IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på IFU alm. del – spørgsmål 24 redegøre for, hvilke oplysninger der ligger til grund for, at en person kan på udstedt en dansk pas m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Medlem af Folketinget Uffe Elbæk (UFG) har den 21. december 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. S 632 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål S 632:

Hvad mener ministeren om de bureaukratiske procedurer, man skal igennem for at

skaffe bevis for dansk indfødsret?

Svar:

Jeg bemærker, at spørgsmålet er foranlediget af artiklen

”Studere de: De da -

ske stat gør ig til a de ra gsstats orger” af 9. de e er

i Politike .

Jeg

kan og vil ikke kommentere på konkrete sager, men jeg vil gerne oplyse lidt om de

bagvedliggende regler.

Helt overordnet har jeg forståelse for, at de procedurer, der bliver administreret

efter, kan forekomme bureaukratiske for personer, der har haft eller har bopæl i

Danmark og søger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret. Reglerne og admini-

strationen skal selvfølgelig være udtryk for sund fornuft. Jeg er derfor altid åben for

at drøfte forenklinger af reglerne og unødige rigide procedurer.

Det skal dog ske på en sådan måde, at det fortsat sikres, at der foreligger den for-

nødne dokumentation, således at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke ud-

steder et bevis for dansk indfødsret til en person, som enten aldrig har erhvervet

dansk indfødsret, eller som senere har fortabt sin danske indfødsret.

Når Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager en ansøgning om bevis for

bevarelse af dansk indfødsret fra en borger, der er født i udlandet, skal ministeriet

først vurdere, om ansøgeren har erhvervet dansk indfødsret, og derefter vurdere,

om ansøgeren har bevaret sin danske indfødsret efter det fyldte 22. år.

I forbindelse med behandlingen stilles der

–

alt afhængig af, hvor borgeren er født

–

visse krav til dokumentationen for erhvervelsen af dansk indfødsret.

29. december 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 24162

1488767

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på IFU alm. del – spørgsmål 24 redegøre for, hvilke oplysninger der ligger til grund for, at en person kan på udstedt en dansk pas m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Borgere, der er født i en række lande uden for Europa, stilles over for ét dokumen-

tationskrav, mens borgere, der er født i de fleste lande i Europa og enkelte andre

lande, stilles over for et andet dokumentationskrav. Dette skyldes, at ikke alle do-

kumenter udstedt i lande uden for Europa umiddelbart kan anerkendes i Danmark,

da der kan være lande, hvor der er en lettere adgang til uægte dokumenter.

Ansøgere om bevis for bevarelse af dansk indfødsret, der er født i en række lande

uden for Europa, bliver derfor anmodet om at dokumentere slægtskabet mellem

sig selv og forældrene ved en originale fødselsattest med apostillepåtegning eller

legalisering med henblik på en forelæggelse for Familieretshuset, der vurderer, om

slægtskabet kan anerkendes efter dansk ret. Hvis der ikke kan skaffes den fornødne

dokumentation, kan det være nødvendigt i visse tilfælde at få foretaget DNA-un-

dersøgelse for at få verificeret slægtskabet.

Det er fast praksis i Udlændinge- og Integrationsministeriet, at hvis der indsendes

en dansk fødsels- eller dåbsattest for et barn født i et land, hvor den originale fød-

sels- og dåbsattest fra det pågældende land ville skulle forelægges for Familierets-

huset med henblik på en vurdering af, om slægtskabet kan anerkendes efter dansk

ret, vil den danske fødsels- og dåbsattest alene blive lagt til grund af ministeriet,

hvis der i forbindelse med udstedelsen af den danske fødsels-og dåbsattest er fore-

taget en prøvelse af slægtskabet, som ministeriet kan lægge til grund.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets forståelse, at hvis der er tale om

børn født i ægteskab, tjekkes det alene af myndighederne, om barnets forældre i

CPR fremtræder som gift forud for udstedelsen af den danske fødsels- og dåbsat-

test. Hvis barnets forældre i CPR er anført som gift, lægges dette til grund, og barnet

vurderes at være barn af de anførte forældre. Der foretages i øvrigt ingen prøvelse

af, om slægtskab og/eller ægteskab kan anerkendes efter dansk ret. Angivelsen af

”hustru” i e fødsels-

og dåbsattest er således ikke udtryk for, at der i forbindelse

med udstedelse af attesterne er foretaget en prøvelse af, om ægteskabet mellem

barnets forældre kan anerkendes i Danmark efter dansk ret.

