at be-

stemmelserne i de hidtidige § 3, stk. l, nr. 6 og 7, blev

ændret til § 3, stk. 1, nr. 7 og 8. Ved i dette lovforslag ›

at undlade at konsekvensrette henvisningerne til § 3,

stk. l, nr. 7, i lovens § 14, stk. l, 2. pkt., bringes be-

stemmelsen i overensstemmelse med den tilsigtede

retstilstand. ,

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den l. januar

1999, hvorefter der vil blive taget skridt til ratiñkation

af Europarådskonventionen. Konventionen vil 'blive

ratificeret uden forbehold for Færøerne og Grønland. '

I stk. 2 - 6 er nærmere angivet, hvilke persongrup-

per der vil blive omfattet af de nye regler i indfødsrets-

loven om adgangen 'for børn født uden for ægteskab

og adoptivbørn til at få dansk indfødsret, om adgan-

gen til at få dansk indfødsret ved erklæring samt om '

fortabelse af dansk indfødsret.

'Justitsministeriet har navnlig vedrørende lovforsla-

gets § l, nr. 4 om ændring af indfødsretslovens §3

overvejet, om der bør indsættes en overgangsregel for

de unge mennesker, der på grund af udlandsophold

har været afskåret fra at erhverve dansk indfødsret ved

erklæring efter den gældende bestemmelse i §.3, og

1802

t. l. vedr. dansk indfødsret, lovom offentlig auktion m.v.

som efter lovens ikrafttræden vil være fyldt 2.3 'år 0g

derfor ikke har mulighed for at afgive erklæring efter

de nye regler.

Justitsministeriet finder det imidlertid vanskeligt

nærmere at afgrænse, hvilken persongruppe der i gi-

vet fald skulle være omfattet af en sådan overgangs-

ordning. Hertil kommer, at konstateringen af, om de

pågældende (evt. for flere år siden) opfyldte de nu

foreslåede betingelser, i mange tilfælde må antages at

ville frembyde store bevismæssige vanskeligheder.

Justitsministeriet har på den baggrund afstået fra at _

foreslå en overgangsordning, men kan i stedet pege på

muligheden for at indføre en særlig lempelig naturali-

sationsadgang for sådanne personer, feks/således at

den sædvanlige ventetid på naturalisation reduceres,

og' at der_ikke stilles krav om løsning fra hidtidigt

statsborgerskab, jf. også Justitsministeriets besvarelse

af spørgsmål nr. 4 af l9..december 1997 fra Folketin-

gets Indfødsretsudvalg (folketingsåret 1997/98, 1.

samling, alm. del- bilag 65). .

Der er heller ikke foreslået overgangsregler vedrø-

rende de børn født uden for ægteskab og adoptivbørn,

som ikke bliver omfattet af de nye regler. Også disse

persongrupper vil som hidtil være henvist til at ansøge

om dansk indfødsret ved naturalisation. Justitsmini-

steriet vil iden forbindelse, i det omfang de pågælden-

de ikke kan naturaliseres efter reglerne i naturalisati-

- onscirkulæret af 3. oktober 1997, forelægge ansøgnin-

gerne for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Til § 5

Lovens § l (ændring af indfødsretsloven) gælder

for hele riget, men træder først i kraft for Færøerne, -'

når den er kundgjort på Færøerne efter “de særlige reg-

ler herom. - -

Ændringen af auktionslederloven gælder ikke for _

Færøerne og Grønland, men kan ved kgl., anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne.

Ændringen af lov om vagtvirksomhed_ gælder ikke

forFærøerne og Grønland, men kan helt eller delvis

sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.

Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov om offentlig auktion m.v. 18.03

Bilag *1

Lovforslaget sammenholdt med 'de gældende' love

1. Lov om dansk indfødsret i

Gældende 10v

af:

l. ægtebarn, hvis fader eller moder er dansk,

2.' barn uden for ægteskab, hvis moder er

dansk. '

Stkj2. ----

§2. Har dansk mand og fremmed kvinde '

børn sammen, inden de indgår ægteskab, er-

hverver børnene ved forældrenes ægteskab

dansk indfødsret, for så vidt de er ugifte og un-

der 18 år.

§ 2 A. Et udenlandsk bam under .12 år, der er

adopteret ved en dansk bevilling, bliver dansk

statsborger ved adoptionen, hvis barnet er

adopteret af et ægtepar, hvor begge ægtefæller

er danske statsborgere, eller af en ugift dansk

statsborger, og barnet bor her i riget sammen

med adoptivforældrene (adoptanten). Det sam-

me gælder, hvis barnet er adopteret ved en

udenlandsk afgørelse, der anerkendes i hen-

hold til adoptionslovens § 28, stk. 2.

Stk. 2. Erhvervelse af dansk indfødsret har '

virkning fra den dag, dansk bevilling udstedes,

eller fra den dag, hvor den udenlandske adop-

tionsafgørelse træffes. “

§ 1. Dansk indfødsret erhverves ved fødslen,

_ 4 i 'Lovforslaget

l. § I., stk. I, affattes således:

»Et barn erhverver dansk indfødsret ved

fødslen,ihvis faderen eller moderen er dansk.

Er barnets forældre 'ikke gift, og er kun faderen

dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, '

hvis det er født her i riget.«

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Har et barn af en dansk far og en uden-

landsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ›

ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret

ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er

en forudsætning, at barnet på tidspunktet for

ægteskabets indgåelse er ugift og unde_r _18 år.«

3. § 2 A affattes således:

»§ 2 A. Et udenlandsk baml under 12 år, der

er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling,

bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis

barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én

af ægtefælleme er dansk statsborger, eller af en

ugift dansk statsborger. '

Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det

tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger

indtræder.

Stk. 3. Stk. l og 2 fmdertilsvarende anven-

delse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en

udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør

af adoptionslovens § 28, stk. 2.«

18.04 Bilag til f. t. l.«vedr. dansk indfødsret, 10v 0m offentlig auktion m.v.

§3. Udlænding, som vedblivende har haft

bopæl her i riget fra det fyldte 16. år og derud-

over tidligere har boet her i sammenlagt mindst

5 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det

fyldte 21. år, men inden det fyldte 23. år over

for Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsombuds-

manden på Færøerne eller Rigsombudsmanden

i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.

Har han ikke statsborgerret i noget land, eller

godtgør han, at han vil miste sin fremmede

statsborgerret ved at erhverve dansk indføds-

ret, kan erklæringen afgives allerede efter det

fyldte 18. år, såfremt han ved erklæringens af-

givelse vedblivende har haft sin bopæl her i ri-

get i de sidste 5 år og derudover tidligere har

boet her i sammenlagt mindst 5 år.

Stk. 2. ----

55.

§ 5. Erhverver en person indfødsret i medfør

af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også

hans her i riget bosatte, ugifte ægtebam under

18 år. Dette gælder dog ikke barn, som efter i

opløsning af forældrenes ægteskab eller deres

separation er undergivet den anden forældre- '

parts forældremyndighed.

