Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt
2304144_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 7. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 19
(alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 19:
Vil ministeren redegøre for, om f.eks. sagsomkostninger i en straffesag efter rets-
plejelovens kapitel 30, kontrolafgifter fra offentlige rejseselskaber og tilbagebeta-
lingspligtige ydelser efter SU-loven samt SU-gæld
ikke er o fattet af ”Cirkulære-
skrivelse o
aturalisatio CIS r.
af 4/ /
”, heru der bedes i iste-
ren redegøre for, om en udlænding kan skylde eksempelvis 500.000 kr. til DSB og
politiet i sagsomkostninger efter en straffesag og fortsat opfylde cirkulæreskrivel-
sens betingelser?
Svar:
1.
Det følger af § 22 i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om natu-
ralisation, at en ansøger ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til
1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv
socialpolitik,
2) tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bi-
stand,
3) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om bør-
netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
4) daginstitutionsbetaling,
5) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel
boligstøtte,
6) tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdrags-
ordning for tilbagebetaling, som overholdes af ansøgeren, eller
7) skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes for-
hold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.
Gæld til det offentlige, som ikke kan rubriceres under § 22, nr. 1-7, er derimod ikke
til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Side
1/2
14. december 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 22902
1471759
IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: MFU spm., om sagsomkostninger i en straffesag efter retsplejelovens kapitel 30 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det kan i den forbindelse oplyses, at gæld vedrørende sagsomkostninger til offent-
lige myndigheder ikke er til hinder for opnåelse af dansk indfødsret. En gæld på
500.000 kr. vedrørende sagsomkostninger til politiet og DSB vil således ikke være
til hinder for opnåelse af dansk indfødsret.
Det kan endvidere oplyses, at gæld vedrørende kontrolafgifter fra offentlige rejse-
selskaber ligeledes ikke er til hinder for opnåelse af dansk indfødsret. Forfalden
gæld på baggrund af en afgift er kun til hinder for opnåelse af dansk indfødsret efter
cirkulæreskrivelsens § 22, nr. 7, hvis der er tale om en afgift, der er betaling til det
offentlige uden samtidig at kunne kategoriseres som enten en bøde/sanktion eller
en brugerbetaling. En kontrolafgift fra f.eks. DSB har ikke karakter af en afgift, som
er omfattet af § 22, nr. 7, da der er tale om en sanktion.
For så vidt angår gæld vedrørende tilbagebetalingspligtige ydelser efter SU-loven
samt SU-gæld, kan det oplyses, at disse heller ikke er omfattet af cirkulæreskrive-
lens § 22. Gæld vedrørende for meget udbetalt SU eller misligholdt SU-gæld er der-
for heller ikke til hinder for opnåelse af dansk indfødsret.
2.
Det bemærkes, at jeg efter planen vil indkalde Folketingets partier til forhandlin-
ger om en justering af indfødsretsaftalen inden årsskiftet med henblik på forhand-
linger i det nye år. Om linjen i forhold til cirkulæreskrivelsens § 22 er lagt helt rigtigt,
eller der er behov for visse justeringer, vil eventuelt kunne indgå i de kommende
forhandlinger, hvis der er et ønske herom.
Mattias Tesfaye
/
Nicolai Holm Larsen
Side
2/2