Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt
2460603_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 16. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 140 (alm.
del) efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 140:
Vil ministeren fremsende sagerne vedrørende ansøgere, hvor ansøger kommer fra
andre lande end EU-lande, de nordiske lande og Storbritannien, og hvor ansøgeren
forventes optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, som fremsættes i ok-
tober 2021. Sagerne bedes fremsendt i en form og med et indhold med bilag sva-
rende til det, som udvalget kender fra resumeerne vedrørende dispensationssa-
gerne, der forelægges for udvalget, herunder suppleret med oplysninger om ansø-
gerens navn, nationalitet, fødselsland, forældres nationalitet, navn og nationalitet
på eventuel ægtefælle, ansøgers uddannelse og arbejde, længde af ophold i Dan-
mark, bopæl, eventuel gæld til det offentlige, karakter ved bestået Dansk Prøve 3
(eller 2), karakter ved bestået indfødsretsprøve, eventuelle bøder og domme, og i
hvilket omfang ansøger opfylder krav om beskæftigelse og andre krav i det seneste
cirkulære om indfødsret, herunder eventuelle dispensationer pga. førtidspension
eller andet i det omfang Udlændinge- og Integrationsministeriet har adgang til disse
oplysninger. Sagerne bedes fremsendt løbende efterhånden, som de er færdigbe-
handlede i ministeriet én gang månedligt således, at de sidste sager modtages me-
dio august 2021.
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret
uden ved lov (naturalisation).
Grundlovsbestemmelsen indebærer, at forvaltningen ikke kan bemyndiges til at til-
dele statsborgerskab efter et skøn. Behandlingen af ansøgninger om naturalisation
har derfor igennem mange år været tilrettelagt således, at et flertal i Folketinget i
en aftale har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger kan
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. En sådan aftale udmøntes i en
cirkulæreskrivelse om naturalisation, der beskriver de betingelser, der skal være
opfyldt for, at en ansøger uden videre kan optages på et lovforslag om indfødsrets
Side
1/3
23. august 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 10567
1688140
IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om en liste over ansøgere, der forventes at være optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, hvor ansøger alene har bestået Dansk Prøve 2, til udlændinge- og integrationsministeren
meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger forelæg-
ges for Indfødsretsudvalget. Senest indgik Socialdemokratiet den 20. april 2021
sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en ny aftale
om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om
naturalisation.
Ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation behandles af Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet efter retningslinjerne og betingelserne i den for
ansøgningen gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation. Ved Udlændinge- og
Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om statsborgerskab ved natu-
ralisation er der ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af
lovforslag. Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes sædvanligvis to gange
årligt af ministeriet.
Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer, at en ansøger om stats-
borgerskab opfylder de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisa-
tion, optages ansøgeren på det førstkommende lovforslag om indfødsrets medde-
lelse. Hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger ikke opfylder de fastsatte betin-
gelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, meddeles ansøgeren, at betingel-
serne for at blive dansk statsborger ikke er opfyldt. En ansøger, der ikke opfylder
betingelserne for at blive dansk statsborger, medtages kun på et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg forinden har meddelt di-
spensation fra en eller flere af betingelserne i cirkulæreskrivelsen.
2.
Anmodningen i spørgsmålet vil indebære, at Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet skal forelægge Folketingets Indfødsretsudvalg et betydeligt antal sager, hvor
ministeriet allerede har konstateret, at ansøgerne opfylder de betingelser, som et
flertal i Folketinget har aftalt skal være opfyldt for, at en ansøger kan optages på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse uden forelæggelse for Folketingets Indføds-
retsudvalg.
Ministeriet har siden den 12. januar 2021 behandlet sager med henblik på opta-
gelse på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, der forventes fremsat til oktober.
De fleste af sagerne er således færdigbehandlet i ministeriet, og ansøgerne har fået
meddelelse om, at de opfylder de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen om na-
turalisation, og at de kan forvente at blive optaget på det førstkommende lovforslag
om indfødsrets meddelelse.
Jeg mener ikke, at anmodningen i spørgsmålet er i overensstemmelse med de
grundlæggende rammer, som har dannet grundlag for behandlingen af ansøgnin-
gerne om dansk statsborgerskab ved naturalisation i flere årtier. Det er således min
opfattelse, at ansøgere, der opfylder alle de betingelser for at kunne opnå dansk
statsborgerskab ved naturalisation, som er fastsat af et flertal i Folketinget, bør op-
tages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om en liste over ansøgere, der forventes at være optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, hvor ansøger alene har bestået Dansk Prøve 2, til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis en ansøgning om statsborgerskab ved naturalisation, efter at ministeriet har
behandlet sagen og har konstateret, at ansøgeren opfylder alle de fastsatte betin-
gelser, derudover skal forelægges for Indfødsretsudvalget eller enkelte udvalgs-
medlemmer med henblik på yderligere stillingtagen til ansøgningen, er det min op-
fattelse, at der skal fastlægges en grundlæggende anden model for håndteringen
af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation. Jeg kan i den forbin-
delse henlede opmærksomheden på, at det fremgår af den seneste indfødsretsaf-
tale af 20. april 2021, at aftaleparterne er enige om, at Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet
inden for rammerne af grundloven og med inspiration fra blandt
andet Østrig og Schweiz
inden for et år skal udarbejde en redegørelse om, hvor-
dan en ordning med individuelle samtaler og evt. individuel behandling af ansøg-
ninger i Folketingets Indfødsretsudvalg kan indgå i processen ved ansøgning om
dansk statsborgerskab med henblik på aftalekredsens videre drøftelser herom.
På den baggrund kan jeg ikke imødekomme spørgerens anmodning om at frem-
sende samtlige ansøgningssager vedrørende ansøgere om statsborgerskab, hvor
ansøger kommer fra andre lande end EU-lande, de nordiske lande og Storbritan-
nien, og hvor ansøgeren forventes optaget på det førstkommende lovforslag om
indfødsrets meddelelse, som forventes fremsat i oktober 2021.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
3/3