Stk. 2. Reglen i stk. 1,1. punktum, finder til-

svarende anvendelse i forholdet mellem en

kvinde og hendes barn uden for ægteskab,

medmindre forældremyndigheden over barnet

er tillagt dets udenlandske far.

§ s.

Stk. 2. Har den', der naturaliseres, børn, fin.-

der reglerne i § 5 tilsvarende anvendelse, med-

mindre andet i det enkelte tilfælde fastsættes.

§ 8. Den, der er født i udlandet og aldrig har

boet her i riget og ej heller har opholdt sig her

under forhold, der tyder på samhørighed med

Danmark, taber sin danske indfødsret ved det

fyldte 22. år. ----

Stk. 2. ----

4. § 3, stk. 1, affattes således:

»En udlænding, som har haft ophold her i ri-

get i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammen-

lagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhver-

ver dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år,

men inden det fyldte 23. år, over for et stats-

amt,” Københavns Overpræsidium, Rigsom-

budsmanden på Færøerne eller Rigsombuds- -

manden i Grønland at afgive skriftlig erklærin

herom.« -

n5. § 5 affattes således:

»§ 5. Erhverver en person indfødsret ved

afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4,

tilkommer indfødsretten også den pågælden-

des barn, herunder adoptivbarn, medmindre

det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal

være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.

Det er en forudsætning for et barns erhvervel-

se af dansk indfødsret, at den erklærende har

del i forældremyndigheden over barnet, og at

barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget.

For et adoptivbarn er det tillige en betingelse,

at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.«

6. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2, Har den, der naturaliseres, børn, her-

under adoptivbørn, finder reglerne i § 5 tilsva-

rende anvendelse.« '

7. § 8, stk. 1,' 1. pkt., affattes således:

»Den, der' er født i udlandet og aldrig. har

boet her i riget og ej heller har opholdt sig her

under forhold, der tyder på samhørighed med

Danmark, taber sin danske indfødsret ved det

fyldte 22. år, medmindre den pågældende der-

ved bliver statsløs.«

Bilag til f. tqluvedntdansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v. ' 1805

§ 9 A, Kongen kan? efter overenskomst med

. andre stater fastsætte, at bestemmelserne i

stk. 2-og 3 skal finde anvendelse. Udtrykket af-

taleland i denne paragraf omfatter den eller de i

stater, med hvilke sådan overenskomst er slut-

tetp« _,- .

Stk. 2. En person, .som ved fødslen har er-

hvervet statsborgerret såvel i Danmark som i

aftaleland, mister dansk indfødsret ved opnåel-

sen af en i overenskomsten fastsatalder, som

v ikke må være under 19 årog ikke over 22 år,

såfremt han i de sidste 5 år har haft_sin faste bo.-

pæli vedkommende aftaleland. i

Stk. 3-. Taber nogen sin indfødsret efter

stk. 2, taber også hans barn indfødsretten, hvis

det har erhvervet den gennem ham, medmindre

barnet "derved bliver statsløst.

Stk. 4. Den, der har mistet dansk indfødsret i

henhold til denne paragraf og derefter« vedbli- i

vende har været statsborger i aftaleland, gener:

hverver-indfødsretten, når han efter “at have ta-

get fast bopæl her i riget' over for' Statsamtet,

Overpræsidiet, Rigsombudsmanden på Færø-

erne eller Rigsombudsmanden i.Grønland ,afgi-

ver skriftlig erklæring herom. Bestemmelserne

i §4, 2. punktum, og i §5 finder tilsvarende g

anvendelse. , _ _.

'9.

§ 10. Kongen kan efter overenskomst med Fin-

land, Island, Norge og Sverige fastsætte, at en

eller flere af bestemmelserne under A-C skal

finde anvendelse. Udtrykket nordisk aftaleland

i denne paragraf omfatter den eller de stater,

med hvilke sådan overenskomst er sluttet.

A. Ved anvendelsen af§ 3 ligestilles bopæl i i

nordisk aftaleland indtil det fyldte 16; år med

bopæl her i riget. Den pågældende skal dog ved i

erklæringens afgivelse vedblivende have haft

bopæl her i riget i de sidste 5 år.

8. §'9A ophæves. j

9; § IO ophæves, og i stedet indsættes:

»§4 10. Efter overenskomst mellem Danmark

og de øvrige nordiske lande (Finland, Island,

Norge og Sverige) gælder i visse tilfælde sær-

lige regler for personer, der tidligere har haft

. bopæl ,i et andet nordisk land, eller som har

statsborgerret i et andet nordisk land, jf. herved

§§,1_0A-1_0C. , g v

a Stk. 2. I forhold til hvert enkelt of de nordiske

lande finder reglerne i §§ 10 A - 10 C anven-

delse fra det tidspunkt, hvor overenskomsten

træder i kraftfor detpågældende land.

i §10 AgVed anvendelsen af §3 ligestilles

bopæl i et andet nordisk land medbopæl her i e

riget, dog kun 'i detomfang bopælstiden i det

andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for

erklæringens afgivelse og før den erklærendes

fyldte 16; år.

1806 Bilag til f. t. l. vedr. danskindfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 4 ligestilles bo-

pæl i nordisk aftaleland indtil det fyldte 12. år

med bopæl her i riget. '

Stk. 3. Ved anvendelsen af § 8 ligestilles bo-

' pæl i nordisk aftaleland i sammenlagt mindst 7

år med bopæl her i riget.

B. Statsborger i nordisk aftaleland som:

1. har erhvervet statsborgerret dér på anden

måde end ved naturalisation,

2. er fyldt 18 år, *

3. har haft fast bopæl her i riget i de sidste 7 A

år, og

4. ikke i løbet af denne tid er dømt til friheds-

straf, arbejdshus, sikkerhedsforvaring eller

til anbringelse i en særlig forvaringsan-

stalt, jf. borgerlig straffelovs § 70, stk. 1,

erhverver dansk indfødsret ved over for

Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsombudsman-

den på Færøerne eller Rigsombudsmanden .i

Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.

Bestemmelserne i § 5 finder tilsvarende anven-

delse. v

C. Den, der har mistet dansk indfødsret og

derefter vedblivende har været statsborger i

nordisk aftaleland, generhverver indfødsretten,

når han efter at have taget fast bopæl her i riget

over for Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsom-

budsmanden på Færøeme_eller Rigsombuds-

manden i Grønland afgiver skriftlig erklæring

herom..Bestemmelserne i § 5 finder tilsvaren-

de anvendelse. -

10.

§ 11. Erklæring om erhvervelse af indfødsret

i henhold til denne lovs §§ 3, 4, 9 A, stk. 4, 10

B og 10 C kan ikke afgives ved værge eller af

forældremyndighedens indehaver.

11.

§ 11. Erklæring om erhvervelseaf indfødsret

i henhold til denne lovs §§ 3, 4, 9 A, stk. 4, 10

B og. 10 C kan ikke afgives ved værge eller af

forældremyndighedens indehaver."

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 4 ligestilles bo-

pæl i et nordisk land indtil det fyldte 12. år med

bopæl her i riget.