Det betyder, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke efter den nuværende

faste praksis kan lægge en dansk fødsels- og dåbsattest til grund, hvis den er ud-

stedt på baggrund af en fødselsattest fra et land, hvis fødselsattester ikke umiddel-

bart anerkendes i Danmark, og hvis forældrene er anført som gift i CPR. I stedet

indhentes den originale attest udstedt af fødselslandet med apostillepåtegning el-

ler legalisering, som forelægges Familieretshuset efter sædvanlig procedure. Som

alternativ til dette tilbyder ministeriet, at ansøgeren om bevis for dansk indfødsret

kan medvirke til en DNA-undersøgelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er løbende opmærksom på, om praksis

på området for bl.a. bevis for og/eller bevarelse af dansk indfødsret kan forbedres

og gøres mere effektiv.

Som et resultat heraf har Udlændinge- og Integrationsministeriet f.eks. primo 2018

indført en ny og mere smidig proces for ansøgere, der er født i Israel. Ministeriet

Side

2/3

indhentede et juridisk responsum fra en israelsk advokat angående retsvirknin-

gerne af israelske fødselsattester. Det har bevirket, at ministeriet selv kan vurdere

slægtskab, hvilket har givet en langt hurtigere sagsbehandlingstid for denne gruppe

af ansøgere.

Ministeriet har endvidere i december 2019 af hensyn til bl.a. ønsket om en øget

effektivisering indført elektronisk behandling af ansøgninger om bevis for og/eller

bevarelse af dansk indfødsret. Dette indebærer, at indkomne ansøgninger oprettes

i ministeriets sagsstyringssystem, hvor sagerne også efterfølgende behandles, hvil-

ket giver en procesoptimering. Sagerne samles elektronisk i forskellige kategorier,

alt efter hvor i processen sagerne er, hvilket giver et større overblik over sagerne.

Herudover har Folketingets Ombudsmand i en årrække og frem til 2019 haft op-

mærksomhed på bl.a. den gennemsnitslige sagsbehandlingstid og antallet af verse-

rende sager for den pågældende sagsgruppe. Ministeriet indførte i den forbindelse

flere tiltag for bl.a. at imødekomme ombudsmandens kritik på området, herunder

at alle indkomne ansøgninger om bevis for og/eller bevarelse af dansk indfødsret

screenes med henblik på i umiddelbar forlængelse af screeningen at afgøre ukom-

plicerede sager. Tiltagene har bevirket, at antallet af verserende sager og den gen-

nemsnitslige sagsbehandlingstid er nedbragt, hvorfor ombudsmanden den 3. sep-

tember 2019 orienterede ministeriet om, at ombudsmanden ikke ville foretage sig

yderligere i sagen.

Afslutningsvist kan jeg nævne, at der i år frem til den 18. december 2020 er blevet

udstedt 1264 beviser for dansk indfødsret eller bevis for bevarelse af dansk indføds-

ret. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i samme periode i 2020 140 dage.

Til sammenligning kan nævnes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2017

var 341 dage, i 2018 232 dage og i 2019 157 dage. Hvis ansøgeren er født i et land,

som ikke indebærer, at der skal ske en forelæggelse for Familieretshuset, vil ansøg-

ningen typisk kunne blive behandlet væsentligt hurtigere end den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid. Ansøgerne bliver vejledt om reglerne på Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets hjemmeside og i selve ansøgningsskemaerne, ligesom der er

ugentlig telefontider, hvor ansøgerne kan tale med en sagsbehandler.

Mattias Tesfaye

Nicolai Holm Larsen

Side

3/3