IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm., om ministeren vil overveje at ændre på den faste praksis, der er beskrevet i svar på IFU alm. del – spørgsmål 24 og S 632 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 9. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 29 (alm.

del) efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 29:

Vil ministeren i forlængelse af svar på IFU alm. del

–

spørgsmål 24 redegøre for,

hvilke oplysninger der ligger til grund for, at en person kan på udstedt en dansk pas,

kan få tilsendt stemmeseddel til folketingsvalg og blive indkaldt til militærtjeneste,

og hvorfor disse oplysninger ikke vurderes at være tilstrækkelig sikre til, at myndig-

hederne kan udstede et bevis for indfødsret, og om denne forskel er udtryk for, at

ministeren mener, at pas, stemmesedler m.v. tildeles på et for løst grundlag?

Svar:

Spørgsmålet er stillet som opfølgning på spørgsmål nr. 24 (alm. del) IFU, som er

besvaret fortroligt. Jeg kommer ikke til at kommentere yderligere på den konkrete

sag i denne besvarelse, men jeg vil gerne generelt oplyse nærmere om den type

sager, der giver anledning til en prøvelse af erhvervelse af statsborgerskab.

I forbindelse med en ansøgning om bevis for dansk statsborgerskab skal det bl.a.

undersøges, om ansøgeren har erhvervet dansk statsborgerskab. Dette indebærer,

at der som udgangspunkt indhentes en fødselsattest fra ansøgeren. Hvis ansøgeren

er født i en række lande uden for Europa og i den anledning har fået udstedt en

fødselsattest, der ikke umiddelbart kan anerkendes i Danmark, stilles der et doku-

mentationskrav, som bl.a. indebærer, at der skal foretages en prøvelse af slægtska-

bet mellem ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have det slægt-

skab, som danner grundlag for en konstatering af erhvervelse af dansk statsborger-

skab. Jeg kan i den forbindelse henvise til vedlagte besvarelse af spørgsmål nr. S

632 af 29. december 2020 om praksis for sagsbehandling af sager for bevis for

og/eller bevarelse af dansk indfødsret, som spørgeren også selv har henvist til. I

visse tilfælde afhænger erhvervelsen af dansk statsborgerskab endvidere af foræl-

drenes indgåelse af ægteskab. I disse tilfælde indhentes der som udgangspunkt li-

geledes en vielsesattest fra ansøgeren. Hvis ægteskabet er indgået i en række lande

9. marts 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 2885

1528057

Side

1/2

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm., om ministeren vil overveje at ændre på den faste praksis, der er beskrevet i svar på IFU alm. del – spørgsmål 24 og S 632 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

uden for Europa, hvorfra vielsesattesten ikke umiddelbart kan anerkendes i Dan-

mark stilles ansøgeren på sammen måde over for et dokumentationskrav vedrø-

rende vielsesattesten.

Forud for at Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager en prøvelse af slægt-

skab og/eller ægteskab, undersøger ministeriet først, om denne prøvelse allerede

er foretaget. Dette indebærer bl.a., at ministeriet hører Udlændingestyrelsen om

en eventuel tidligere anerkendelse af ægteskab. Endvidere undersøger ministeriet,

om der i forbindelse med eventuelle registreringer i CPR er foretaget en prøvelse

af slægtskabet.

Såfremt Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer, at der ikke er foreta-

get en prøvelse af slægtskab og/eller ægteskab i forbindelse med f.eks. en familie-

sammenføringssag eller en anden registrering, vil ministeriet selv foretage den

nævnte prøvelse, før ministeriet kan udstede bevis for dansk statsborgerskab.

Dette kan indebære en forelæggelse af sagen for Familieretshuset. Det kan i den

forbindelse være nødvendigt at indhente en fødselsattest og evt. en vielsesattest

med apostillepåtegning eller legalisering via Danmarks ambassade i det land, hvor

fødselsattesten er udstedt.

Jeg kan sagtens forstå, at personer, der har fået udstedt dansk pas, stemmer til

folketingsvalg og bliver indkaldt til session kan blive forundret over, at man pludse-

lig skal dokumentere, at man er dansk statsborger. Men det er ikke for at genere

folk, at vi stiller krav om dokumentation

–

det er simpelthen bare for at sikre, at der

ikke udstedes bevis for dansk statsborgerskab til personer, der ikke er danske stats-

borgere.

Jeg kan supplerende bemærke, at udstedelse af pas og stemmesedler samt ind-

kaldelse til militærtjeneste ikke henhører under Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets ressortområde.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

2/2