Stk. 3. Ved anvendelsen af § 8 ligestilles bo-

pæl i et nordisk land i sammenlagt mindst 7 år

med bopæl her iriget. i

§ 10 B. En statsborger i et nordisk land, som

1) har erhvervet statsborgerret dér på anden

måde end ved naturalisation, .

2) er fyldt 18 år, -

3) har haft fast bopæl her iriget i de sidste' 7

år, og ' i . i

4) ikke i løbet af denne tid er idømt friheds- ' .

straf eller foranstaltning, der kan li gestilles

med frihedsstraf,

erhverver dansk indfødsret ved over for et

statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigs-

ombudsmanden på Færøerne eller Rigsom-

budsmandeni Grønland at afgive skriftlig er-

klæring_ herom, Bestemmelsen i § 5 finder til-

svarende anvendelse. ›

§ 10 C. Den, der har« mistet dansk indfødsret

og derefter vedblivende har været statsborger i

et nordisk land, generhverver indfødsretten,

når han efter at have taget fast bopæl her i riget

over for et statsamt, Københavns Overpræsidi-

um, Rigsombudsmanden på Færøerne eller

Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skrift-

lig erklæring herom. Bestemmelsen i § 5 finder

tilsvarende anvendelse.« i - i

10. I § 11 udgår »§ 9 A, stk. 4,«

11. I § I 1 indsættes som stk. 2:

Stk. 2. En erklæring 'afgivet efter lovens

§§ 3, 4, 10 B eller 10 C afvises af den myndig- i n

hed, som erklæringen er fremsatoverfor, hvis

myndigheden ikke finder, at betingelserne for

at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er

opfyldt. Afvisning af en erklæring kan påkla-

ges til Justitsministeriet.« ' i

Bilag til f.-t. l. vedr._dansk indfødsret, lov om offentlig .auktion m.v. - 1807

12.

§ 12. ----

Stk. 2. ---- _

Stk. 3. Justitsministeren. kan hos skattemyn-

digheder og' andre myndigheder i den offentli-

ge forvaltning indhente de oplysninger, også i

elektronisk form, om ansøgere 0m dansk' ind-

fødsret, som er nødvendige for at 'behandle an'-

søgningeme. u . ' - « > '

Stk. 4. ----

12. § 12, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. 'Justitsministeren kan hosskattemyn-

digheder 0g andre' myndigheder indhente de

oplysninger, ogsåii elektronisk form, om ansø-

gere om dansk' indfødsret og disses børn, som

er nødvendige for at behandle ansøgningerne.«

' 2. Lov 'om auktion ved “auktionsledere” g

Gældende lov

l. .

i §3.Auktionsledere-beskikkesafjustitsmini- "

steren efter indstilling af fogeden.

Stk. 2. Beskikkelsen kan kun' meddeleszper-

soner, der har dansk indfødsret, er fyldt 2'5_ år

og er vederhæftige.

Stk. 3. ----

Stk. 4. ----

Stk. 5. ---- -

Lolvforslagetv vi - .

l. I § 3, stk. 2, udgår: »har dansk indfødsret,«

3. Lov om vagtvirksomhed'

Gældende lov* _4

§ 3. Autorisation kan meddeles personer, der

l) har dansk indfødsret,

2) har bopæl her i landet,

3) er fyldt 25 år,

4) ikke er umyndig, under værgemâl efter

værgemålslovens §“5 eller under samvær-

gemål efter værgemålslovens § 7,

5) hverken har anmeldt betalingsstandsning

eller er under konkurs, ç . , _ / A; '

6) ikke har betydelig forfalden gæld til .det of-

fentlige, hvorved forstås beløb istørrelses-

.ordenen 50.000 kr. og derover,

V 7) ikke er dømt for strafbarthforhold, derbeg-

runder en nærliggende fare for misbrug af

adgangen til at udøve vagtvirksomhed, jf

borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, og som

V Lovforslaget

l. § 3, stk. l, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-8 bliver herefter nr. l-7.: _

1808 Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

8) i øvrigt gør det antageligt, at de vil kunne

udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde

og i overensstemmelse med god skik inden

for branchen.

2. § 3

Stk. 2. Kravet i stk. 1 0m dansk indfødsret og

bopæl i Danmark bortfalder i det omfang, dette

har hjemmel i international aftale eller ved be-

stemmelser fastsat af justitsministeren. i

§ 4. Autorisation kan meddeles aktieselska-

ber eller anpartsselskaber, når de er registreret

i aktieselskabs-registeret og direktøreme og

flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder

betingelserne i § 3, stk. l, nr. l-4, jf. stk. 2, og

direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne

opfylder betingelserne i § 3, stk. l, nr. 5-8. ----

Stk. 2.

4. t

§ 14. ----

Stk. 2. En autorisation kan endvidere tilbage-

kaldes, såfremt betingelsen i § 3, stk. l, nr. 6,

og § 4, stk. l, jf. § 3, stk. l, nr. 6, for meddelel-

se af autorisation ikke længere er til stede. ----

Stk. 3. ----

§ 17. En autorisation bortfalder, når autorisati-

onens indehaver dør eller ophører med at op-

fylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. l-5, og § 4,

stk. l,jf. § 3, stk. l, nr. 1-5.

Stk. 2. --'--

2. I § 3, stk._ 2, udgår: »dansk indfødsret og«.

3.1 § 4, stk. I, I. pkt., ændres »nr. l-4« til: »nr.

l-3«, 0g »nr. 5-8« til: »nr. 4-7«. .

4. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres to steder »nr. 6«

til: »nr. 5.«, .

5. I § 17, stk. I, ændres to steder »nr. 1-5« til:

»nr. l-4«. '

Tillæg A-(227)

Folketingsåret 1998-99 1809

Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, 10v om offentlig auktion m.v.

Bilag 2

Den Europæiske Konvention om Statsborgerret

i Præam bel

Europarådets medlemsstater og andre stater,

som undertegner denne konvention,

der finder, at det er Europarådets mål at opnå

større enhed mellem dets medlemmer;

d_er tager hensyn til de talrige internationale in-

strumenter, som vedrører statsborgerret, dobbelt

statsborgerret og statsløshed,

der anerkender, at der i anliggender vedrøren-

de statsborgerret bør tages hensyn til staternes

såvel som til enkeltpersoners legitime interesser;

der ønsker at fremme en progressiv udvikling

af retlige principper vedrørende statsborgerret

samt anerkendelse af disse i staternes nationale

lovgivning, og som tilstræber, så vidt det er mu-

ligt, at undgå tilfælde af statsløshed;

der ønsker at undgå diskrimination i 'anliggen-

der, der vedrører statsborgerret;

der anerkender retten til respekt for familieliv,

som fastsat i artikel 8 i konventionen til beskyt-

telse af menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder; i

der konstaterer, at staterne har forskelligt syn

på spørgsmålet om dobbelt statsborgerret, og

som anerkender, at det er den enkelte stats frie

afgørelse, hvilke konsekvenser den i sin nationa-

le lovgivning drager af den omstændighed, at en

statsborger erhverver eller er i besiddelse af

statsborgerret i et andet land; '

der er enige om det ønskelige i_ at finde hen-

sigtsmæssige løsninger på konsekvenserne af

dobbelt statsborgerret og i særdeleshed, hvad an-

går de rettigheder og forpligtelser, der er forbun-r

det med dobbelt statsborgerret;

der finder det ønskeligt, at personer, 'som har

statsborgerret i to eller flere af de kontraherende

stater, kun har værnepligt i en af disse;

der finder det nødvendigt-at fremme intemati-

onalt samarbejde mellem de nationalemyndig-

heder, som er ansvarlige for anliggender vedrø-

rende statsborgerret,

har indgået følgende aftale:

227

Kapitel l

Generelle forhold

Artikel l

Konventionens formål

Denne konvention fastlægger principper og

regler for fysiske personers statsborgerret samt

regler vedrørende værnepligten i tilfælde af dob-

belt statsborgerret, som de kontraherende staters

nationale lovgivning skal være i overensstem- '

melse med. p

Artikel 2

Definitioner .

