IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: MFU spm. om 4 ud af 6 terrortiltalte “danskere, og 12 ud af 16 terrorsigtede “danskere, henholdsvis 67 pct. og 75 pct., har fået dansk indfødsret på et lovforslag i Folketinget, til udlændinge. og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 9. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 134 (alm.

del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til udlæn-

dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 134:

Vil ministeren i forlængelse af svar på IFU alm. del - spm. 100 kommentere, at 4 ud

af 6 terrortiltalte da skere , og ud af 6 terrorsigtede da skere , he holdsvis

67 pct. Og 75 pct., har fået dansk indfødsret på et lovforslag i Folketinget enten som

ansøgere eller bipersoner, og fremsende en oversigt over, i hvilket årstal de har fået

dansk indfødsret, samt hvilke partier der stemte for og imod?

Svar:

Generelt kan jeg sige, at ansøgere om dansk statsborgerskab, der opfylder de

betingelser, som et flertal i Folketinget har fastsat for, at man kan opnå dansk stats-

borgerskab

–

og som er strammet flere gange i de senere år af bl.a. Socialdemokra-

tiet, senest ved de netop afsluttede forhandlinger om en ny indfødsretsaftale

–

na-

turligvis skal optages på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse, der fremsættes

for Folketinget og have dansk statsborgerskab.

Når det så er sagt, så kan der efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, ske frakendelse

af statsborgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for overtræ-

delse af straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens

selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen

og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), eller hvor en person ifalder straf

efter straffelovens § 81 a (bandekriminalitet), medmindre den pågældende derved

bliver statsløs.

Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan statsborgerskabet administrativt fratages,

hvis en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale

interesser, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Hertil kommer, at regeringen den 20. den april 2021 sammen med Venstre, Kon-

servative og Liberal Alliance har indgået en ny indfødsretsaftale.

Side

1/4

2. juli 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 10213

1670797

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: MFU spm. om 4 ud af 6 terrortiltalte “danskere, og 12 ud af 16 terrorsigtede “danskere, henholdsvis 67 pct. og 75 pct., har fået dansk indfødsret på et lovforslag i Folketinget, til udlændinge. og integrationsministeren

Der er i den nye indfødsretsaftale bl.a. enighed om, at det skal undersøges, om der

er et videre råderum inden for Danmarks internationale forpligtelser til at udvide

muligheden for frakendelse af statsborgerskab til også at omfatte andre former for

kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Der er tillige enighed mellem aftaleparterne om, at det skal undersøges, om der er

mulighed for at stramme reglerne for frakendelse ved en ændring af formuleringen

i indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-

fra kan” til skal , således at der fre -

adrettet skal ske frakendelse efter indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3, med-

mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er aftalt, at regeringen inddrager aftaleparterne i undersøgelserne og udmønt-

ningen heraf, idet aftaleparterne er enige om at eventuelle muligheder for

–

inden

for Danmarks internationale forpligtelser

–

at udvide adgangen for frakendelse af

statsborgerskab bør udnyttes fuldt ud, således at det sikres, at der sker frakendelse

i videst muligt omfang.

Hvis undersøgelsen viser, at det er muligt, forventer regeringen på den baggrund

at fremsætte et lovforslag herom i næste folketingssamling.

For så vidt angår de 16 terrorsigtede og terrortiltalte danske statsborgere, der

har opnået dansk indfødsret på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som enten

ansøgere eller bipersoner, kan jeg oplyse at:

Én person fik dansk indfødsret som biperson i henhold til lov nr. 678 af 8. november

1988 om indfødsrets meddelelse. Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget af Social-

demokratiet, Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Fremskridts-

partiet, Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Én person fik dansk indfødsret som biperson i henhold til lov nr. 403 af 27. maj 1994

om indfødsrets meddelelse. Lovforslaget blev vedtaget af Socialdemokratiet, Kon-

servative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Radi-

kale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Bente Juncker (UP). Fremskridtspartiet stemte

imod lovforslaget.

Én person fik dansk indfødsret som biperson i henhold til lov nr. 296 af 29. april

1997 om indfødsrets meddelelse. Lovforslaget blev vedtaget af Socialdemokratiet,

Venstre, Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enheds-

listen og Centrum-Demokraterne. Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti stemte

imod lovforslaget.

Tre personer fik dansk indfødsret som bipersoner i henhold til lov nr. 230 af 21. april

1999 om indfødsrets meddelelse. Lovforslaget blev vedtaget af Socialdemokratiet,

Venstre, Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkepart, Centrum-Demokraterne,

Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti. Dansk Folkeparti og Frem-

skridtspartiet stemte imod lovforslaget.

Side

2/4

To personer fik dansk indfødsret som bipersoner i henhold til lov nr. 431 af 31. maj

2000 om indfødsrets meddelelse. Lovforslaget blev vedtaget af Socialdemokratiet,

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokra-

terne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti. Dansk Folkeparti, Fri-

hed 2000 og Frank Dahlgaard (UP) stemte imod lovforslaget.

Én person fik dansk indfødsret som biperson i henhold til lov nr. 1271 af 20. decem-

ber 2000 om indfødsrets meddelelse. Lovforslaget blev vedtaget af Socialdemokra-

tiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demo-

kraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti. Dansk Folkeparti,

Frihed 2000, Mogens Andreasen (UP) og Frank Dahlgaard (UP) stemte imod lov-

forslaget.

Én person fik dansk indfødsret som biperson i henhold til lov nr. 205 af 15. april

2002 om indfødsrets meddelelse. Lovforslaget blev vedtaget af For stemte Venstre,

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti. Dansk Folkeparti stemte imod lov-

forslaget.

Én person fik dansk indfødsret i henhold til lov nr. 488 af 7. juni 2006 om indfødsrets

meddelelse. Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget af Venstre, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti og Enhedslisten.

Én person fik dansk indfødsret i henhold til lov nr. 592 af 4. juni 2010 om indfødsrets

meddelelse. Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget af Venstre, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Enhedslisten og Liberal Alliance.

To personer fik dansk indfødsret henhold til lov nr. 590 af 14. juni 2011 om indføds-

rets meddelelse. Lovforslaget blev vedtaget af Venstre, Socialdemokratiet, Sociali-

stisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten.

Dansk Folkeparti stemte imod lovforslaget.

Én person fik dansk indfødsret i henhold til lov nr. 1704 af 21. december 2015 om

indfødsrets meddelelse. Lovforslaget blev vedtaget af Socialdemokratiet, Venstre,

Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Det Konservative Folkeparti. Dansk Folkeparti stemte imod lovforslaget.

Én person fik dansk indfødsret i henhold til lov nr. 1661 af 20. december 2016 om

indfødsrets meddelelse. Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget af Socialdemokra-

tiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Side

3/4

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

4/4