Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt
2328117_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 23 (alm.
del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 23:
Vil ministeren offentliggøre anonymiserede tilladelser og afslag, herunder begrun-
delser til danske statsborgere født i udlandet tilsvarende som ved offentliggørelse,
der kendes ved Skatterådets virksomhed, hvorved danske skatteydere kan gøres
bekendt med retningslinjer indenfor skatteområdet? Et sådant behov har danske
statsborgere født i udlandet tilsvarende. Spørgsmålet drejer sig således om sager,
hvor ministeren har rejst krav om bevis for bevarelse af dansk indfødsret for perso-
ner, som enten aldrig har erhvervet dansk indfødsret eller ikke har ressourcer til en
påtegning, eller som senere har fortabt sin danske indfødsret, eller som har dansk
indfødsret - men som bliver afkrævet fødselsattest med apostillepåtegning, legali-
sering eller DNA-u
dersøgelse, jf. artikler e ”Studere de: De da ske stat gør ig
til a de ra gsstats orger” fra Politike de 9. de e er
og ”Ikke da sk ok:
Ministerium vil hverken smide familien ud
– eller kalde Joh for da sker” fra
www.dr.dk 5. februar 2020.
Svar:
1.
Jeg har forståelse for, at det i visse sagstyper kan forekomme hensigtsmæssigt at
offentliggøre tilladelser og afslag fra den offentlige forvaltnings side.
Jeg vil indledningsvist bemærke, at Udlændinge- og Integrationsministeriet be-
handler ansøgninger efter en fast praksis om erhvervelse og bevarelse af dansk ind-
fødsret, som er offentligt tilgængelig på ministeriets hjemmeside.
Det er borgeren, der på eget initiativ ansøger om bevis for og/eller bevarelse af
dansk indfødsret. Sagerne rejses ikke af Udlændinge- og Integrationsministeriet. I
ansøgningssagerne skal Udlændinge- og Integrationsministeriet først vurdere, om
ansøgeren har erhvervet dansk indfødsret, og derefter vurdere, om ansøgeren har
bevaret sin danske indfødsret efter det fyldte 22. år. Der stilles i den forbindelse
visse krav til dokumentationen for erhvervelsen af dansk indfødsret. For en nær-
mere redegørelse for ministeriets dokumentationskrav kan jeg henvise til vedlagte
Side
1/2
1. februar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 562
1497418
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm., om ministeren vil offentliggøre anonymiserede tilladelser og afslag m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
besvarelse af spørgsmål nr. S 632 af 29. december 2020 om praksis for sagsbehand-
ling af sager for bevis for og/eller bevarelse af dansk indfødsret.
2.
Offentliggørelse af anonymiserede afgørelser er ikke så oplagt i sager om bevis
for og/eller bevarelse af dansk statsborgerskab. Det skyldes, at et bevis for dansk
statsborgerskab ikke ledsages af en begrundelse. Hvis en ansøgningssag afsluttes
med en tilladelse, udstedes der et bevis for dansk statsborgerskab, hvoraf det frem-
går, at ansøgeren har erhvervet dansk indfødsret, f.eks. ved fødslen, og/eller at an-
søgeren har bevaret dansk indfødsret. Det er i fuld overensstemmelse med forvalt-
ningslovens § 22, hvoraf det fremgår, at en afgørelse skal være ledsaget af en be-
grundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. I
langt størstedelen af ministeriets sager om bevis for og/eller bevarelse af dansk
statsborgerskab bliver dokumentationen for erhvervelse af dansk statsborgerskab
fremskaffet af ansøgeren, hvorefter sagerne kan færdigbehandles i ministeriet. Der
meddeles kun sjældent afslag på baggrund af, at ansøgeren ikke kan fremskaffe den
nødvendige dokumentation. Hovedparten af ministeriets afslag skyldes således, at
ansøgeren ikke har bevaret sit danske statsborgerskab efter det fyldte 22. år.
Jeg har som et eksempel på et afslag på grund af manglende dokumentation ved-
lagt en anonymiseret afgørelse, hvor ansøgeren ikke kunne dokumentere sine for-
ældres vielse, hvad der i sagen var afgørende for, om ansøgeren havde erhvervet
dansk statsborgerskab ved sin fødsel.
3.
Jeg kan afslutningsvist bemærke, at der i 2020 blev afsluttet 1298 sager om bevis
for og/eller bevarelse af dansk indfødsret. Heraf blev 1111 af sagerne afsluttet ved,
at der blev udstedt et bevis for dansk indfødsret, mens 83 af sagerne blev afsluttet
ved, at der blev med meddelt afslag på bevis for og/eller bevarelse af dansk stats-
borgerskab. Til sammenligning blev der i 2019 afsluttet 972 sager, hvoraf 828 af
sagerne blev afsluttet med bevis for dansk statsborgerskab, mens der i 52 af sa-
gerne blev meddelt afslag. Det resterende antal afsluttede sager er afsluttet på et
andet grundlag.
Reglerne og administrationen skal selvfølgelig give mening, men jeg mener, at det
er helt rimeligt og fornuftigt, at ansøgeren skal dokumentere sine oplysninger. Jeg
er dog altid åben for at drøfte forenklinger af reglerne og unødigt rigide procedurer.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
2/2