I denne konvention:

a forstås ved. »statsborgerret« det retlige .bånd

mellem en person og en stat, mens begrebet

ikke indeholder nogen angivelse af personens, j'

etniske oprindelse; _ ,

b forstås ved »dobbelt statsborgerret« det for-

hold, at en person har statsborgerret i toeller

' flere lande på samme tid; -'

c forstås ved »barn« enhver person under atten

år, med mindre myndighedsalderen opnås tid-

ligere i henhold til den lovgivning, der gælder

vedrørende barnet; _

d forstås ved »national lovgivning« alle former

for bestemmelser i det nationale retssystem,

herunder forfatningen, lovgivningen," be-

kendtgørelser, retspraksis, almindelige regler

og procedurer så vel somregler, der hidrører

fra bindende internationale instrumenter.-

Kapitel II

Generelle principper vedrørende

statsborgerret

Artikel 3

Statens kompetence

l Enhver stat fastsætter ifølge sinegen lovgiv-

ning, hvem der er dens statsborgere.

.2 Denne lovgivningskal anerkendes af andre

stater, for så vidtden er overensstemmelse

med gældende internationale konventioner,

Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbevlovforslag)

1810 Bilag til f. t. l. vedr._dansk indfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

de almindelige folkeretlige regler samt al-

mindeligt anerkendte retsprincippper vedrø-

rende statsborgerret. .

'Artikel 4

Principper

Enhver kontraherende stats regler om statsbor-

gerret skal baseres på følgende principper:

a enhver har ret til at besidde statsborgerret;

b statsløshed skal undgås; _ ,

c ingen kan fratages sin statsborgerret på et vil-

kårligt grundlag; _

d hverken indgåelse eller opløsning af ægteskab

mellem en statsborger i en kontraherende stat

og en udlænding, eller den omstændighed, at

den ene af ægtefællerne erhverver statsbor-

gerret i etandetland under ægteskabet, har

automatisk betydning for den anden ægtefæl-

les statsborgerret.

' Artikel 5

_ Ikke-diskrimination.

1 En kontraherende stats regler vedrørende

i statsborgerret må ikke indeholde forskelle

eller omfatte praksis, der indebærer, at der

finder forskelsbehandling sted på grund af

køn, religion, race, hudfarve, national eller

etnisk oprindelse. ' '

2 Enhver kontraherende stat skal følge prin-

cippet om ikke at forskelsbehandle ' sine

- statsborgere, uanset om de har erhvervet

indfødsret ved fødslen eller efterfølgende.

Kapitel III

Regler vedrørende statsborgerret

Artikel 6

Erhvervelse afindfødsret

1 Ifølge enhver kontraherende stats nationale

lovgivning erhverver følgende personer ex

lege indfødsret: '

a Børn født af forældre, hvoraf den ene på

tidspunktet for barnets fødsel er i besid-

delse af statsborgerret i den kontraheren-

de stat, medmindre andet følger af landets

nationale lovgivning vedrørende børn

født i udlandet. For så vidt angår børn,

hvis forældreforhold er fastslået ved aner-

kendelse, retsafgørelse-eller lignende, kan

en kontraherende stat bestemme, at barnet

erhverver indfødsret som fastlagt i den

nationale lovgivning;

b hittebørn, som bliver fundet på den på-

gældende stats område, og som ellers vil-

le være statsløse.

.Ifølgeenhver kontraherende stats nationale

lovgivning erhverves indfødsret af børn, der

er født på den pågældende stats område, og

som ikke ved fødslen erhverver indfødsret i

en anden stat. Indfødsretten erhverves:

a ved fødslen ex lege; eller

b efterfølgende af børn-, som er statsløse, ef-

ter ansøgning til den rette myndighed fra

eller på vegne af det pågældende barn ef- .

ter de i den kontraherende stats nationale

lovgivning foreskrevne regler. Det kan .

bestemmes, at ansøgning kun kan indgi-

ves af personer, der har haft lovligt og fast

ophold i det pågældende land i en periode

på høj st fem år umiddelbart forud for ind-

givelse af ansøgningen.

Ifølge enhver kontraherende stats nationale

lovgivning skal der gives mulighed for natu-

ralisation af personer med lovligt og fast op-

hold i det pågældende land. Ifølge de af den

' kontraherende stat opstillede betingelser for

naturalisation, kan der højst kræves fast op-

hold i en periode på ti år, før en ansøgning

kan indgives.

Enhver kontraherende stat skal i sin nationa-

le lovgivning lette erhvervelsen af indføds-

ret for følgende personer: -

a personer, der er gift med en af landets

statsborgere; . .

b børn af forældre, hvoraf den ene er i be-

siddelse af statsborgerret i landet, idet de

-er omfattet af den i artikel 6, stk. 1, litra a

, fastsatte undtagelse; i '

i c børn af forældre, »hvoraf den ene erhver-

ver eller har erhvervet statsborgerret i lan-

det;

d adoptivbørn, hvor adoptanten er i besid-

delse af statsborgerret i landet;

e personer, som er født på det pågældende _.

lands område og har.lovligt og fast ophold

der; '

f personer, som i en periode inden det fyld- «

te 18. år har haft lovligt og fast ophold i

detpågældende land, idet varigheden af

den pågældendes faste ophold i landet be-

stemmes ifølge den pågældende kontra-

herende stats nationale lovgivning;

g statsløse personer og anerkendte flygtnin-

ge med lovligt og fast ophold i landet.

Bilag .til f. _t. l. vedr. dansk indfødsret, lovom offentlig auktion m.v.

Artikel 7

F ortabelse afstatsborgerret ex lege eller på

foranledning af en kontraherende stat, .

