Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 146 (alm.
del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 146:
Vil ministeren i forlængelse af den nye indfødsretsaftale oplyse, om regeringen vil
synkronisere de nye krav vedrørende vandel og gæld til det offentlige i betingel-
serne for permanent opholdstilladelse, så udlændinge med fængselsstraf og forfal-
den gæld til politibøder, offerbidrag, SU og kontrolafgifter til offentlige trafikselska-
ber, heller ikke kan få permanent opholdstilladelse?
Svar:
1.
Det fremgår af den nye aftale om indfødsret indgået den 20. april 2021 mellem
regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, at kravet om,
at en ansøger ikke må have forfalden gæld til offentlige, udvides til at omfatte flere
typer af forfalden gæld, således at også forfalden SU-lån, bøder til politi og offerbi-
drag, retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager samt visse kon-
trolafgifter til trafikselskaber vil være til hinder for at blive dansk statsborger.
Det fremgår herudover af aftalen, at det er af væsentlig betydning, at ansøgere om
dansk indfødsret ikke har begået alvorlig kriminalitet. En ansøger, der er idømt be-
tinget eller ubetinget fængsel, skal derfor fremover udelukkes fra at blive dansk
statsborger. Aftalekredsen præciserede den 26. april 2021, at de nye regler om ude-
lukkelse også omfatter foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9.
Aftalekredsen anerkender i den forbindelse, at enhver ansøger har mulighed for at
få forelagt sin sag for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation
fra en eller flere betingelser, hvis et medlem af udvalget anmoder om det. Der er
enighed i aftalekredsen om, at aftalekredsens tilgang i udvalget til eventuel dispen-
sation for vandelskravet for ansøgere, der er idømt betinget eller ubetinget fæng-
sel, vil være, at dispensation tidligst kan komme på tale efter udløbet af den karens-
periode, der gjaldt efter den tidligere aftale om indfødsret fra 2018. Dispensation
fra vandelskravet forudsætter i alle tilfælde, at et flertal i udvalget er indstillet på
Side
1/3
11. august 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 11016
1700749