'l __ Enhver kontraherende stats nationale lov-

givning må ikke indeholde bestemmelser

_ om fortabelse af statsborgerret ex lege eller

på foranledning af den kontraherende stat, '

bortset fra følgende tilfælde: _

a frivillig erhvervelse af fremmed statsbor-

gerret; _-› V' . V

b erhvervelse af statsborgerret i den kontra-

herende stat gennem bedragerisk handle-

måde, urigtige oplysninger-eller fortielse

af relevanteforhold fra ansøgerens side;

› c« frivilligfremmed militærtjeneste; 5

d handlemåde, som er til alvorlig skade for

- den kontraherende stats vitale interesser;

l' . e et manglende reelt tilknytningsforhold

mellem den kontraherende stat og en

statsborger med fast-bopæl i udlandet;

f hvor det fastslås i løbet af et barns min-

dreårighed,'at de i landets nationale lov-

e givning fastsatte betingelser, som førte til

w barnets ex 'lege erhvervelse af statsborger-

, ret i den kontraherende stat, ikke længere

i .er opfyldt; ' . . V ' '

g adoption af et barn, hvis bameterhverver

eller er i besiddelse af den ene eller begge

adoptivforældrenes fremmede statsbor-

gerret. ' ' '

En kontraherende stats nationale lovgivning

kan indeholde bestemmelser om, at-børn,

hvis forældre fortaber deres statsborgerret i

det pågældende land, ligeledes fortaber den-

ne statsborgerret,_bortset fra de af stk. l, litra

' c og d omfattede tilfælde. Børn fortaber

imidlertid ikke statsborgerretten, hvis .den

ene af deres forældre fortsat besidder den.

3 En kontraherende stats nationale lovgivning

må ikke indeholde bestemmelser om, at

statsborgerretten fortabes--i medfør af denne

artikels stk. log 2,"hvis den pågældende

person derved ville blive. statsløs, dog med

undtagelse af de i stk. l, litra b, omtalte til-

fælde.

, Artikel8l “ k

F ortabelse af statsborgerret på personensegen

foranledning

- l Enhverkontraherende stat skal tillade, at en

person *kan løses, fra sin statsborgerret, dog v -

på betingelse af, at den pågældende ikke .

derved bliver statsløs.

*1811

2 En kontraherende stat kan imidlertid ni sin

' nationale lovgivning bestemme, at alene

statsborgere, som har deres faste bopæl i et

andet land, kan give afkald på deres stats-

borgerret. '

p k _ Artikel 9 ,

Generhvervelse af statsborgerret

Enhver kontraherende stat skal i de tilfælde og

på de betingelser, som er fastsat i landets natio-

nale lovgivning,” lette generhvervelsen af stats-

borgerret i landet for landets tidligere statsbor-

geregsom har lovligt og fast ophold ilandet.

k _ Kapitel IV ' 'i W

Procedurer vedrørende statsborgerretf"

Artikel 10 k

Behandling afansøgninger

k Enhver kontraherende stat skal sikre, at 'ansøg- _

ninger om erhvervelse, bevarelse, fortabelse, ge-

nerhvervelse eller udstedelse af “dokumentation

' for erhvervelse af statsborgerret i; landet behand-

les inden for en rimelig tidsfrist.,

, Artikel' ll' ,l _

. . Afgørelsen r- V V

Enhver kontraherende stat skal sikre,« at, afgø-

relser, der vedrører erhvervelse," bevarelse, forta- '

belse, generhvervelse eller udstedelse« af ' doku-

mentation for erhvervelse af statsborgerreti lan-

det, indeholder skriftlige begrundelser.

Artikel 12

,Ret til fornyet prøvelse k V _4

. Enhver kontraherendestat skal sikre, atafgø-

relser, der vedrører erhvervelse, bevarelse, forta-

belse, generhvervelse eller udstedelse af ' doku- .

mentation for erhvervelse af statsborgerret i lan- '

det, kan gøres til genstand for fornyet admini-

strativ eller 'retslig prøvelse i overensstemmelse

med landets nationale lovgivning. '

Artikel v13

i . _ ,Gebyrer

1 _ . Enhver kontraherende stat skal-sikre, at ge- i

i byret for erhvervelse, bevarelse, fortabelse,

, . generhvervelse ,eller udstedelse af dokumen-

. tation for erhvervelse: af statsborgerreti lan-

det er rimeligt. i r 'i '

1812

2 Enhver kontraherende stat skal sikre, at stør-

relsen af gebyret for en fornyet administrativ

eller retslig prøvelse ikke udgør en hindring '

for ansøgeme. z, ›

.Kapitel V

Dobbelt statsborgerret l

Artikel 14g i

Tilfælde af dobbelt statsborgerret ex lege

l ' En kontraherende stat skal tillade:

' a at børn, som ved fødslen automatisk har

erhvervet statsborgerret i forskellige lan-

de, bevarer denne.

'b sine statsborgere at være i besiddelse af

fremmed statsborgerret, såfremt denne er-

hverves automatisk ved ægteskab.

2 Bevarelsen af den i stk. 1 omtalte statsbor-

gerret i forskellige lande sker med forbehold

for de relevante bestemmelser i denne kon-

ventions artikel 7. ' _ ' "

' Artikel 15 '

Andre mulige tilfælde af dobbelt statsborgerret

Denne konventions bestemmelser begrænser

ikke en kontraherende stats ret til i sin nationale

lovgivning at bestemme hvorvidt: . _

a statsborgere, som erhverver eller er ibesiddel-

se af statsborgerret i en anden stat, bevarer el-

ler fortaber deres statsborgerret i den kontra-

herende stat; _ ,

b erhvervelse eller bevarelse af statsborgerret er

betinget af afkald på eller fortabelse af frem-

med statsborgerret. l .

Artikel 16

Bevarelse af tidligere statsborgerret

En kontraherende stat må ikke gøre en persons i

erhvervelse eller bevarelse af statsborgerret be-

tinget af, at vedkommende giver afkald på eller

fortaber fremmed statsborgerret, såfremt afkald

eller fortabelse ikke er mulig eller ikke med ri-

melighed kan påkræves. .

Artikel 17

i Rettigheder og forpligtelser i forbindelse med

dobbelt statsborgerret

1' v Statsborgere, som bor i en *kontraherende

stat, og som har fremmed statsborgerret,

skal i den kontraherende stat, have samme

rettigheder og forpligtelser, som statens øv-

'rige statsborgere. i ' ' '

Bilag til f. t.'l. vedr. dansk indfødsret, lovom offentlig auktion m.v.

2 Bestemmelserne i dette kapitel-vedrører ik-

ke:

a folkerettens regler vedrørende diploma-

tisk eller konsulær beskyttelse, som en

kontraherende stat yder en af. sine stats-

borgere, der samtidigt har fremmed stats-

borgerret; _

b de kontraherende staters anvendelse af in-

ternationale privatretlige regler i tilfælde

af dobbelt statsborgerret. '

Kapitel .VI

Statssuccession og statsborgerret

.Artikel 18

Principper

i l I spørgsmål om statsborgerret itilfælde af

n statssuccession skal enhver berørt kontra-

herende stat respektere princippemezfor en

retsstat, reglerne vedrørende menneskeret- i

tighedeme og de principper, der er indeholdt .

i denne konventions artikel 4 og 5 samt i

denne artikels stk. 2, i særdeleshed med hen-

blik på at undgå tilfælde af statsløshed.

2 Ved afgørelsen af, om statsborgerret kan til-

lægges eller bevares i tilfælde af statssucces-

sion skal enhver berørt kontraherende stat .

navnlig. lægge vægt på nedenstående for-

hold:

e et virkeligt og faktisk eksisterende ti1--'

knytningsforhold mellem den pågælden-

de person og staten; ' . '

b den omstændighed, at den pågældende

' person har fast bopæl i staten påtidspunk-

.tet for statssuccessionen; n

c den pågældende persons eget udtrykkeli-

' ge ønske;

d den pågældende persons geografiske op-

rindelse. -

3 Såfremt erhvervelsen af statsborgerret er be-

' tinget af fortabelse af fremmed statsborger-

ret, flnder bestemmelserne i denne konvent- .

ions artikel 16 anvendelse.

, Artikel 19

Afgørelse z' henhold til international aftale

I tilfælde af statssuccession skal de berørte

kontraherende stater søge at regulere spørgsmål

vedrørende statsborgerret ved indbyrdes aftale

samt i påkommende tilfælde under inddragelse

- af deres relationer til andre berørte stater. Sådan-

ne aftaler skal respektere de principper og regler, '

Bilag til f. t. -l. vedr. dansk indfødsret, .lov omoffentlig auktion m.v.

der er indeholdt, ellerhvortil der henvises, i dette

kapitel. - . v ' i

' følgende principper:

'a statsborgere i en forgængerstat med fast “

Artikel 20

Principper vedrørende ikke- statsborgere

Enhver kontraherende stat skal respektere

bopæl i det område, over hvilket suveræ-

“ niteten er overgået til en successorstat, og

-som ikke har erhvervet statsborgerret i

. denne, er berettigede til at forblive i denne

stat; ' “

b de i litra 'a omhandlede personer skal be-

handles på lige fod med successorstatens

egne statsborgere for så vidt angår sociale

og økonomiske rettigheder.

Enhver kontraherende stat kan udelukke de i

stk. l omhandlede personer fra ansættelse i

offentlig tjeneste, som indebærer 'myndig- »

- hedsudøvelse. - -

i KapitelVII j p j

Værnepligti tilfælde af dobbelt

statsborgerret *

'Artikel 21

Opfyldelse af værnepligteni

Personer med 'statsborgerret i' toeller flere'

kontraherende stater skal kun gøre militær-

tjeneste i en af disse. _ '

' Anvendelsen af stk. l kan fastlægges ved

særlig aftale mellem de kontraherende sta-

ter. ' i

_ Medmindre andet er eller senere måtte blive

bestemt ved særlig aftale, gælder følgende

bestemmelser for personer med statsborger-

ret i to eller flere af dekontraherende stater:

va Enhver sådan person skal_opfylde sine.

militære ,forpligtelser over for den kontra-

herende stat, hvor han har sin faste bopæl.

. Dog kan han inden det fyldte 19; år vælge

at gøre militærtjeneste som frivillig i en

anden kontraherende stat, hvor han ligele-

- des har ' statsborgerret, forudsat at uden

samlede og effektive tjenestetid mindst

har et omfang svarende til den aktive mi- g

litære tjenestetid, der gælder *i den først-

nævnte kontraherende stat; .

b En person, som har fast bopæl i en kontra-

herende stat, hvor han ikke har statsbor-

gerret, eller i et land, som ikke er en kon-

traherende stat, kan vælge at gøre militær-

tjeneste_i en hvilken som helst-kontraher-

p ende stat, hvor han ,har statsborgerret;

e »En person, som i overensstemmelse med

de i litra a og b, fastsatte, regler opfylder

.sin værnepligt i en kontraherende stat i -

i .overensstemmelse med denne stats lov-

givning, ,ansesy for at have opfyldt sine mi-

_ litære forpligtelser overfor enhver af de.

'kontraherende stater, hvor han _ligeledes

har statsborgerret; T

- d' En person, som før denne konventions'

i ikrafttræden mellem de kontraherende« -

› stater, hvor han har statsborgerret, har op-

fyldt sine militære forpligtelser. over for*

enaf disse i overensstemmelse med den

pågældende stats lovgivning, anses for at i

have opfyldt de samme forpligtelser over

for enhver anden af de kontraherende sta-

ter, hvor han ligeledes har statsborgerret;

e En person, som i overensstemmelse med,

litra a har gjort aktiv militærtjeneste i den '

ene af dekontraherende stater, hvor han

har statsborgerret, og som senere flytter

sin faste bopæl til den anden af de kontra-

herende stater, hvor hanhar statsborger- h

_.ret, skal kun gøre militærtjenestei reser-

ven i sidstnævnte stat; i v

'f Anvendelsen afvdenne artikel virker ikke. ,

på nogen måde præjudicerende for de på-

“ gældende personers statsborgerret;, '

g Itilfælde af, at en' kontraherende stat mo-i,

biliserer, har de i denne artikel indeholdte

forpligtelser ikke bindende virkning for,

i den pågældende stat.

i i Artikel 22 «

F ritagelse for værnepligt eller alternativ civil i

_ _ tjeneste _›

g Medmindre andet er eller måtte blive bestemt

ved særskilt aftale, finder følgende bestemmel-

ser anvendelsepå personer med' statsborgerret i

to 'eller flere kontraherende st_ater: '

a Denne konventions artikelll, stkf3 litra ci i

finder anvendelse 'på personer, som er fritaget

for militærtjeneste eller har gjort civil tjeneste-

som etalternativ; j j

b En person, som har statsborgerret i en kontra-

herende stat, som ikke har tvungen værne-

. pligt, anses 'for at have opfyldtisine militære -

forpligtelser, _ når han har fast .bopæl i den_ på- ›

gældende stat. -Derimod anses han ikkefor at

have opfyldt sine militære forpligtelser over.

for en kontraherende stat, hvor han ligeledes;

har statsborgerret, og hvorder er tvungen vær- r'

1813

814

Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v. .

nepligt, medmindre den faste bopæl har været

opretholdt indtil en bestemt alder, som de' på-

gældende kontraherende stater skal give med-

delelse om på undertegnelsestidspunktet eller

ved deponeringen af deres ratifikations-, god-

kendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter;

'Ligeledes anses 'en person, der har statsbor-

gerret i en kontraherende stat, som ikke har

tvungen værnepligt, for at have opfyldt sine

militære forpligtelser, når han har gjort mili-

tærtjeneste som frivillig i en samlet effektiv

periode, der mindst svarer til omfanget af den

aktive militærtjeneste, der gælder i den stat,

hvor han ligeledes har statsborgerret, uanset

hvor han har. sin faste bopæl.

Kapitel VIII

Samarbejde mellem de kontraherende stater

Artikel 23

Samarbejde mellem de kontraherende stater j

Med henblik på at lette samarbejdet mellem

de kontraherende stater," skal_ deres kompe-

tente myndigheder:

' a give Europarådets generalsekretær oplys-

ninger om deres nationale lovgivning

vedrørende statsborgerret, herunder til-

fælde af statsløshed og dobbelt statsbor-

gerret, og om udviklinger, der måtte ved-

røre anvendelsen af denne konvention;

b på anmodning give hinanden oplysninger

i om deres nationale lovgivning vedrøren-

de statsborgerret og om udviklinger, der

måtte vedrøre anvendelsen af denne kon-

vention. '

De kontraherende stater skal samarbejde

indbyrdes og med Europarådets øvrige med-

lemsstater inden for rammerne af det kom-

petente mellemstatslige organ under Euro-

parådet med -henblik på at behandle alle re-

levante problemer og fremme en progressiv

udvikling af retsprincipper og praksis vedrø- .

rende statsborgerret og dermed beslægtede

spørgsmål.

Artikel 24

l Udveksling af oplysninger

.Enhver kontraherende stat kan til enhver tid

ligt har erhvervet statsborgerret i den pågælden-

de stat. I en sådan erklæring kan det tilkendegi-

ves, under hvilke betingelser den kontraherende

stat vil afgive de pågældende oplysninger. Er-

klæringen kan til enhver tid tilbagekaldes.

Kapitel IX

_ Konventionens anvendelse

Artikel 25

Erklæringer vedrørende konventionens,

anvendelse

_l Enhver stat kan på undertegnelsestidspunk-

tet eller ved deponeringen af sit ratifikati-

ons-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstru-

ment erklære, at den agter at undtage kapitel

VII fra konventionens anvendelsesområde.

2 Bestemmelserne i kapitel VII finder kun an-

vendelse i forholdet mellem de kontraheren-

de stater, for hvem kapitel VII er gældende.

3 Enhver kontraherende stat kan efterfølgende

meddele Europarådets generalsekretær, at

den agter at lade bestemmelserne i kapitel

. VII finde anvendelse, som var blevet undta-

get på undertegnelsestidspunktet eller i- sta-

tens ratiñkations-, godkendelses- eller til-

trædelsesinstrument. Denne meddelelse får

virkning fra modtagelsesdatoen.

Artikel 26

Virkningen af denne konvention

l Bestemmelserne i denne konvention er uden

præjudice for bestemmelserne i national

lovgivning eller bindende internationale in-

strumenter, som allerede er trådt i kraft eller

senere måtte træde i kraft, ifølge hvilke en-

keltpersoner har eller ville få en bedre rets-

stilling på området vedrørende statsborger-

ret.

2 . Denne konvention er uden præjudice for an-

vendelsen af: i '

a Konventionen af 1963 om begrænsning af

tilfælde af dobbelt statsborgerret og vær-

nepligt for personer med dobbelt statsbor-

gerret og dennes protokoller;

b andre bindende internationale instrumen-

med forbehold af den gældende registerlovgiv-

ning erklære, at den vil informere en anden kon-

traherende istat, der« har afgivet samme erklæ-

ring, om at statsborgere i denne anden stat frivil-

ter for så vidt disse er i overensstemmelse v

med denne konvention, _

i forholdet mellem de kontraherende stater,

der er forpligtet af disse instrumenter.

Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, 10v om offentlig auktion m.v. 1815

KapitelX

Afsluttende bestemmelser

Artikel 27 ,

Undertegnelse 0g ikrafttræden

Denne konvention skal være åben for under-

tegnelse af Europarådets medlemsstater

samt ikke- medlemsstater, som _har deltaget

i udarbejdelsen af den. Disse stater kan give

deres samtykke til at være bundet:

a ved undertegnelse uden forbehold af rati-

fikation eller godkendelse, eller

b ved undertegnelse under forbehold af rati-

ñkation eller godkendelse efterfulgt af ra- _

tifikation eller godkendelse.

Artikel 29

Forbehold .

lf__ Der kan ikke tages. forbehold for så vidt an-

går bestemmelserne indeholdt idenne kon- ›

ventions.kapitel I_, 'II og VI. Enhver stat kan

på undertegnelsestidspunktet eller ved depo-

_ neringen af sit ratifikations-, godkendelses- '

eller tiltrædelsesinstrument tage et eller flere

forbehold over for konventionens øvrige be-

stemmelser, for så vidt disse forbehold er i. -Q

.overensstemmelse .med konventionens for- “

mål og hensigt. . ›

Enhver stat, som tager et eller flere forbe-

- hold, skal underrette Europarådets e general-

sekretær om det relevante indhold af landets'

nationale lovgivning eller om andre relevan- g

te forhold.

Ratiñkations- eller godkendelsesinstrumen- .

Sekretær. i ' i overensstemmelse med stk. 1, skal overve-

2 Denne konvention træder ikraft for alle' Sta_ je at tilbagekalde disse helt eller delvis, så

snart omstændighederne tillader det. En så- -

ter, der har givet deres samtykke til at blive

bundet af konventionen, den første dag i den

måned, der følger efter udløbet af en periode

, på tre måneder efter den dato, hvor tre af

Europarådets medlemsstater har givet deres

samtykke til at være bundet af denne kon-

'vention i overensstemmelse med de i foregå-

ende stykke indeholdte bestemmelser.

For så vidt angår enhver stat, som senere gi-

i iver sit samtykke til at være bundet af kon-

ventionen, 'træder denne i kraft den første

dag i den måned, der følger efter udløbet af .

en periode på tre måneder efter den dato,

hvor den pågældende stat har undertegnet

eller deponeret sit ratifikations- eller god-

kendelsesinstrument.

Artikel 28 '

T iltrædelse

Efter at denne konvention er trådt i kraft, kan

Europarådets Ministerkomité opfordre en-

hver stat, som ikke er medlem af Europarå-

det, og som ikke har deltaget i udarbejdelsen

af den, til at .tiltræde konventionen.

For så vidt angår enhver stat, som tiltræder

denne konvention, træder den i kraft den før-

ste dag i den måned, der følger efter udløbet

af en periode på tre måneder efter den dato,

hvor den pågældende stat har deponeret sit

tiltrædelsesinstrument hos Europarådets ge- .

neralsekretær.

dan tilbagekaldelse foretages ved en medde- .j

lelse til Europarådets generalsekretær .og får

virkning fra modtagelsesdatoen.

Enhver stat, som udvider dennekonventions i

anvendelse til et tefritorialt område, der er,

omtalt i den i artikel 30 stk. 2 nævnte erklæ-

ring, kan for så vidt angår det pågældende _

område tage et eller flere forbehold i over- i

-ensstemmelse med bestemmelserne i de _ '

foregående stykker.

En kontraherende stat, 'som har taget forbe-

' hold over for en hvilken som helst af de i '

konventionens kapitel VII fastsatte bestem-

melser, kan ikke kræve, at disse bestemmel-

ser anvendes af en anden kontraherende stat, p '

undtagen i den udstrækning, hvori den selv "

har accepteret dem.

Artikel 30

T erritorialt anvevndelsesområde _

Enhver stat kan - på tidspunktet for under-

tegnelse eller ved deponeringen af sit ratifi-

kations-, godkendelses- eller tiltrædelse- -

sinstrument - angive, inden for hvilket om?

råde eller hvilke områder denne konvention

skal finde anvendelse. '

Enhver 'stat kan på et senere tidspunkt ved Å

' erklæring til Europarådets generalsekretær

udvide denne konventions anvendelse til et-

hvert andet område, som er angivet i erklæ-

ringen, og for hvis internationale relationer '

1816

Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, 10v om offentlig auktion m.v.

den pågældende stat er ansvarlig, eller på

hvis vegne den er bemyndiget til at påtage

sig forpligtelser. For så vidt angår et sådant

område træder konventionen i kraft den før-

ste dag i den måned, der følger efter udløbet

af en periode på tre måneder efter datoen for

generalsekretærens modtagelse af en sådan

erklæring. '

3 Enhver erklæring, der er afgivet i henhold til

de to foregående stykker kan, for såvidt an-

går ethvert område, der er anført i erklærin-

gen, tilbagekaldes ved en meddelelse til ge-

neralsekretæren. Tilbagekaldelsen træder i

kraft den første dag i den måned, der følger

efter udløbet af .en periode på tre måneder

fra datoen for generalsekretærens modtagel-

se af en sådan meddelelse.

Artikel 3 1

Opsigelse -

1 Enhver kontraherende .stat kan på ethvert

tidspunkt opsige hele konventionen eller

blot kapitel VII ved en meddelelse til Euro-

parådets generalsekretær. '

V 2 En sådan opsigelse træder i kraft den første

dag i den måned, der følger efter udløbet af

en periode på tre måneder efter datoen for

generalsekretærens modtagelse af meddelel-

sen.

Artikel 32

Meddelelser fra generalsekretæren

Europarådets generalsekretær skal underrette

Europarådets medlemsstater, enhver signatar-

stat, enhver kontraherende stat og enhver anden

stat, som har tiltrådt denne konvention om:

a undertegnelser;

b deponering af ratifikations-, godkendelses- el-

ler tiltrædelsesinstrumenter; -_

c datoer for denne konventions ikrafttræden ,i

overensstemmelse med konventionens artikel

27 og 28;

d ethvert forbehold og enhver tilbagekaldelse af

forbehold i medfør af bestemmelserne i kon-

ventionens artikel 29; '

e enhver meddelelse eller erklæring afgivet i

medfør af bestemmelserne i denne konvent-

ions artikel 23, 24, 25, 27, 28, 29, 30 og 31;

.f enhver anden handling, meddelelse eller un-

derretning vedrørende denne konvention.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede be-

fuldmægtigede undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg, den 6. november

1997, på engelsk og fransk," idet begge tekster

skal have samme gyldighed, i etenkelt eksem-

plar, som deponeres i Europarådets arkiver.

Europarådets generalsekretær fremsender be-

kræftede: genparter heraf til Europarådets med-

lemsstater, til de ikke-medlemsstater, som har

deltaget i udarbejdelsen af denne konvention,

samt til de stater, som er blevet opfordret til at

tiltræde den.

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v.

1817

. Til lovforslag nr. L 69. Skriftlig fremsættelse (28. oktober 1998)

' Justitsministeren (Frank. Jensen): i

Herved tillader jegdmigh for Folketinget at

fremsætte: l p 4 g

Forslag til lov 0m ændring af lov 0m dansk

indfødsret, lov 0m ofentlig auktion ved aukti-

onsledere og lov 0m vagtvirksomhed. (Ratijika-

tion afEuroparådskonventionen af 6. november

1997 om statsborgerret 0g ophævelse af krav 0m

dansk indfødsret m.v.). _ . ' i

(Lovforslag nr. L_ 69). .- , V , _ i

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre

Europarådskonventionen af 6. november 1997

om statsborgerret i dansk ret. V '

Konventionen lægger bl.a. op til en ligestilling

mellem børn født i ægteskab og børn født uden,

for ægteskab. På den baggrund foreslås det, at

indfødsretslovens §p l, stk. l, ændres, således at

et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen,

hvis blot én af forældrene er dansk statsborger,

uanset om forældrene er gift. Der gøres dog und-

tagelse for børn født uden for ægteskab i tilfæl-

de, hvor barnet er født i udlandet, og det kun er

faderen, der er dansk statsborger. Efter de gæl-

dende regler i indfødsretsloven kan et barn kun

erhverve dansk indfødsret efter faderen', hvis

forældrene er gift. * '

Et af de vigtigste principper, der kommer til

udtryk i Europarådskonventionen, er, at regler

om statsborgerret skalbaseres på princippet om,

- at enhver har ret til at besidde statsborgerret, og

at statsløshed skal undgås. På den baggrund

foreslås indfødsretslovens § 8 ændret, således at

danske statsborgere, der er født i udlandet, ikke

risikerer at miste deres danske indfødsret ved det

22. år, hvis de derved bliver statsløse. Efter de

gældende regler vil en person kunne blive stats-

løs, hvis den pågældende ikke har haft bopæl her

i riget eller ophold, der tyder på samhørighed

med Danmark, og ikke inden det fyldte 22.' år har

indgivet ansøgning om bevarelse af dansk stats-

borgerskab. p

Udover de ændringsforslag, som fremsættes

med henblik på en ratiñkation af Europaråds-

p konventionen, foreslås en række andre ændrin-

ger af indfødsretsloven, som har til formål at

modernisere og præcisere de gældende regler.

v I den forbindelse foreslås navnlig en ændring

af lovens '§ 3. Dette forslag har til formål at smi-

diggøre -reglerne om, atunge udlændinge, der

har levet det meste af 'deres liv i Danmark, kan

erhverve dansk indfødsret ved at afgive erklæ-

ring herom over for Statsamtet. Den gældende i '

bestemmelse i § 3 indebærer, at unge menne-

sker, som feks, har suppleret en dansk uddan-

nelse med et kortere ophold, i udlandet, 'bliver af-

skåret fra at benytte denne enkle og hurtige

fremgangsmåde til at erhverve dansk statsbor-

gerskab. Efter lovforslaget skal unge mennesker

kunne erhverve dansk statsborgerskab ved afgi-

velse af erklæring mellem det fyldte 18. og det

fyldte 23. år, hvis de har opholdt sig i Danmark

i sammenlagt mindst lO år, heraf mindst 5 år in-

den for de sidste 6 år. ' ' i ' i

Endvidere foreslås lovændringer, der tilstræ-

g ber at indføre ligestilling i statsborgerretlig hen-

seende mellem børn født i ægteskab og børn født

_, uden for ægteskab og en tilsvarende ligestilling

mellem adoptivbørn og biologiske børn.

De øvrige forslag til ændringer af indfødsrets-

loven omfatter præcisering af gældende regler

og praksis, konsekvensændringer og 'sproglige

ændringer samt ændringer som følge af,rat Island

nu 'tiltræder den nordiske overenskomst om

statsborgerret. 'I

Endvidere foreslås lov om offentlig auktion

ved auktionsledere samt lov om vagtvirksomhed

ændret. Efter disse love er det et krav i forbindel-

se med beskikkelse som auktionsleder eller

autorisation til udøvelse af vagtvirksomhed, at

.den pågældende har dansk indfødsret;- Dav det '

ikke findes nødvendigt at opretholde dettekrav,

foreslås det, at kravet om dansk indfødsret i dis-

- se tilfælde ophæves. ' -

_Med disse ord anbefaler jeg lovforslaget til det

høje Tings velvillige behandling.